Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 76.500,-
Madeira Verdelho Colheita
- 6 stk. 76.500,-
15.000,-
20.000,- pr. l.
6 stk.
76.500,-
12.750,- pr stk.
Spar 13.500,-
Beskrivelse
I et imponerende spænd på snart 60 år har først Dona Manuela de Freitas og siden hendes søn Ricardo (Diogo Vasconcelos) de Freitas frigivet små mængder af oldgamle fantastiske Madeira-vine, som en voksende skare af entusiaster verden over venter på at få lov til at købe. Desværre er kilderne ved at tørre ind og i dag udgør salget af Madeira-vine, der er modnet i 20 år eller mere under 0,5% af det samlede salg.
Via vores gode kontakter er vi de sidste 20 år løbende blevet tilbudt nogle af disse rariteter, og nogle gange har vi ladet os friste i en sådan grad, at vi fik løftede pegefingre fra de brave folk i vores økonomiafdeling. Tilbagemeldingerne fra vores kunder har imidlertid været overstrømmende, også efter at priserne er begyndt at stikke af, og vi bliver derfor ved med at slå til når vi får tilbudt flasker fra de sidste historiske fade, som Ricardo de Freitas nidkært vogter over.
Barbeito begyndte først selv af producere Madeira i 2001 så alt efter hvilken årgang, der er er i spil,er der tale om fade som Ricardo de Freitas mor Dona Manuela eller før hende Ricardos bedstefar Mário Barbeito de Vasconcelos har købt fra en række af de vigtigste vinproducerende familier på øen. Vinene er efterfølgende tålmodigt modnet på en eller flere af Barbeitos fire platforme. Nogle gange i de originale fade, andre gange sammenstukket i fade med andre egenskaber og sjældne gange også i glasballoner, hvis man ville imødegå overdreven koncentration.
Hver enkelt årgang af Barbeitos Madeira Boal er således ikke nødvendigvis en vin, men kan også være både 3 og 4 forskellige vine, som kan være tappet første gang i midten af 1970'erne, da Dona Manuela de Freitas begyndte at lukke op for skatkamrene og adskillige gange senere. Og hver gang er der tale om fade fra forskellige kilder, som har fulgt døgnets og årets rytmer forskellige steder i de forskellige lagerhaller, hvorfor det næste sammenstik og den næste aftapning altid er unik selvom årgangen er den samme.
Der er ganske enkelt tale om uforfalsket kulturhistorie i hver enkelt flaske hvilket har fået den britiske kritiker Jancis Robinson til at kalde Ricardo Freitas for ”the established star in this atmospheric Atlantic island” samtidigt med at hun kalder Barbeito for ”Madeira’s Lafite”.
Producent
Af de hundredvis af familier, der har produceret og leveret Madeira i e sidste par hundrede år er der kun fire tilbage: Blandy, Borges D'Oliveira og så Barbeito. De tre første er stolte overlevende fra det nittende århundrede funderet på store lagre af gamle Madeira vine herunder årgange, der rækker langt længere tilbage i tiden end vinlusepidemi 1870'erne.
Barbeito derimod kom først ind Madeiras vinscene i 1940’erne på et tidspunkt hvor branchen var præget af mismod og hvor producent efter producent lukkede og slukkede. Årsagen var først en teknisk forhindring fra den amerikanske regering, der havde lukket helt ned for al import af vine fra Portugal fordi de mente at kunne dokumentere at flaskerne som vinene kom i var af dårlig kvalitet. Dernæst kom anden verdenskrig og i 6 år sørgede de tyske ubåde for at det var risikofyldt, nærmest umuligt at sejle Madeira til de vigtige britiske øer.
Midt i dette mismod havde Mario Barbeito en tyrkertro på, at alt nok skulle blive godt igen, og ligesom Charles Blandy, H.M. Borges og João D'Oliveira havde gjort det hundrede år tidligere, troede han på, at værdien af de store Madeiravine nok skulle komme op igen, når vinene blev ældre og lagrene blev mindre. Mario Barbeito havde prøvet at komme igennem med dette synspunkt mens han var revisor for Borges, men da de ikke ville lytte forlod han jobbet og begyndt at rejse rundt på øen hvor det i ly af krisen lykkedes ham at opkøbe et stort antal fade med Madeira i uvurderlige gamle årgange fra en række af de vigtigste vinproducerende familier på øen. Og mens handelen langsomt begyndte at vende tilbage gemte han sine skatte og funderede sin virksomhed på salg af yngre og mere beskedne Madeira vine.
Det blev derfor hans datter Manuela, der kom til at lukke op for skattekamrene, da hun tog over i 1970’erne. Hun sørgede for at små mængder af f.eks. Malvasia 1875, Bual 1863 og den nu legendariske Terrantez 1795 med regelmæssige mellemrum optrådte på auktionerne i London, hvilket etablerede Barbeito som det mest interessante navn blandt klodens passionerede Madeira samlere.
I dag er det Ricardo Freitas, der med dyb respekt for Madeiras historie rødder og sin mors og bedstefars visioner fører virksomheden videre, og selvom kilden til de helt gamle vine er ved at løbe tør, lykkes det stadig at markedsføre små mængder af gamle uforfalskede Madeiravine, samtidigt med at han på fire platforme tålmodigt modner store mængder af vellavet Madeira til fremtidens generationer.
Hele dette set up har fået den britiske kritiker Jancis Robinson til at kalde Ricardo Freitas for ”the established star in this atmospheric Atlantic island” samtidigt med at hun kalder Barbeito for ”Madeira’s Lafite”. Og hun er ikke alene. Ricardo Freitas blev fejret som årets vinmager i Portugal i 2010 og Barbeito’s 20-årige Malvasia blev årets vin i Portugal i 2011.
"I previously described winemaker Ricardo Freitas as a “game changer” and I still espouse that opinion. If Madeira can be accused of being hidebound by tradition with outmoded techniques, then Ricardo is the man with the passion, ideas, the talent and let us not forget, the finance, to shake up a once somnolent industry content to ply its trade to tourists. What he achieves is a level of precision and delineation that is second to none, a lucidity of aromas and flavors that can be intoxicating. One fundamental tenet is Ricardo’s refusal to add caramel that is habitually used in order to deepen color and make the wines sweeter. He firmly believes that this practice has no place in fine Madeira, and I am inclined to agree."
Neal Martin i The Wine Advocate #202 - August 2012
I Løgismose har vi med stor entusiasme tilbudt vine fra Barbeito lige siden Ricardo Freitas kom til. Du finder de vine vi aktuelt kan tilbyde her
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter