Fakta
- 6 stk. 1.116,90
Gewurztraminer Les Éléments - BIO
- 6 stk. 1.116,90
219,-
292,- pr. l.
6 stk.
1.116,90
186,15 pr stk.
Spar 197,10
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
tidligere
Årgang 2019 | 92-point | Anne Krebiehl MW - Januar 2024
Beskrivelse
Nok engang en mild og parfumeret Gewürztraminer fra Les Eléments serien, der byder på det letteste udtryk fra Domaine Bott-Geyl. Vinene er lidt mere diskrete end vinene fra Bott-Geyl’s senere høstede druer, og de er skabt for at matche det gode måltid uden at stjæle alt for meget opmærksomhed. Alligevel hedder de med rette Les Eléments fordi Jean-Christophe Bott på forbilledlig vis formår at indskrive såvel årgangenes, druernes og de forskellige parcellers DNA i sine basisvine.
Druerne høstes lidt tidligere end druerne til de forskellige Grand Cru vine, og transporteres over til vingården i Beblenheim i store plastkasser. Her soigneres drueklaserne inden de presses, hvorefter mosten får lov til at bundfælde sig og samle aromaer i flere dage inden gæringen langsomt starter uden tilsætning af fremmede gærstammer.
Hvor andre spiller mere sikkert, tager Jean-Cristophe chancer ligesom forbilledet og mentoren Zind-Humbrecht, og gæringen får lov til at fortsætte uden temperaturkontrol i op til 6 måneder afhængig af sukkerindholdet i mosten, temperaturen i kælderen og som Jean-Cristophe gerne formulerer det: ”Den nye årgangs temperament”. Herefter modner vinen sur Lie i store gamle fade i 6 måneder eller længere inden den tappes på flaske uden klaring eller filtrering.
Dette er altså ikke blot en vin fra økologiske dyrkede druer, men også en vin uden tilsat sukker og/eller syre, uden tilsatte enzymer, ja uden noget som helst bortset fra det svovl, der skal til for at forhindre, at restsødmen udløser en fornyet gæring i flaskerne.
Eksotiske og parfumeret duft af rosenblade, litchi og krydderier, der fortsætter over i den langt fra tørre, milde og honningrige smag, som slutter i fin mineralitet. Jean-Christophe Bott træder ikke speederen helt i bund her, men alligevel kan vinen godt virke overvældende. På den gode måde.
Server den gerne direkte fra køleskabet så friskheden ikke kommer ud af kurs. For eksempel sammen med egnsretterne fra Alsace – herunder forkætrede foie gras. Den skal nok klare dem alle sammen! Også attraktiv i det asiatiske køkken hvor den hverken vil neje for koriander eller citrongræs.
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers, har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4.
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika
Biodynamisk og økologisk i henhold til Ecocert og Biodyvin.
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter