Fakta
- 6 stk. 1.932,90
Monthelie Rouge
- 6 stk. 1.932,90
379,-
505,33 pr. l.
6 stk.
1.932,90
322,15 pr stk.
Spar 341,10
Anbefalinger
Jasper Morris Inside Burgundy
87-89
From plots in the coombe, mostly Combe Danay, picked a week after the rest because less ripe and still healthy. Medium crimson. A slightly savoury note from the lesser ripeness. Firm tannins again, not meant to be a feature of the winemaking but more to do with the plots. More attractive finish with some fresher raspberry notes Jasper Morris - Oktober 2023
Bourgogne Aujourd'hui
15
No. 176 - Maj 2024
Beskrivelse
Dette er den 3. årgang fra søskendeparret Margaux og Paul Dujardin, som efter et lykkeligt generationsskifte nu er i fuld færd med at trække vinene fra Domaine Dujardin af sted i en mere delikat og mindre insisterende retning. En on going forvandling, som holdet bag det anerkendte vinmagasin Bourgogne Aujourd'hui også har fulgt, og det ledte frem til, at magasinets chefredaktør Christophe Tupinier i november 2024 kunne offentliggøre, at valget som hele Côtes de Beaunes ”Bourguignons de l’année” var faldet på Margaux og Paul Dujardin.
Vi tror derfor på, at adressen i den nordlige udkant af Monthélie er en af tidens mest interessante på hele strækningen fra Beaune og ned til Santenay, og med godt 5 ha. med egne vinmarker og yderlige 3 lejede ha. byder Domaine Dujardin sig til med hele 16 forskellige vine, og man behøver såmænd ”kun” at snuse til denne generiske røde Monthélie for at fornemme, at forelskelsen banker på.
Der er overvejende tale om frugt fra de to lieux-dits La Combe Danay og Les Jouères, men frugt fra søskendes yngre vinstokke på deres små parceller på Premier Cru markerne Les Champs Fulliot, Les Vignes Rondes og Les Barbières indgår også. Overalt er der tale om vinstokke, som de senere år har været kultiveret økologisk uden brug af ukrudtsmidler. Høsten er manuel og druerne transporteres over/ned til vingården i store plastkasser. Her sker der en soignering af drueklaserne inden alle stilke fjernes og druerne efter en let knusning forvandles til vin uden chaptalisering, fremmede gærstammer og svovl. Efterfølgende modning i 12 måneder i brugte fade inden den endelige cuvée sammenstikkes og modner videre i neutrale tanke frem mod aftapningen på flaske, når månekalenderen fortæller, at tiden er inde.
Dejlig aromatisk og indbydende på en luftig og slet ikke anmassende måde. Blomstrende med kærligt dansende noter af kirsebær og hindbær, som aldrig forstyrres af de fint afstemte krydderier fra fadene. Bare en indladende, charmerende og elskelig vin til de dage hvor man gerne vil nyde den kølige finesse og sparke alt det der med power på porten.
Producent
Domaine Dujardin ligger i den nordlige udkant af Monthélie, og selvom der kun er 3 km. ned til Meursault, så er der tale om en søvnig lille by, som kun en tyvendedel af de turister, der valser frem og tilbage på D974 finder frem til. Men de fleste af dem der kommer bjergtages af de små smalle gyder og den landlige idyl, og Monthélie er et af de hyppigst fotograferede spots i hele Côtes-de-Beaune.
Domænet er så at sige sprunget ud af Ulrich Dujardins passion for vin. Ulrich var oprindeligt lærer og underviste handikappede og udviklingshæmmede unge i Dijon, men i 1986 rykkede han til Monthélie for sideløbende at forfølge sin drøm. Først arbejdede han for og siden blev han kompagnon med Xavier Bouzerand på det, der blev til Domaine Bouzerand-Dujardin, og det blev til et samarbejde som fortsatte i 18 år, indtil Ulrich og Xavier i 2004 valgte at dele i porten og skilles.
På hele rejsen fastholdt Ulrich sin forbindelsen til institutionerne i Dijon, og en af de særegne ting ved Domaine Dujardin er, at nogle af de unge mennesker, der har haft det svært, hvert år er blevet inviteret med til høsten fra det, der efterhånden er blevet til knap 9 ha.
Alt kultiveres efter bæredygtig principper med begrænset af pesticider og herbicider, således som reglerne bag "Haute Valeur Environnementale" foreskriver, men indtil videre er der ingen planer om økologi, det bagvedliggende bureaukrati og den ensidige ”forurening” med kobber, som regimet forskriver.
Domaine Dujardin har senest været igennem et lykkeligt generationsskifte, hvor Ulrich stille og roligt har givet slip, og siden 2019 har det været børnene Margaux og Paul, som har regerer i kælderen. Med dem blæser nye vinde, og lige nu er de i fuld færd med at trække vinenes profil af sted i en mere delikat og mindre insisterende retning, så frugten får mere råderum, selvom fadet stadig bestemt fornemmes.
Og det er blevet til et ryk, som er så markant, at det anerkendte vinmagasin Bourgogne Aujourd'hui’s chefredaktør Christophe Tupinier fandt udtrykket ”tout en finesse” frem, da han i november 2024 inkluderede Margaux og Paul Dujardin i magasinets eksklusive flok af ”Les Bourguignons de l’année”.
Domaine Dujardin kom til Løgismose i januar 2025 og du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Monthelie ligger mellem Volnay og Meursault centralt på Cote de Beaune i Bourgogne. Ca 85% af produktionen er rødvin på Pinot Noir, men der produceres også hvidvin på Chardonnay inden appellationen. Ca 120 ha er beplantet og ingen vinmarker har Grand Cru status. Knap 36 ha er kvalificeret til Premier Cru status og udgøres af 15 navngivne marker hovedsageligt beliggende på grænsen til Volnay.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter