Fakta
- 1 stk. 169,15
Limoncello Limunciel
- 1 stk. 169,15
199,-
284,29 pr. l.
1 stk.
169,15
169,15 pr stk.
Spar 29,85
Beskrivelse
Denne "Limunciel", der er fremstillet efter gamle familieopskrifter, regnes af kendere for noget af det ypperste limoncello, der kan opdrives, og i en guide til de bedste italienske likører betegnes den endda som ”flydende kulturarv”.
Liquorificio Carlo Mansi anvender udelukkende usprøjtede citrusfrugter af forskellige gamle sorter som skrælles samme dag som de høstes, og som traditionen byder indgår der altid en høj andel af grønne citroner (primært Sfursato Amalfitano) i opskriften, da disse er særligt aromatiske. Citrusskallerne udblødes langsomt i druesprit og når den rette aromatiske intensitet efter nogle uger er nået sigtes skallerne fra hvorefter infusionen fortyndes til 30% alkohol med en sirup kogt på kildevand og rørsukker.
En meget aromatisk likør med klare subtile bitterfriske noter af moden citron, lime og grape. Mere pebret og græsagtig som en Sauvignon Blanc fra New Zealand end egentlig citrusagtig inden den olierede sødme omfavnet smagsløgene og løfter oplevelsen op i en liga for sig.
Nyd den afkølet evt med en isterning i som afslutning på et måltid, og husk at limoncello, der udelukkende er konserveret i alkohol, helst skal nydes inden for det første år efter at den er produceret mens der stadig er fuld knald på aromaerne. Ligeledes er det en god ide at opbevare åbne flasker på køl, og at opholdet i køleskabet ikke varer mere end et par uger.
Producent
Liquorificio Carlo Mansi er et familiefirma, der opererer fra den lille maleriske fiskerby Minori på Amalfikysten. Familien er stærkt knyttet til de lokale traditioner og fremstiller eksklusiv spiritus og likør efter gamle familieopskrifter.
Især deres "Limunciel" regnes af kendere for noget af det ypperste limoncello, der kan opdrives, og i en guide til de bedste italienske likører betegnes deres limoncello som en "flydende kulturarv".
Der anvendes udelukkende usprøjtede citrusfrugter af forskellige gamle sorter som skrælles og presses samme dag som de høstes, og som traditionen byder indgår der altid en høj andel af grønne citroner i opskriften, da disse er særligt aromatiske.
Den lille virksomhed holder til bag en port bare 50 meter fra stranden og de badegæster som finder vej op forbi kommunekontoret træder direkte ind i en tidslomme, hvor de forskellige likører i endnu flere forskellige flasker og flakoner kæmper om pladsen og opmærksomheden. Og da sæsonen for de forskellige citrusfrugter er lang, får de fleste gæster lov til skimte de manuelle fremstillingsprocesser inde i baglokalet samtidigt med, at der naturligvis bliver smagt på varerne.