Fakta
- VinTypeAlle vineRødvinHvidvinRosévinChampagneMousserende vinAlkoholfri vinDessertvin/hedvinNaturvinFine WineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingNebbioloGrüner VeltlinerChenin Blanc
- Tilbud
- Smagekasser
- Andre drikke
- Delikatesser
- Gavekurve & Grej
- Opskrifter & Gastronomi
- Butikker & Events
- 6 stk. 5.094,90
Hautes-Côtes de Beaune Blanc
- 6 stk. 5.094,90
999,-
1.332,- pr. l.
6 stk.
5.094,90
849,15 pr stk.
Spar 899,10
Beskrivelse
En rank og karakterfuld hvid Bourgogne, som viser Pierre-Yves Colin-Moreys præcise stil i en mere tilgængelig regional appellation. Duften åbner med gul pære, citron og hvide blomster, inden friskbagt brød, diskrete nødder og et let røget, reduktivt præg melder sig. Smagen er tør og middel fyldig med spændstig syre, salt mineralitet og et kalket greb, der giver den lange afslutning både retning og fasthed.
2019 kombinerer moden frugt med den friskhed, som kommer naturligt fra de højtliggende marker. Efter nogle års flaskelagring har vinen fundet mere ro og sammenhæng, mens frugten fortsat står klart. Den har ikke Premier Cru-vinenes vægt og dybde, men leverer et tydeligt terroirpræg og en usædvanlig præcision for sin klassifikation.
Navnet betyder omtrent ”ved verdens ende” og henviser til det afsidesliggende landskab ved Cormot, hvor klipper, skov og et vandfald danner rammen om vinmarkerne. Åbn gerne flasken cirka 30 minutter før servering.
Madmatch
Vinens friske syre og kalkede struktur passer til stegt eller grillet fisk, muslinger, kammuslinger og andre skaldyr. Prøv den også til kylling med en lys sauce, svamperisotto, tærter med porre eller løg samt milde, faste oste. Den salte afslutning fungerer særligt godt sammen med smør og fløde.
Terroir
Au Bout du Monde kommer fra tre højtliggende parceller nær Cormot og Nolay i Hautes-Côtes de Beaune. Vinstokkene står over 400 meter over havet på stejle, vest- og sydvestvendte skråninger med ler og kalksten i jorden. Det køligere højdedrag forsinker modningen i forhold til markerne omkring Chassagne-Montrachet og bidrager med tydelig syre, citruspræg og en salt, kalket mineralitet.
Producent
Vinene fra Pierre-Yves Colin-Morey er særdeles eftertragtede og altid udsolgte fra Domænet, og vi har desværre ingen direkte import, på trods af, at vi en menneskealdre samarbejdede med Domaine Marc Morey. Men da generationsskiftet blev en realitet, valgte datteren Caroline Morey en anden vej.
Kærlighedens vej, og al respekt for det. Så vi køber i stedet en del af det, vi får tilbudt, på det åbne marked, såfremt priserne i den helt store tabel er konkurrencedygtige.
Bemærk: Der er som regel er tale om begrænsede mængder, ja oftest ganske få flasker. Du finder de aktuelle vine fra Domaine Pierre-Yves Colin-Morey her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Côte de Beaune er både navnet på den sydlige halvdel af Cote d’Or, Bourgognes centrale skråning, men også en AOC, der dækker et meget lille areal marker oven for byen Beaune og AOC Beaune. Markerne ligger i 300-370 meters højde. Appellationen dækker knap 30 ha og der produceres både rødvin og hvidvin indenfor appellationen på henholdsvis Pinot Noir og Chardonnay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter