Fakta
- 6 stk. 912,90
Marche Terravignata Rosso - ØKO
- 6 stk. 912,90
179,-
238,67 pr. l.
6 stk.
912,90
152,15 pr stk.
Spar 161,10
Anbefalinger
Guida Slow Wine di Slow Food
Bottiglie (høj kvalitet i alle vine))
Slow Wine 2026
Beskrivelse
Borgo Paglianetto ligger i det lille fine Matelica-distrikt, der sammen med Castelli di Jesi er epicenteret for den grønne drue Verdicchio, og det var da også de hvide vine, der tilbage i 2012 fik os til at indlede samarbejdet.
Siden har vi fulgt Mario Bassilissi, der står i spidsen for ejerkredsen og hans konsulterende vinmager Arolde Bellelli, og vi kunne ikke være mere enige, da den italiensk vinbibel Gambero Rosso, efter Borgo Paglianetto 10 år i streg havde haft adskille vine med ved guidens såkaldte finalesmagninger konkluderede, at "Borgo Paglianetto has become a leader af the Matelica wine scene after transitioning to organic farming".
Undervejs lå det lige for, også at skele til Mario og Arolde’s røde vine, og da vi så smagte denne Terravignata, som skænkes med en dejlig saftighed og med et lille pikant ekstra krydderi fra druen Lacrima, var det ikke svært at beslutte, at den også skulle være en del af Løgismoses italienske sortiment.
Lacrima betyder "tåre", og druen har angiveligt fået sit navn fordi drueskindet er relativt skrøbeligt og derfor let sprækker, hvorefter drueklaserne næsten hvert år drypper saft i dagene op mod høsten. Lacrima var tidligere den mest udbredte blå drue i Marche, men netop tårerne har notorisk skabt udforinger med insekter og råd, og da man samtidig efter vinlusen heller aldrig har fundet den ideelle kombination af Lacrima og amerikanske rodstokke har vinbønderne i vid udstrækning fravalgt druen til fordel for Montepulciano og Sangiovese. Vine, som stadig indeholder Lacrima, er derfor en lille smule eksotiske, også selvom druen som her gemmer sig omme bag 50% Sangiovese og 35% Merlot.
Der er tale om frugt fra forskellige af Borgo Paglianetto parceller nordvest for Matelica, hvor der høstes både maskinelt og i hånden. Der sker en soignering af klaserne inden alle stilke fjernes og druerne får et lille knus inden de 3 druesorter gærer hver for sig i rustfrit stål uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. Vinene modner herefter i 4 måneder inden den de sammenstikkes til den endelige cuvée som efter yderligere 3 måneder filtreres og tappes på flaske.
Bonusinfo.: Druen Lacrima må ikke forveksles med vinen Lacryma Christi der produceres på druen Piedirosso på skråningerne op mod Monte Vesuvio nede syd for Napoli og vinen Lacrima di Morro d'Alba er ikke fra Piemonte, men fra et lille distrikt i Marche lidt tættere på kysten end Matelica.
Producent
Borgo Paglianetto blev en realitet i 2008, da brødrene Antonio og Giovanni Battista Roversi sammen med 3 venner besluttede at indgå et partnerskab og løbe et fælles projekt i gang. De var overbeviste om at det særlige mikroklima i den nærmest lukkede dal, den såkaldte Alta Valle dell'Esino, med den for Marche-regionen usædvanlige orientering nord-syd, rummede muligheder for at dyrke druer af ypperste kvalitet. Muligheder som endnu ikke var blevet udforsket fordi de bedste druer forsvandt op i tankene på kooperativerne og de store private producenter, som alle funderede deres forretningsmodel på levering af billige vine til supermarkederne.
Som udgangspunkt var det kun den ene af vennerne (Mario Basilissi der var/er en erfaren agronom), der måske havde kompetencer til at gå aktivt ind i projektet, men det handlede ikke om en ny levevej for nogen af dem. De var/er alle midt i livet og havde/har gode job i finanssektoren og universitetsmiljøet og projektet handledes i lige så høj grad om at bevare en kærlig forbindelse til deres fælles hjemegn.
De besluttede at fundamentet skulle være en fusion og modernisering af de 2 vingårde ‘Azienda Pagina og ‘Azienda del Carmina, som de var familiære med i dalen, og da kun en mindre del af de tilhørende arealer var tilplantet med vinstokke skulle det også handle om en gradvis omstilling på de bedst eksponerede skråninger. Først en omstilling fra andre afgrøder til vin og derpå fra konventionel kultur hen over økologi og frem mod biodynamik.
Til at føre projektet ud i livet endte med at ansætte vinmageren Angelo Carucci, som fik den konsulterende ønolog Aroldo Bellelli med på sidelinjen som livline og sparringspartner. De havde arbejdet sammen tidligere og delte iværksætternes drøm om at producere transparente vine ud fra bæredygtige principper, og det team viste sig at være et scoop.
I mere end 10 år har iværksætterne således mødtes med deres lokomotiver og ildsjæle ca. en gang om måneden for at afstikke retningen og for at være en del af den succeshistorie, som Borgo Paglianetto er blevet.
Allerede de første årgange blev tårnhøjt vurderet i de italienske vinguider. Blandt andet blev den hvide Vertis placeret som den bedste Verdicchio di Matelica i debutårgangen i 2011 udgaven af Le Guide de L’espresso og siden er det gået slag i slag frem mod den foreløbige kulmination i 2019, da alle vingårdens 4 Verdicchio vine røg i 3 glas finalen i Gambero Rosso med en bemærkning om at ”Their entier range of Verdicchio is exceptionel. More precise and impressive than ever.”
Udpluk af nyere hæderspriser:
- Guida Vinibuoni d’Italia 2020: 4 stelle til Petrara 2018
- Guida Vinibuoni d’Italia 2020: 4 stelle til Terravignata 2018
- Guida Slow Wine 2020: "Vino Quotidiano" og "Bottiglia" til Terravignata 2018
- Guida Slow Wine 2020: "Grande vino" og "Bottiglia" til Jera 2015
- Guida Gambero Rosso 2020: Tre Bicchieri til Jera 2015
- Guida Gambero Rosso 2019: Tre Bicchieri til Vertis 2016
- Guida Slow Wine 2019: Grande vino til Vertis 2016
- Guida L'Espresso 2019: Terravignata 2017 blandt migliori 100 vini bianchi Italiano
- Guida Vinibuoni d’Italia 2019: Golden Star til Petrara 2017
- Guida Vinibuoni d’Italia 2019: 4 stelle til Terravignata 2017
- Guida Berebene 2019: Premio qualità/prezzo til Vertis 2016
- Guida Berebene 2019: Premio qualità/prezzo til Petrara 2018
"There is one Italian white grape that I believe has yet to get the full attention it deserves. It’s a variety that can be produced in a young and remarkably fresh style to pair with the warmest of summer days and light cuisine. It’s also capable of producing a much more serious wine with the potential to mature for upwards of a decade. It even succeeds when harvested late, lending textural depths and ripeness that balances wonderfully against the variety’s naturally high acidity. Oak? It can handle that too, while still communicating varietal purity. The fact is, it may be the most versatile of all of Italy’s white grapes". ERIC GUIDO ON VINOUS - SEPTEMBER 2020
Næringsdeklaration
.