Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 45.874,50
Meursault Perrieres 1. Cru
- 6 stk. 45.874,50
8.995,-
11.993,33 pr. l.
6 stk.
45.874,50
7.645,75 pr stk.
Spar 8.095,50
Beskrivelse
Kig på prisen og føl så efter om du synes, det er vanvittigt eller betagende. Hælder du til det første, behøver du ikke læse videre. Maison og Domaine Leroy behøver næppe nogen introduktion, og dem, der bare har snuset til et par af vinene, vil vide, at vi her er oppe at kysse stjernerne og i audiens hos en legende. Og det er ligegyldigt om der er tale om en generisk Bourgogne, en kommunevin eller en Premier Cru.
Det er stadig Madame Lalou Bize-Leroy, som står stadig i spidsen for det ikoniske Domaine Leroy og den tilknyttede måske endnu mere bemærkelsesværdige négociant-forretning. Og selvom hun efterhånden er blevet en gammel og skrøbelig dame, er hun fortsat 100% til stede i kælderen og fortsat i gang med sin søgen efter det ultimative ikke bare i Bourgogne, men i hele vinens verden, og derfor er vinene fra Leroy blevet samlerobjekter og en del af dannelsesrejsen for de fleste Bourgogne aficionados.
Her er der tale om en vin fra et par parceller på Premier Cru marken Perrieres i Meursault, som Lalou Bize-Leroy har blindsmagt og efterfølgende købt. Lalou Bize-Leroy smager hvert år hundredvis af vine og hun gør det uden binding eller forpligtigelser overfor vinbønderne. Det er velkendt at prisen ikke er noget hun diskuterer, men betaler for at få fat i det, som hun opfatter som den aktuelle årgangs ypperste udtryk i hver enkelt af mange forskellige appellationer, som Maison Leroy omfavner.
Vinen er efterfølgende modnet i kældrene i Auxey-Duresses hvor den til sidste er tappet på flaske direkte fra fadene uden forudgående klaring eller filtrering. Herefter følger flaskemodningen, som måske er det mest ikoniske ved Maison Leroy. Således frigives vinene først, når Lalou Bize-Leroy mener, de er på vej ind i en af de smukke drikkeperioder. Ja, Lalou Bize-Leroy opererer med flere forskellige drikkeperioder, og der er næppe andre néogicanter, der kan tilbyde 20-, 30- eller 40-år gamle vine, der har ligget uberørte i kælderen siden aftapningen. Denne vin stammer således fra Maison Leroys "Collection 2019".
Vinen er, når man kender historien, en oplevelse og mens man forundres over det præcise og stadig noget stramme udtryk er det svært ikke at tænke på, hvad der mon gemmer sig af herligheder i Madame Lalou Bize-Leroys egne Grand Cru Cuvéer. Der er mange historier i omløb om store oplevelser med gamle årgange af vinene fra Madame Lalou Bize-Leroy, og kurven for denne vin vil sikkert være opadgående i adskillige år endnu. Prøver vi at filtrere de mytiske fra vil den herefter ramme en smuk drikke periode, men kigger vi 10 år eller længere frem vil vinen blot blive ældre. Ikke bedre.
Om den så er pengene værd? Svaret blæser i vinden. Der findes mange hvide Meursault, Chassagne- og Puligny-Montrachet vine, som koster mindre, og på hver deres måde er lige så stimulerende og insisterende. Det er lidt ligesom med de olympiske ringe på en Audi og den fem-punktede krone i et Rolex-ur.
"I have said it so many times, that it may seem redundant, Lalou Bize-Leroy stands virtually alone at the top of Burgundy's quality hierarchy." Robert Parker - Januar 1990
“At Auxey-Duresses, I recommend for all the wine afficionados, and the curious, to take an appointment with Madame Bize-Leroy. At Maison Leroy are the best of Burgundy and the depth and bredth of her cellar is immense. This is the place for Burgundy, I’d compare it with the Bibliotheque Nationale”. Jean Lenoir i "Le Nez du Vin" - 1981
“Wine is inspired from the cosmos; it tastes of the world itself.” Lalou Bize-Leroy
Producent
Hvis talen falder på levende legender i vinens verden er et af de første navne, der dukker op, madame Lalou Bize-Leroy. Hun er født i 1932 og overtog sin fars Henry Leroys négociant forretning i 1955, og næsten lige siden har hun været en af de mest indflydelsesrige og skarpeste businesses kvinder i Bourgogne.
Fra 1974 var hun medejer af og ansvarlig for markedsføringen af Domaine de la Romanée-Conti (DRC). Sammen med Aubert de Villaine var hun med til med at brande DRCs bedste vine og lykkedes med at gøre dem til nogle af de mest efterspurgte vine i verden. En række uenigheder, som så småt startede allerede i 1976 da Lalou Bize-Leroy utilfredshed med at Aubert de Villaine sagde ja-tak til at deltage i Steven Spurrier smagninger i Paris, de såkaldte ”Judgment of Paris”, udviklede sig til en lang opslidende tvist om strategien, og i 1992 kom det endelige brud, da Aubert de Villaine ikke længe kunne acceptere, at Lalou Bize-Leroy brugte mere og mere tid på sine egne forretninger.
Angiveligt var det hendes køb af Charles Noëllat i Vosne-Romanée og Philippe-Rémy i Gevrey-Chambertin i 1988, som hun omdøbte til Domaine Leroy, der blev begyndelsen til enden, og efter bruddet valgte hun at spendere en del af sin nu betydelige formue på systematiske opkøb af yderligere parceller på en række af de mest berømte skråninger. Lalou Bize-Leroy er derfor med sine efterhånden mere end 23 ha. en af de større spillere i Bourgogne selv hvis man ikke tæller Domaine d’Auvenay i Saint-Romain med.
Vinene fra Domaine Leroy produceres udelukkende på frugten fra egne parceller. Står der Maison Leroy på flaskerne er der tale om vine fra den oprindelige négociant forretning.
"I have said it so many times, that it may seem redundant, Lalou Bize-Leroy stands virtually alone at the top of Burgundy's quality hierarchy." Robert Parker - Januar 1990
“At Auxey-Duresses, I recommend for all the wine afficionados, and the curious, to take an appointment with Madame Bize-Leroy. At Maison Leroy are the best of Burgundy and the depth and bredth of her cellar is immense. This is the place for Burgundy, I’d compare it with the Bibliotheque Nationale”. Jean Lenoir i "Le Nez du Vin" - 1981
“Wine is inspired from the cosmos; it tastes of the world itself.” Lalou Bize-Leroy
Du finder vores udvalgte vine fra Maison Leroy her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Meursault ligger mellem Monthelie og Puligny-Montrachet på Cote de Beaune i Bourgogne. Appellationen er relativt stor og dækker knap 400 ha vinmarker, heraf er ca 1/4 klassificeret som Premier Cru. Ingen marker i Meursault har Grand Cru status. Både rød og hvidvin kan produceres indenfor appellationen, og hvidvin på Chardonnay udgør ca 98% af produktionen. Meursault er kendt for fyldige og fadprægede hvidvine typisk med udprægede smørtoner, der trods Grand Cru markernes fravær inden for kommunegrænsen kan måle sig i kvalitet med vinene fra Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter