Fakta
- 6 stk. 4.431,90
Gevrey-Chambertin Vignes Belles ØKO
- 6 stk. 4.431,90
869,-
1.158,67 pr. l.
6 stk.
4.431,90
738,65 pr stk.
Spar 782,10
Beskrivelse
Thierry Mortets Vignes Belles 2024 er Gevrey-Chambertin med et mere fintfølende og aromatisk udtryk end de mest kraftige vine fra kommunen. Frugten kommer fra to små parceller i lieu-dit Vignes Belles, hvor ler og kalk giver Pinot Noir med både fasthed, friskhed og dybde. Duften har kirsebær, hindbær, ribs, viol og skovbær, fulgt af diskrete strejf af peber, skovbund og fint krydret egetræ. Smagen er tør, levende og elegant med klar rød frugt, frisk syre og faste, men velafstemte tanniner. 2024-årgangen giver vinen en klassisk, kølig nerve, mens 16 måneders lagring i eg tilfører struktur uden at skygge for frugten. En seriøs Gevrey med finesse, energi og flot lagringspotentiale.
Madmatch
Server den til fjerkræ, andebryst, kalv, svampe, gris, charcuteri og faste oste. I de unge år passer den særligt godt til retter med saftigt lyst kød, urter og stegeskorpe. Med nogle års flaskelagring vil den udvikle mere skovbund, krydderi og dybde og blive endnu bedre til fjervildt, gråand, fasan og svamperetter.
Terroir
Vignes Belles ligger i Gevrey-Chambertin, i den nordlige del af Côte de Nuits, hvor Pinot Noir ofte får mere struktur og mørkere dybde end i mange andre Bourgogne-kommuner. Hos Thierry Mortet kommer vinen fra to små parceller med kalkholdig jord og en høj andel ler, som giver mere krop og tannin end de helt lette Gevrey-vine. Samtidig arbejder Mortet med fuld afstilkning og relativt afdæmpet fadbrug, så markens røde frugt, blomsterduft og faste kalk-ler-struktur får lov at stå tydeligt.
Producent
Thierry Mortet er bror til den berømte nu afdøde Denis Mortet. De arbejdede i en årrække sammen med deres far Charles Mortet, og da han trak sig tilbage 1991 lå det lige for, at sønnerne sammen skulle drive vingården videre.
Sådan blev det imidlertid ikke. Denis og Thierry havde hver sin idé om, hvordan druerne skulle forvandles til vin, og da de heller ikke var enige om, hvorledes vinstokkene skulle passes og plejes, så var der ingen anden udvej end at dele familiens forskellige parceller. Brødrene og faderen blev enige om fordelingen, og endnu engang betød et generationsskifte i Bourgogne, at vi fik flere vine at vælge i mellem, og færre flasker af hver enkelt vin.
Thierry Mortet fik 4 ha. og har siden erhvervet knap 4,5 ha., således at han i dag har 8,5 ha. hvilket er tilstrækkeligt til at producere i omegnen af 40.000 flasker om året fordelt på 11 vine. De omkring 50 (!) parceller omfatter følgende appellationer:
- Gevrey Chambertin: 3,97 ha. (heraf 0,14 ha. 1er Cru “Clos Prieur 1. Cru”)
- Chambolle-Musigny: 0,44 ha. (heraf 0,22 ha. 1er Cru “Beaux Bruns 1. Cru”)
- Bourgogne Rouge: 2,25 ha.
- Marsannay: 0,22 ha.
- Bourgogne Aligoté: 0,25 ha.
- Bourgogne Blanc: 0,83 ha.
- Burgundy Passetoutgrain: 0,44 ha.
Thierry er traditionelt funderet. Han køber sine fade hos Rousseau og Toutan og ved blandt andet fortsat at fjerne hovedparten af stilkene fra druerne forud for gæringen og ved efterfølgende holde igen med fadlagringen efterstræber han frugten og finessen frem for kraft og styrke.
Han blev tidligt optaget af en naturlige cyklus og biodiversiteten og i årevis, mens hans kollegaer lystigt forsatte med at sprøjte løs, har han praktiseret økologisk landbrug. Vi skal dog frem til 2007 før Thierry fandt det nødvendigt at få papir på sine arbejdsmetoder. Herefter var vinene økologisk indtil 2016 hvor vanskeligt vejrlig tvang ham til at sprøjte 2 gange med traditionelle bekæmpelsesmidler fordi han simpelthen ikke havde timer nok i døgnet og folk nok på lønningslisten til at modstå sygdomspresset (råd og meldug) ude blandt vinstokkene, hvorefter vinene formelt var konventionelle i 2016, 2017 og 2018. Siden har vejrguderne været mere nådige og fra 2019-årgangen og frem har vinene igen været certificeret økologiske.
Senest er next generation kommet på plads i skikkelse af datteren Lise Mortet, som i juli 2020 valgte at vende hjem til gården efter 9 år som Brand manager for Campari Group i México og inden da jobs for Tequila industrien i Guadalajara, Hotel Arts i Barcelona og La Maison du Chocolat i New York.
Løgismose importerede allerede vinene inden vingården blev delt, og i mere end 40 år har først Domaine Mortet Charles & Fils og siden Domaine Thierry Mortet og Domaine Denis Mortet været centrale i Løgismoses sortiment og centrale for de oplevelser, som gæsterne på Falsled Kro og i Kong Hans Kælder fik, når de ønskede sig Bourgogne i glassene.
Du finder vores aktuelle vine fra Thierry Mortet her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Gevrey-Chambertin ligger på Cote de Nuits i den nordlige del af Cote d'Or. Gevrey er navnet på den lille by, hvor omkring markerne ligger, og Chambertin er navnet på kommunens fineste mark samt indgår i flere af Grand Cru navnene. Hele 8 (9 hvis Mazoyeres-Chambertin tælles med, det meste vin fra Mazoyeres-Chambertin markedsføres som Charmes-Chambertin) Grand Cru marker findes i Gevrey-Chambertin, hvorfra der produceres nogle af Bourgognes og verdens mest eftertragtede vine. Kommunen dækker ca 435 ha vinmarker og flankeres mod syd af Morey-St-Denis. Kun rødvin må produceres og druesorten er Pinot Noir. Vinene anses generelt for at være blandt de mest strukturerede og maskuline røde Bourgognevine og vil som oftest have et rigtig godt lagringspotentiale.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter