Fakta
- 6 stk. 1.101,60
Crémant d'Alsace Paul-Edouard Extra Brut - BIO
- 6 stk. 1.101,60
216,-
288,- pr. l.
6 stk.
1.101,60
183,60 pr stk.
Spar 194,40
Anbefalinger
Wine Enthusiast
92
Anne Krebiehl NV - November 2020
Vinbladet (Danmark)
90
Sprød, kølig, præcis citrusnæse med fornem renhed, udtalt mineralitet og et diskret appelsinkrydderi. Ambitiøs og vellykket vin med harmonisk, velkomponeret smag og med sprød, delikat frugt. Kultiveret finesse, detaljerigt krydderi og god detaljerigdom. Niels Ehler - Juni 2023
Jyllands-Posten
90
Morten Bundgaard - November 2023
Politiken
90
Thomas Ilkjær - December 2024
Beskrivelse
Det er efterhånden nogle år siden Jean-Christophe Bott overraskede os med sin nye mousserende vin, og fra at være et vellykket eksperiment er dette nu en vin, som Jean-Christophe er meget stolt over. Vi tøver ikke med at udnævne den til en af de bedste Crémant d'Alsace på markedet.
Druerne kommer fra en lille flok at druedyrkere som alle har omlagt til økologiske dyrkningsprincipper, eller er i færd med det. Halvdelen af druerne er Pinot Blanc og den anden halvdel er nogenlunde ligeligt fordelt mellem Chardonnay og Pinot Noir. De vinificeres hver for sig og sammenstikkes bagefter til den endelige vin, som fyldes på flasker med lidt sukker og lidt gær som Jean-Christophe selv har opformeret. Herefter får flaskerne fred og ro til at udvikle de fine bobler i mindst 24 måneder, hvilket er mere en dobbelt så lang tid som mindstekravet til en Crémant d'Alsace. Herefter degorgeres vinen og justeres til Extra Brut med bare 3-5g sukker.
Resultatet er en vidunderlig mousserende vin med meget fine og vedvarende bobler. Den er ganske fyldig, mildt blomstrende og først og fremmest gnistrende ren.
En vidunderlig start på en god aften, og naturligvis også dejlig sammen med skaldyr og alt det andet gode fra havet.
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter