Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.479,-
Marlborough Sauvignon Blanc
- 6 stk. 1.479,-
290,-
386,67 pr. l.
6 stk.
1.479,-
246,50 pr stk.
Spar 261,-
Anbefalinger
James Suckling
93
Shows typical guava, grass and flint aromas with some green melon. Medium-bodied with a solid density of fruit as well as brightness and acid energy. Really well done for this vintage.
April 2024
Beskrivelse
Den ikoniske Cloudy Bay, som oprindeligt blev lanceret i 1985, ankom sidste år iført nye klæder. Væk var den stilfulde lidt underspillede label, og i stedet fik vi efter et toårigt udviklingsforløb en specialdesignet flaske med debutårgangen og Marlboroughs bjergrige horisont indgraveret.
Det var pionerarbejde, da australieren David Hohnen tilbage i 1980'erne gik i banken for at låne penge til at købe jomfruelig jord i Marlborough for sammen med en engelsk vinmager at producere en Sauvignon Blanc, der efter planen og ikke uden humor skulle sælges som "The Farewell Spit".
Navnet blev ændret, og resten er som man siger historie. Cloudy Bay Sauvignon Blanc fik tidligt succes og er i dag den ubestridte internationale ambassadør for vinproducenterne i New Zealand i al almindelighed og for Marlborough i særdeleshed. Ikke mindst fordi David Hohnen i 2003 valgte at sælge sit livsværk til mægtige LVMH Moët Hennessy Louis Vuitton, som langsomt skruede op for produktionen og sørgede for, at Cloudy Bay blev et af de bedst eksponerede wine-brands på planeten.
Kvantitet og kvalitet går sjældent hånd i hånd, og mange kritikere har de senere år hæftet sig ved at Cloudy Bays mest berømte vin er vingårdens mindst interessante. Det fik Tim Heath, der har været senior vinmager siden 2005, til at sætte foden ned, og siden 2017-årgangen har vi kunnet smage, at der er ankommet en ny og lidt mere kritisk tilgang til den anvendte frugt.
Druerne høstes nu som før om natten og i de kølige morgentimer, og efter afstilkning og en let presning køles de ned i 48 timer inden gæringen for hovedpartens vedkommende bliver sat i gang med fremmede gærkulturer i et batteri af overvejende rustfri ståltanke, som også danner rammen om den 4 måneder lange "sur Lie" modning. I alt var der, som de formulerer det down under, tale om "82 different portions" hvoraf nogle (få) gærede uden tilsætning af fremmede gærstammer og andre (5%) gærede og modnede store brugte franske fade, for lige at have et element af krydderi til stede, da den endelige cuvée, som kom til at bestå af 50 portioner, blev sammenstukket og tappet på flaske i september 2023.
Vinen er her i sin 39. årgang rig på pulserende sommerlige og tropiske aromaer. Der er passionsfrugt, ananas, nektarin og bagved friske basilikum og tomatblade. I munden fortsætter de saftige eksotiske frugter suppleret af sprød syre og gnistrende mineralitet. Angiveligt lidt slankere, lidt mindre ekspressiv og lidt mere tør end tidligere.
(Vinen er med i Neil Beckett's antologi "1001 VINE, du skal smage før du dør", baseret på bidrag fra ikke færre end 45 hovedsageligt britiske og amerikanske vineksperter.)
Producent
Navnet kommer fra den legendariske kaptajn James Cook som på en rejse til New Zealand tilbage i 1770 observerede hvorledes udvaskningerne fra floderne efter kraftig regn forplumrede vandet i bugten og derfor døbte området Cloudy Bay.
Cloudy Bay Vineyards blev etableret i 1985 af David Hohnen, der allerede havde bevist sin tæft på Cape Mentelle ved Margaret River i det vestlige Australien. Dengang var der kun få, der kunne fornemme mulighederne i Marlborough, men David Hohnen var overbevist om, at potentialet var der, og at han med det rette hold omkring sig og med frugten fra de bedste parceller kunne producere mageløse vine.
Cloudy Bay Vineyards blev med andre ord etableret på noget der lignede bar mark og formåede på nogle få år at blive et ikonisk forbillede for en hel generation af nye håbefulde vinmagere. New Zealand blev pludselig kendt for andet end kiwi, og når det drejer som om sprøde hvidvine skabt på druen Sauvignon Blanc blev Marlborough det interessante alternativ til de klassiske Sauvignon distrikter langs Loire-floden.
Det er ganske enestående at en enkelt vingård på den måde bliver lokomotiv for en hel region, men ved indgangen til det nye millennium var Cloudy Bay Vineyards forvandlet fra en lystigt eksperimenterende vingård til et af de bedst kendte brands i vinens verden og de 2 vinmagere Kevin Judd og Tim Heath blev hyldet som stjerner af en enig internationale presse.
En af årsagerne til den store succes var at David Hohnen allerede i 1990 valgte at sælge både Cloudy Bay Vineyards og Cape Mentelle til rigmanden Joseph Henriot som dengang ejede Champagne Veuve Clicquot og velvilligt investerede adskillige millioner € i de 2 vingårde så de kunne ekspandere i kvalitet.
I 2003 fulgte så Louis Vuitton Möet Hennessey opkøb af Veuve Clicquot og dermed også af Cloudy Bay Vineyards hvilket i de efterfølgende år forårsagede en del uro, som først fik David Hohnen og siden hele det oprindelige hold til at søge nye udfordringer.
Cloudy Bay Vineyards ledes i dag af Yang Shen (der kommer fra en stilling i koncernens kinesiske satsning på mousserende vin ”Chandon China”) og sammen med de nu 3 vinmagere Victor Joyeux, Daniell Sorrell og Nicolai St. Georges, der kom til i 2020, skal han forsøge at fastholde Cloudy Bay Vineyards ledende position.
Løgismose har tilbudt vine fra Cloudy Bay i mere end 20 år. Du kan se det aktuelle udvalg her
Oprindelse
Region
Marlborough ligger på nordspidsen af sydøen i New Zealand og er ubetinget landets vigtigste vinregion. Regionen består af to paralelle dale, Wairau og Awatere. I alt dækker de knap 24.000 ha. vinmarker. Vækstsæsonen er lun, men med kølig indflydelse fra havet.
Sauvignon Blanc er den ultimativt mest plantede sort, og Marlborough Sauvignon Blanc er blevet en reference for druesorten. Ca. 60% af vinmarkerne er tilplantet med Sauvignon Blanc, Pinot Noir er næstmest dyrket med knap 20% og Chardonnay med 6%
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter