Fakta
- 6 stk. 1.881,90
Côtes du Ventoux Les Ribes du Vallat ØKO Magnum
- 6 stk. 1.881,90
369,-
246,- pr. l.
6 stk.
1.881,90
313,65 pr stk.
Spar 332,10
Beskrivelse
Nogle gange findes det store i det små for eksempel på Château Juvenal, som i bund og grund er det mindste kooperativ, som man kan forstille sig. Bare 2 næsten naboer, 2 familier, som er gået sammen på en note om, at de ville fremstille nogle saftige, frugtige og umiddelbare vine, som de selv kunne nyde med glæde og lade andre smage med stolthed. ”Slottet” tager sit navn fra en sagfører, som i 1800-tallet købte og renoverede ejendommen, men siden 2001 har det været ejet af Anne-Marie og Bernard Forestier, som forlængede en aftale med naboen Jean-Claude Alban om, at han fortsat skulle passe slottets 8 ha. med vinstokke og sørge for at frugten endte på kooperativet i Beaumes-de-Venise.
I 2009 kommer Jean-Claude Albans søn Sebastien imidlertid på banen, og med ham fulgte tanken om at slå pjalterne sammen, investere i et fælles vineri og nok så vigtigt invitere den meriterede vinmager, den ukronede konge af Châteauneuf-du-Pape, Philippe Cambie med som assisterende vinmager. I 2010 blev det fælles selskab SCEA Le Graveyron med Sebastien Alban og Anne-Marie Forestier for bordenden en realitet, og året efter blev de første Ventoux vine produceret i deres nye fælles Cave nede på Route de Caromb små 1.000 meter fra slottet. Der blev tale om umiddelbar succes. Allerede det første år modtog vinene fine anmeldelser, og på kort tid blev der indgået aftaler om eksport til 14 lande.
En af vinene er denne siden 2012 økologiske Ribes du Vallat opkaldt efter den lille kløft, der adskilte de to ejendomme før sammenlægningen, (Ribes og Vallat betyder henholdsvis skråning og grøft på provencalsk dialekt).
Der er tale om håndhøstede Grenache og Syrah druer fra 30-55 år gamle vinstokke, som efter en soignering og efter at alle stilke er fjernet knuses og gærer til vin sammen med opformerede gærstammer. Den endelige cuvée sammenstikkes ved årsskiftet og modner 6-8 måneder i termoreguleret rustfrit stål hvorefter den tappes på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
En fyldig og charmerende vin på et kvalitetsniveau som gør, at man bliver helt trist ved tanken om hvilket spild, det har været, i de år, hvor frugten forsvandt ned i den sorte gryde på kooperativet. Solmodne saftige brombær og kirsebær som leger med det der potpourri af vilde friske og tørrede urter, som vi forbinder med den provencalske Garrigue. Koncentreret, men også så blid og aromatisk, at man lige smager en ekstra gang for at sikre sig, at vinen faktisk er helt tør. Et fænomen som genkendes i flertallet af de vise, som nåede at få den nu afdøde Philippe Cambie ‘s signatur.
En vin som fungerer rigtig godt, mens vi venter på at maden skal komme på bordet, men den fortjener bestemt også kærligheden fra det salte køkken. For eksempel en Carré d'agneau a la provencale med ratatouille og gratin dauphinoise eller på dansk: En provencalsk lammeryg med ratatouille og kartoffelgratin.
Bemærk at billedet er af den alm. 75cl flaske. Magnumflasken er naturligvis mere imponerende.
Producent
Engang i mellem finder man det store i det små. For eksempel på Château Juvenal, som vel egentlig er det mindste kooperativ, man kan forstille sig. Bare 2 næsten naboer og 2 familier, som er gået sammen på en note om, at de ville fremstille saftige, frugtige og umiddelbare vine, som de selv gerne nyder og med glæde og stolthed lade andre smage.
Château Juvenal ligger ved foden af og med udsigt op mod det skaldede kalkstens- og cykelbjerg Mont Ventoux på en idyllisk plet der bliver kaldt Les Ribes du Vallat, som hvert forår får landskabsmalere til at sætte deres staffelier op, fordi de gerne vil forevige de mange grønne nuancer med bjergets berømte silhuet i baggrunden.
tager sit navn fra en sagfører, der i 1800-tallet købte og renoverede slottet, som i 2001 blev overtaget af Anne-Marie og Bernard Forestier. De forlængede en aftale med naboen Jean-Claude Alban om, at han fortsat skulle passe slottets 8 ha. med vinstokke og sørge for, at frugten endte på kooperativet i Beaumes-de-Venise.
I 2009 kommer Jean-Claude Albans søn Sebastien imidlertid på banen, og med ham modnede tankerne om at de kunne slå pjalterne sammen, investere i en fælles kælder og nok så vigtigt invitere den meriterede vinmager og ukronede konge af Châteauneuf-du-Pape, den desværre nu afdøde Philippe Cambie med som assisterende vinmager.
I 2010 blev det fælles selskab SCEA Le Graveyron med Sebastien Alban og Anne-Marie Forestier for bordenden en realitet, og året efter blev de første vine produceret i den nye fælles Cave nede på Route de Caromb en lille km. borte fra slottet.
Allerede fra starten modtog vinene fine anmeldelser, og godt hjulpet på vej af Philippe Cambie imponerende netværk, blev der allerede det første år indgået aftaler om eksport til 14 lande, og i de efterfølgende år blev USA med afstand det vigtigste marked. Amerikanerne elskede simpelthen det voluminøse og saftige udtryk, som var Philippe Cambies signatur, og så skadede det jo heller ikke, at en hvis Robert M. Parker Jr. hev 90-point op af hatten til en af vinene, da han smagte den for første gang.
Siden er det gået slag i slag, og selvom mesteren ikke længere kommer forbi og drysser tryllestøv ud over vinene, er det lykkedes at fastholde den kombination af kraft, potens og jovial drinkability, som var mesterens signatur, og det føles derfor både smukt og rigtigt, når det første, man møder, når man træder ind i smagelokalet, er et portræt af Philippe Cambie.
Hvis man tæller de tilkøbte parceller med Muscat inde i nabokommunen Beaumes-de-Venise med, nærmer de oprindelige 8 ha. med vinstokke sig de 20, og de oprindeligt 3 vine er nu blevet 12, som alle er certificeret økologiske.
Løgismose har tilbudt et lille udvalg siden 2020, og du finder de vine, vi aktuelt kan tilbyde her. Derudover har vi fået tappet en særlige udgave af slottets seneste rødvin, som produceres uden tilsat svovl. Den har du kunnet finde i udvalgte Netto butikker siden januar 2025.
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Ventoux er et større distrikt i den sydøstlige del af Rhonedalen grænsende til Provence. Frem til 2009 hed distriktet Cotes de Ventoux, men nu hedder AOC’en blot Ventoux. Vinmarkerne ligger på den nedre vestlige del af Mont Ventoux
Den primære del af produktionen er rødvine, som i stil læner sig op ad vine fra Cotes du Rhone. Druesorterne Grenache, Syrah og Mourvedre blandes som regel og ind imellem også med Carignan og Cinsault. Der produceres også rosé- og hvidvine, sidstnævnte på Grenache Blanc, Clairette og Bourboulenc samt lidt Roussanne.
I forhold til flere naboområder, bl.a. Cotes du Luberon, er vinene fra Ventoux som regel lidt lettere pga de lidt højere beliggende vinmarker. Klimaet er stadig præget af nærheden til Middelhavet med en tør, varm vækstsæson. Vinmarksarealet udgør knap 6000 ha.
Næringsdeklaration
.