Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 892,50
Crémant de Bourgogne Blanc Brut
- 6 stk. 892,50
175,-
233,33 pr. l.
6 stk.
892,50
148,75 pr stk.
Spar 157,50
Beskrivelse
Maison Pierre Ponnelle er en af de historiske Négociant-Eleveurs, som fra grundlæggelsen i 1875 og langt op i det 20. århundrede spillede en betydelig rolle først for udviklingen af de vinifikationsteknikker, industrien den dag i dag er funderet på, og senere som en rollemodel for den kontinuitet og stabilitet, der skal til for at skabe tillid og langvarige relationer i branchen.
Først Pierre Ponnelle selv og senere hans søn Lazare allierede sig med snesevis af vinbønder hovedsagelig på Côtes de Beaune, som leverede deres frugt til det, der i årtier blev anset som en af de fineste portofølger i hele Bourgogne. En portofølge som i øvrigt blev markedsført med det forpligtende motto ”Respiciamus Atque Propiciamus”, der betyder noget i retning af "Vi går fremtiden i møde styrket af vores hidtidige resultater”.
Op mod årtusindeskiftet lykkedes det for den franske investor Jean Pierre Nié at overtage Pierre Ponnelle, som nu sammen med Louis Chavy, Louis Violland, Jaffelin og Dufouleur Père et fils er en del af konglomeratet Compagnie des Vins d’Autrefois (CVA). En alliance som har åbnet døren til frugt fra mange flere appellationer, hvilket betyder at Pierre Ponnelle nu også tilbyder vine fra Chablis, Beaujolais, Macon og så denne Crémant de Bourgogne.
Der er tale om frugt overvejende fra Maconnais, der er forvandlet til vin i rustfrit stål på Compagnie des Vins d’Autrefois moderne anlæg udenfor Beaune, hvor man også opbevarer vine fra forrige års høst, så man kan balancere den friske vin med lidt såkaldt vin de reserve, når man sammenstikker den cuvée, som tilsættes gær og sukker, tappes på flasker og gærer på ny, hvorved den får sine fine bobler og efter minimum 12 måneder i flaskerne lidt af den karakteristiske brioche.
En kun ganske let gylden mousserende vin med en fin perlage. Frisk og frugtig i næse med noter af mandel og hvide blomster. Livlig og igen frisk og frugtig i munden.
Producent
Maison Pierre Ponnelle er en af de historiske Négociant-Eleveurs, som fra grundlæggelsen i 1875 og langt op i det 20. århundrede spillede en betydelig rolle først for udviklingen af de vinifikationsteknikker, industrien den dag i dag er funderet på, og senere som en rollemodel for den kontinuitet og stabilitet, der skal til for at skabe tillid og langvarige relationer i branchen.
Først Pierre Ponnelle selv, der til sidst boede i gamle fornemme Abbaye de Saint Martin de l'Aigue i Beaune og endte som ærespræsident for handelskammeret, og senere hans søn Lazare Ponnelle allierede sig med snesevis af vinbønder hovedsagelig på Côtes de Beaune, som leverede deres frugt til det, der i årtier blev anset som en af de fineste portofølger i hele Bourgogne. En portofølge som i øvrigt blev markedsført med det forpligtende motto ”Respiciamus Atque Propiciamus”, der betyder noget i retning af "Vi går fremtiden i møde styrket af vores hidtidige resultater”.
Op mod årtusindeskiftet lykkedes det for den franske investor Jean Pierre Nié at overtage Pierre Ponnelle, som nu sammen med Louis Chavy, Louis Violland, Jaffelin og Dufouleur Père et fils er en del af konglomeratet Compagnie des Vins d’Autrefois (CVA). En alliance som har åbnet døren til frugt fra mange flere appellationer, hvilket betyder, at Pierre Ponnelle nu også tilbyder mousserende vine samt vine fra Chablis, Beaujolais og Macon.
Det betyder at portofølgen stadig er imponerende og i tilgift fleksibel forstået på den måde, at man, for at imødekomme ønskerne fra de forskellige markeder, kan tilføje vine fra appellationer, der ikke normalt er knyttet brandet Pierre Ponnelle.
Flere end 40 forskellige labels er der tale om som alle produceres på købt frugt eller købte vine på Compagnie des Vins d’Autrefois (CVA) moderne anlæg udenfor Beaune hvorfra de også distribueres til flere end 40 forskellige lande.
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Cremant de Bourgogne er en appellation for mousserende hvid- og rosévine lavet i efter den traditionelle metode og lagret min 9 måneder på bærmen. De mest anvendte druesorter er Chardonnay, Pinot Noir, Aligote, Pinot Blanc, Melon de Bourgogne og Gamay. Cremant de Bourgogne kan i princippet laves i hele Bourgogne fra Chablis i nord til Beaujolais i syd, men meget af produktionen kommer fra Cote Chalonnaise syd for Cote d'Or. De bedste versioner kan være usædvanlig tæt på Champagne i udtrykket, men ofte med lidt mere modne frugtkarakterer pga den klimatiske forskel på Bourgogne og Champagne.Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter