Fakta
- 1 stk. 776,90
Jerez-Xérès 3x2 fl. fra Emilio Lustau
- 1 stk. 776,90
914,-
203,11 pr. l.
1 stk.
776,90
Spar 137,10
Beskrivelse
Manuel Lozano, som står bag Rio Viejo og Viña 25 i denne smagekasse, blev i forbindelse med "The International Wine & Spirit Competition 2009" i London hædret som årets spanske vinmager. Derudover blev han også æret som "Best Fortified Winemaker of the Year" hvert år siden indtil 2016, hvorefter prisen er gået til ingen andre end Lozano's mangeårige højre hånd, Sergio Martínez (manden bag Tabanco som du også finder i denne kasse), i '17, '18, '19, '20 og 2021. Mon ikke han også havde vundet årene siden, hvis altså Emilio Lustau stadig følte trangen til at deltage i konkurrencen. Nu har de vist også bevist at de kan lave god Sherry, år efter år.
Her finder du:
2 fl. Rio Viejo Oloroso – Rio Viejo er navnet på de smukke vinmarker langs Guadalupe floden, der leverer druerne til denne arketypiske Oloroso Sherry, der er tappet fra en Solero, der blev etableret tilbage i 1918. En gammel Sherry med en dyb ravgylden farve, der åbner med kraftfulde og subtile aromaer til næsen og derpå er helt tør, rund og fløjlsagtig i munden, hvor især den meget lange og elegante finish gør indtryk.
2 fl. Tabanco Amontillado – Præsenterer en flot ravgylden farve. Meget intens i næsen med mandler, ristede hasselnødder ingefær og lidt vanilje. Derpå overraskende drikkelig selvom den er meget intens og tør. Der er en lang oxidativ, men flot og harmonisk smag af nødder, og så denne helt særlige "salte" undertone. Det er ultimativ tapas vin til sortfodsskinken og de faste tørre spanske oste. Men den vil også "slå igennem" sammen med fuglevildt kraftige consommée samt alle retter med svampe. Endelig er dette også et seriøst alternativ til den gamle Armagnac eller Cognac ved måltidets afslutning.
2 fl. Viña 25 Pedro Ximénez – I udkanten af Jerez, Sanlucar de Barrameda har Lustau overtaget én stor sammenhængende veleksponeret vinmark og her har de ellers vanskelige Pedro Ximénez vinstokke fået lov til at overleve. Her har vi altså en sjælden 100% PX Sherry, der fører til et historisk og traditionsrigt glas. Her finder du en smuk helt mørk ravgylden farve, og en inciterende, dyb og nuanceret duft, der bliver fulgt af en sødmefuld og intens smag rig på figner, rosiner, valnødder og chokolade.
Producent
Det er ikke kun Vorherres veje der er uransagelige. Sherryens veje er det også. Således repræsenterede Løgismose oprindeligt Sherryhuset Domecq og deres berømte Manzanilla Macarena, Fino la Ina, Amontillado Botaina, Oloroso Río Viejo, Cream Candela og Pedro Ximénez Viña 25.
Lige efter årtusindskiftet begynder det gamle familiefirma at knirke og i 1994 fusionerer de med Allied Lyons og bliver til Allied Domecq, som i 2005 bliver opkøbt af Pernod Ricard. Alexandre Ricard og hans team ser imidlertid ikke det store vækstpotentiale i Sherry og det oprindelige Domecq bliver derfor solgt videre til Luis Caballero, som allerede i 1990 havde profileret sin port folio med Emilio Lustau.
Og således gik det til at vi nu også repræsenterer Emilio Lustau - eller rettere vinene fra Bodega José De La Cuesta samt de 6 berømte topvine fra det hedengangne Domecq, som Lustau's chefønolog Manuel Lozano med stor respekt sørgede for blev en del af familien og i mange år producerede i den stil og kvalitet, som gjorde vinene verdensberømte.
Manuel Lozano blev i forbindelse med "The International Wine & Spirit Competition 2009" i London hædret som årets spanske vinmager samtidig med, at vinene fra Emilio Lustau stak af med flest priser blandt alle spanske vinproducenter.
Efterfølgende har Manuel Lozano indtaget en særlig plads i London, idet han hvert år er blevet kåret som "Best Fortified Winemaker of the Year" lige indtil han pludselig døde i april 2016 bare 61 år gammel. Hans efterfølger blev Sergio Martínez, der havde været Manuel’s højre hånd i 14 år, og forunderligt nok kunne Sergio Martínez i juli 2017 lade sig fejre som "Best Fortified Winemaker of the Year 2016”. Og det gentog sig i 2018, 2019, 2020 og 2021. Eller lige indtil teamet hos Emilio Lustau besluttede, at de ikke behøvede fodre med Juryerne hos International Wine Challenge med helt så mange prøver.
Du finder vores udvalg af de oprindelige Domecq Sherry som nu videreføres af Emilio Lustau her
Oprindelse
Region
Andalusien ligger i det solbeskinnede syd-vest Spanien. Klimaet er både påvirket af havvinde langs kysten og varmere indflydelse fra nord. Regionen dækker over 5 DO'er og er mest kendt for forstærkede vine, især Sherry. I den nordlige del af Andalusien dyrkes hovedsageligt den grønne drue Airen, der anvendes til brandy og som blandingsdrue.Distrikt
Sherry fremstilles i regionen Andalusien i den sydvestlige del af Spanien. Jerez de la Fronterra danner sammen med kystbyerne Sanlucar de Barrameda og El Puerto de Santa Maria den famøse "Sherry-trekant", der nogenlunde dækker distriktet for produktion af denne historiske hedvin. At DO'en ofte skrives på tre sprog - spansk, fransk og engelsk, understreger den lange historie og store popularitet, vinene har nydt gennem århundreder. Hovedruen er Palomino Fino, mens Pedro Ximenez og Moscatel anvendes anvendes i mindre omfang til særlige søde versioner.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter