Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 1 stk. 184,60
Gewurztraminer Sonnenglanz Grand Cru VT - 50cl BIO
- 1 stk. 184,60
284,-
568,- pr. l.
1 stk.
184,60
Spar 99,40
Beskrivelse
Jean-Christophe Bott har en hektar med omkring 35 år gamle vinstokke på Grand Cru marken Sonnenglanz oppe bag Beblenheim, hvor familien har holdt til siden 1795. Jordbunden på Sonnenglanz er ret leret, men også med en del små kalksten. Marken vender mod sydøst og er kendt for et lidt mere tørt mikroklima end de omkring liggende marker, og det er godt for Gewurztraminer druerne siger Jean-Christophe og fortsætter: "Vinene bliver rigere, mere magtfulde og mere overdådige på Sonnenglanz, men de kræver lige et par år i flaskerne og herefter også gerne en dekantering, før herlighederne for alvor folder sig ud".
Frugten er høstet med håndkraft og transporteret den lille kilometer over til kælderen i Beblenheim i 40 kilos plaskasser. Her gennemgås frugten for defekter inden de hele klaser langsomt presses. Mosten får lov til at hvile og bundfælde i flere døgn i den efterårskolde kælder inden den dekanteres og fyldes på en mindre rustfri ståltank, hvor gæringen langsomt og på naturlig vis går i gang uden tilsætning af fremmede gærceller. Gæringen fortsætter ved lav temperatur i 2 til 5 måneder, og afhængig af temperaturen i kælderen og vinens temperament falder gærcellerne hen på et tidspunkt, hvor der stadig er sukker, som ikke er blevet vekslet til alkohol. Vinen får lov til at hvile sur Lie i 6-12 måneder inden den stabiliseres og tappes på flaske uden klaring eller filtrering, hvorefter Jean-Christophe gemmer den væk i 1 år, eller indtil han mener, den er klar til salg.
Som forventeligt en mættende og lokkende duft af kandiseret citrus, rosenblade, peber og karamel, som efter lidt tid i glasset får følgeskab at et forfriskende strejf af ananas og grape. Derpå er den silkeagtig og intens i munden igen med roser og honning helt fremme på podiet, men desuden også en moden citrus, som spiller blidt i baggrunden og på imponerende vis tæmmer krydderierne og reducerer oplevelsen af sødme.
Vinen er i en tidligere årgang med i Neil Beckett's antologi "1001 VINE, du skal smage før du dør", baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter