Fakta
- 6 stk. 606,90
Côtes du Rhône Les Argentières
- 6 stk. 606,90
119,-
158,67 pr. l.
6 stk.
606,90
101,15 pr stk.
Spar 107,10
Beskrivelse
Dette er en af de mest ligefremme og måske derfor mest populære rødvine fra kooperativerne i Laudun og Chusclans fælles produktionsplatform, som de siden 2019 har kaldt Maison Sinnae. Navnet Argentières referer til de lyse glimt, man kan opleve fra jordbunden når solen reflekterer de lyse Kvarts og småsten på skråningerne og sletten mellem landsbyerne Laudun og Chusclan. (Og i en parentes bemærket har Argentières i denne forbindelse intet at gør med det berømte skisportssted oppe i nærheden af Chamonix)
Der er tale om et blend af de 3 klassiske Rhône druer, Grenache, Syrah og Carignan som høstes og forvandles til vin hver for sig sammenmed opformerede gærstammer. 60% gærer traditionelt i glaseret beton, men for at intensivere både farven og frugten praktiseres den omsiggribende futuristiske såkaldte ”Flash Détente” på de sidste 40%. Det vil sige at man lynopvarmer druerne for derefter at lade dem passere et vakuumkammer hvilket så at sige får drueskallerne til at eksplodere, hvorefter den ekstraktion, der ellers ville tage uger, overstås på få timer.
Vinene er efter den malolaktiske gæring sammenstukket til den endelige cuvée som herefter er modnet 6 måneder i emaljeret beton frem mod en filtrering og aftapningen på flaske. Det lyder avanceret, men egentlig er det bare en videreudvikling af den såkaldte maceration carbonique, som de senere år er blevet en del af Sinnaes DNA.
Resultatet er en appellerende saftig rødvin som teamet meget rammende kalder mere gourmand end gourmet. Altså en vin der måske ikke er raffineret og ikke befinder sig i toppen af hierarkiet hos Sinnae, men til gengæld byder sig til med et attraktivt prispunkt og ikke mindst masser af den der sorgløse drinkability, som de fleste, når det kommer til stykket, drømmer om.
Producent
Maison Sinnae er den fælles overbygning for vinbønderne omkring Laudun og Chusclan på Rhônens højre bred. Kooperativets historie begyndte i 1925, og gennem senere sammenlægninger er det vokset til en af de store fælles producenter i det sydlige Rhône. I dag står 170 vinbondefamilier bag Maison Sinnae og dyrker tilsammen omkring 2.450 hektar vinmarker.
Størrelsen til trods er Maison Sinnae først og fremmest historien om et lokalt fællesskab. Familierne råder over marker på tværs af et usædvanligt varieret landskab med kalkholdige skråninger, lerjord og flade arealer dækket af de karakteristiske rullesten. Her dyrkes blandt andet Grenache, Syrah, Mourvèdre, Carignan, Grenache Blanc, Roussanne og Viognier, som danner grundlag for et bredt sortiment af vine fra Côtes du Rhône samt blandt andet Laudun, Chusclan og Lirac.
En omfattende kortlægning af jordbund og parceller har gjort det muligt at vinificere udvalgte voksesteder separat og fremhæve forskellene mellem dem. Det ses både i de selvstændige domaine- og parcelvine og i serien Éléments. Her repræsenterer Terra de brede Côtes du Rhône-terroirs, Luna markerne omkring Laudun og Sol vinene fra Chusclan.
Lauduns godkendelse som selvstændig AOC i november 2024 blev en vigtig milepæl for området og for Maison Sinnae, der råder over betydelige marker i appellationen. Anerkendelsen placerer Laudun blandt de selvstændige cru-appellationer i Rhône og giver kooperativets mange års arbejde med områdets enkeltmarker en tydeligere ramme.
Produktionsanlæg, logistik og aftapning er løbende blevet moderniseret, og i forbindelse med kooperativets 100-årsjubilæum i 2025 åbnede Maison Sinnae desuden et nyt besøgs- og smagecenter i Laudun.
Maison Sinnae er certificeret under Vignerons Engagés og vurderet på niveauet “Exemplaire”. Ordningen bygger på den internationale ISO 26000-standard for virksomheders samfundsansvar og kontrolleres af AFNOR.
Et lille udvalg af de overvældende mange vine fra Maison Sinnae har været i Løgismoses sortiment siden 2009. Se de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Cotes-du-Rhone er den generiske appellation for Rhonedalen og den dækker dermed et 200 km langt område og mere end 170 byer. Appellationen dækker både rød, hvid og rosévin, men i praksis er langt de fleste vine røde og lavet på en blanding af Grenache, Syrah og Mouvedre. Hvidvine laves blandt andet på Grenache Blanc, Marsanne, Roussanne, Bourboulenc og Viognier. Langt størstedelen af vinene indenfor appellationen kommer fra den sydlige Rhonedal, og pga appellationens størrelse, er der stor spredning i kvalitet og pris. Generelt er dyrkningsforholdende gode i Rhonedalen med lune, tørre somre, og vinene er kendt for at være saftige og let krydrede med alkohol i den højere ende.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter