Fakta
- 6 stk. 2.029,80
2016 Gewurztraminer Sonnenglanz Grand Cru - BIO
- 6 stk. 2.029,80
398,-
530,67 pr. l.
6 stk.
2.029,80
338,30 pr stk.
Spar 358,20
Anbefalinger
Wine Enthusiast
94
Anne Krebiehl MW - November 2020
James Suckling
93
Juli 2019
Beskrivelse
Jean-Christophe Bott har en hektar med omkring 40 år gamle vinstokke på Grand Cru marken Sonnenglanz oppe bag Beblenheim, hvor familien har holdt til siden 1795. Jordbunden på Sonnenglanz er ret leret, men også med en del små kalksten. Marken vender mod sydøst og er kendt for et lidt mere tørt mikroklima end de omkring liggende marker, og det er godt for Gewurztraminer siger Jean-Christophe og fortsætter: "Vinene bliver rigere, mere magtfulde og mere overdådige på Sonnenglanz, men de kræver lige et par år i flaskerne og herefter også gerne en dekantering, før herlighederne for alvor folder sig ud".
Druerne høstes i hånden og transporteres derpå i 40 kilos plastikkasser den lille kilometer, der er over til kælderen i Beblenheim. Her gennemgås klaserne for defekter inden de presses, hvorefter mosten får lov til at hvile og bundfælde i flere døgn i den efterårskolde kælder inden den fyldes på et af de store gamle neutrale fade i kælderen, hvor gæringen langsomt og på naturlig vis går i gang uden tilsætning af fremmede gærceller. Gæringen fortsætter ved lav temperatur i 4 til 7 måneder afhængig af sukkerindholdet i mosten, temperaturen i kælderen og vinens temperament, og herefter hviler vinen sur Lie i yderlige 12-18 måneder inden aftapningen på flaske, der sker uden klaring eller filtrering, men med behersket tilsætning af svovl. Herefter gemmer Jean-Christophe vinen væk i et års tid, eller indtil han mener den er klar til salg.
En smuk og yppig Gewurztraminer med en snert af en tidlig botrytis, der i kombination med et udtalt syrligt bundtræk fremstår som en både elegant og stimulerende bittersød vin i moelleux-stilen. Jean-Christophe oplyser ikke den faktiske restsødme, men placerer i stedet vinen midt på den 9 trins skala som pryder venstresiden på alle etiketter. En indikation som peger i retning af i omegnen af måske 30g. restsukker. Koncentreret og krydret med noter af appelsinskal, abrikos, rosenpeber, citron og grape. Sødmefuld, mineralsk og midt i alle krydderierne med en overraskende salt note i den lange syrlige eftersmag, som reducerer fornemmelsen af sødme noget.
Dette er en vin, som udvikler sig smukt og pirrende i glasset. Vælg derfor gerne store glas eller plask den på en karaffel mindst en times tid inden serveringen! Javist selv i sit 8. år har vinen meget den skal nå og forude lokker en smuk drikkeperiode på måske yderligere 5-10 år!
Certificeret økologisk og biodynamisk af henholdsvis Ecocert og Biodyvin.
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, hvor vi hos Løgismose - ligesom mange andre - taler om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4.
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika.
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter