Fakta
- 6 stk. 2.799,90
Inferno Valtellina Flammante
- 6 stk. 2.799,90
549,-
732,- pr. l.
6 stk.
2.799,90
466,65 pr stk.
Spar 494,10
Anbefalinger
James Suckling
94
Aldo Fiordelli - Juni 2025
Gambero Rosso
2 Bicchieri
Gambero Rosso 2026
Associazione Italiana Sommelier
***
Vitae La Guide Vini 2026
Duamilavini (Bibenda)
****
Bibenda 2026
Beskrivelse
Når det kommer til Nebbiolo-druen, tænker de fleste på Piemonte, og vinene fra Barolo og Barberesco, men i de senere år har de ofte frugtige Nebbiolo vinene fra den mere rummelige og mindre fadkrævende Langhe Denominazione di Origine Controllata vundet masser af nye venner. Og det er på toppen af dette, at Nebbiolo vinene fra Valtellina i det nordligste Lombardiet helt oppe under grænsen til Schweiz på vej ind på den internationale vinscene. En skarpt skåret dal, som blev formet i den sidste istid og siden på nordsiden på en mere end 50 km. lang strækning blev præget af møjsommeligt anlagte stejle terrasserede vinmarker. Et sceneri som i 2018 blev optaget på UNESCO's verdensarvsliste.
Her kultiverer den autodidakte Cristina Scarpellini sammen med sit lille team en mosaik af små og meget små ekstremt arbejdskrævende parceller (op til 1.500 arbejdstimer pr. år pr. ha.), herunder et par parceller på Inferno skråningerne, der på én gang er den mindste og den mest berømte af de 5 subzoner (eller Crus om man vil) i Valtellina. Der er tale om en strækning på bare et par kilometer øst for landsbyen Poggiridenti, hvor de sydvendte granitrige terrasser rejser sig ekstra stejlt og hvor stenene absorberer og reflekterer solens stråler i en sådan grad, at der skabes et mikroklima, som om eftermiddagen kan føles "infernalsk".
Høsten er naturligvis manuel og selvfølgelig med en soigneringen af klaserne allerede oppe på terrasserne, så intet overflødigt kommer ned i de specialdesignede rygmonterede spande, som skal bæres ned ad de stejle granittrin til den ventende firehjulstrækker, som kører frugten de 20 km. frem til vineriet ved Adda-floden i udkanten af Tirano. Her foretages endnu en soignering af klaserne inden alle stilke fjernes og druerne knuses forud for en traditionel gæring uden fremmede gærstammer, som i løbet af 15 dage forvandler druerne til vin. Herefter modner vinen i ét brugt 2.500 liters fad og i de generøse år også i et par Bourgogne fade indtil den endelige cuvée efter 12 måneder sammenstikkes og klargøres til aftapning i en neutral tank. Herefter yderligere mindst 12 måneder afrunding i flaskerne, inden vinen frigives til salg.
Trods op mod 1.900 solskinstimer om året (flere end på Pantelleria) fornægter de mange højdemeter og de voldsomme temperaturudsving mellem dag og nat sig ikke, og derfor er dette ikke et alternativ, men derimod et spændende supplement til Nebbiolo-vinene fra Piemonte. En vin for de efterhånden mange, som prioriterer løssluppen finesse og elegance frem for kraft og potens. Der er masser af frugt med kirsebær og hindbær i hovedrollen, der på smukkeste og subtil vis smelter sammen med de diskrete krydderier fra de brugte fade. Ikke potent, men særdeles nærværende med en burgundisk vibe, som man nemt kan blive forelsket i.
"This work represents continuous research to me, where a doubt is always a question, where respect, dedication and attention to detail are the starting point, always." Cristina Scarpellini
Producent
Data & fakta:
- Ejerforhold: Cristina Scarpellini
- Vinmager: Attilio Pagli & Cristina Scarpellini
- Etableret: I 2008 efter Cristina Scarpellini året forinden havde forpagtet 1 ha., hvorfra hun fik frugten forvandlet til vin på en af de vingårde, hun samarbejdede med i sin egenskab af erhvervs jurist for konsortiet i Valtellina
- Druesorter: Udelukkende Nebbiolo eller Chiavennasca som de kalder den i Valtellina
- Tilplantet areal: 7,5 hektar
- Vinmarker: Et patchwork af små og meget små syd-sydøstvendte parceller i 400 til 700 meter på de historiske terrasser "rittochino" startende i Tirano og videre til Valgella i Teglio-kommunen, til Inferno i Tresivio-kommune og frem til Sassella i Sondrio-kommunen
- Årlig produktion: Sjælden over 40.000 flasker fordelt 6 rødvine
- Plantebeskyttelse: Ingen herbicider og overordnet med en økologisk og bæredygtig approach forstået som integreret skadedyrsbekæmpelse kun med indgreb, når vinstokkene har brug for det frem for systematisk forebyggelse
- Praksis: Der arbejdes efter et såkaldt ”Carta Etica”, der beskriver hvorledes man efterstræber bæredygtighed og harmoni i alle processer fra vinstok til vinen i flasken
- Manuel høst: Ja
- Medlemskaber: Ingen
- Certifikater: Ingen
- Relation: En del af Løgismosefamilien siden sommeren 2025
Du ser de aktuelle vine her Tenuta Scerscé
Oprindelse
Region
Lombardiet ligger i den nordlige del af Italien mellem Alperne og Po-dalen. Vinmæssigt er Lombardiet mindre kendt end naboerne Piemonte og Veneto, og årsagen til det skal især findes i det store lokale marked for regionens vine. Det begrænser naturligt udbredelsen og eksporten. Dertil skal lægges, at volumen er meget mindre end de to førnævnte regioners. Blandt de mest prestigefyldte vine findes de mousserende vine fra Franciacorta, Nebbiolovinene fra Valtellina samt de spraglede og varierede vine fra Oltrepò Pavese. Der udover dyrkes et væld af sorter, både italienske og internationale som Barbera, Cabernet Sauvignon, Corvina, Pinot Noir, Bonarda, Cortese, Garganega, Chardonnay, Trebbiano og Riesling.
Distrikt
Valtellina er et vindistrikt i Lombardiet i den nordlige del af Italien. Vinmarkerne ligger i selve Valtellina dalen omkring floden Adda i den nordligste del af Lombardiet tæt ved grænsen til Schweiz. Der findes to appellationer for rødvine i Valtellina, Valtellina DOC og Valtellina Superiore DOCG. Nebbiolo (lokalt kaldet Chiavennasca) er hoveddruen, og det er tilladt at tilsætte op til 20% Pinot Nero, Merlot samt et par andre lokale sorter i DOC Valtellina og 10% i DOCG Valtellina Superiore. Mange steder er vinmarkerne terrasserede, og på udvalgte sydvendte skråninger findes distriktets fem underzoner, Grumello, Inferno, Maroggia, Sassella og Valgella.
I forhold til Piemonte udgaverne af Nebbiolo fra Barolo og Barbaresco, har Valtellina vinene som regel blødere tanniner og er mindre voldsomme. De fremstår nærmest feminine sammenlignet med de kraftigste Barolo vine, men formår alligevel at bevare det gode lagringspotentiale, druesorten er kendt for. Appellationsreglerne indeholder og krav om lagring, således skal DOC Valtellina lagre min 24 måneder heraf 6 måneder på fad og DOCG Valtellina Superiore min 24 månedre heraf 12 måneder på fad. Riserva kræver min 3 års lagring.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter