Fakta
- 6 stk. 759,90
Côtes de Provence Rosé Argile Calcaire ØKO
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Côtes de Provence Rosé Argile Calcaire 2025 fra Domaine Gavoty er en klassisk sydfransk rosé med fokus på friskhed og ren frugt. Næsen byder på lyse bær som jordbær og hindbær, ledsaget af citrus og et diskret strejf af middelhavsurter. I munden fremstår vinen let til mellemfyldig med en sprød syre og en saftig frugtprofil, der gør den umiddelbart charmerende og let at drikke. Afslutningen er tør og frisk med en let mineralsk tone, som giver balance og gør vinen velegnet både alene og til mad.
Madmatch
En oplagt ledsager til lette sommerretter, hvor friskhed er i fokus. Den fungerer godt som aperitif og til skaldyr, salater og enkle retter med fisk eller grøntsager.
Terroir
Côtes de Provence er præget af et varmt middelhavsklima og varierede jordtyper, hvor kalk og ler bidrager til både moden frugt og en vis struktur. Kombinationen giver rosévine med friskhed, aromatisk klarhed og en let mineralsk karakter.
Producent
Løgismose har samarbejdet med den charmerende Roselyne Gavoty i mere end 30 år, og vinene fra Domaine Gavoty har indvarslet utallige somre for os.
I starten var Roselyne en ganske ung kvinde, og hendes forældre sad stadig ved roret på denne typiske og charmerende provencalske vingård, der ligger i behagelig afstand fra de hurtige biler, der sidder fast i trafikpropperne sammen med jetsætterne nede på den provencalske Riviera.
Siden 1985 er det imidlertid Roselyne Gavoty, der har tegnet stedet først som vinmager og fra 2001 også som manager, og med sikker hånd har hun sammen med sin mand Hervé udviklet domænets arbejde i vinmarkerne, og forfinet det druemateriale, der høstes, således at husets vine aldrig har smagt bedre end nu.
Roseline er en af de varmeste fortalere for de "elegante roséer", og derfor kræver hun med egne ord, at hendes vine har "finesse og personlighed samt en god balance mellem syre og alkohol, således at smagen på en gang opleves blid, rund og livlig, og således at aromaerne bliver hængende i munden".
Det er ambitiøst, men Roselyne Gavoty har noget at have ambitionerne i, og som Christian Grønlykke skrev for nogle år siden så ”bringer hendes vine glade minder frem om alle de gode ture, solen, lyset og lavendlerne, således at man pludselig forstår hvorfor 75 % af al vin fra Provence naturligvis skal være rosé!”
Domaine Gavoty kan dateres tilbage til 1806 hvor Philémon Gavoty købte ejendommen og Roselyne Gavoty er dermed i lige linje den 8. generation som holder fanen højt, og det er noget af en sjældenhed i det 21. århundrede.
Du finder de vine vi aktuelt har i sortiment her
Oprindelse
Region
Provence ligger i det syd-østlige hjørne af Frankrig og ingen af områdets vinmarker ligger mere end 56 km fra Middelhavet. Det lune og tørre klima i kombination med Mistralvinden fra nord giver gode forhold for druemodning uden nævneværdige problemer med råd. Mere end 70% af produktionen udgøres af rosévin, hvoraf det meste kommer fra de to store appellationer, Cotes de Provence og Coteaux d'Aix-en-Provence. Til rosé bruges særligt Grenache, Carignan og Syrah, men også grønne sorter som Vermentino og Grenache Blanc. Provence rummer også en håndfuld mindre appellationer, hvoraf den mest kendte, Bandol, er særlig anerkendt for kraftfulde rødvine på Mouvedre.Distrikt
Cotes de Provence ligger i Frankrigs sydøstlige hjørne i regionen Provence. Med sine godt 20.000 ha er det regionen største appellation, og både rød, hvid og rosévin må produceres. Ca 85% udgøres dog af rosévin lavet på Grenache, Syrah, Mouvedre og Cinsault samt den provencalske sort Tibouren. Rosévinene er typisk meget lyse og lavet med kort udblødning af skallerne, så de får den karakteristiske snert af lyserød, man forbinder med Provence rosé.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter