Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 8.644,50
Napa Valley Rutherford Proprietary Red
- 6 stk. 8.644,50
1.695,-
2.260,- pr. l.
6 stk.
8.644,50
1.440,75 pr stk.
Spar 1.525,50
Anbefalinger
James Suckling
98
December 2019
Robert Parker - The Wine Advocate
97+
Lisa Perrotti-Brown - Oktober 2018
Wine Spectator
93
James Molesworth, -Oktober2019
Beskrivelse
Quintessa er den chilensk fødte Valeria Huneeus hjertebarn, og hun beskriver 2016 som en nærmest perfekt årgang med ideelle vejrforhold lige fra knopperne sprang og hele sommeren frem mod efteråret hvor køligere temperaturer forlængede den sidste del af modningen og forøgede den aromatiske kompleksitet i frugten. Høsten startede i de tidlige morgentimer den 15. september og fortsatte herefter i god ro og orden hver morgen frem til den 13. oktober, hvor de sidste druer kom sikkert i hus inden regn og efterårsrusk ramte Rutherford Hill.
Vinene fra de forskellige druer og parceller er finsorteret afstilket, knust og vinificeret hver for sig i stål og beton efterhånden som de ankom til vineriet. Og efterfølgende er de forskellige partier modnet op til 21 måneder i fade der udelukkede er bygget af franske egeplanker. Herefter er den endelige cuvée sammenstukket i foråret 2018 og tappet på flaske de første dage af august hvorefter vinen har fået lov til at hvile sig frem mod frigivelsen i september 2019.
Quintessa er af de der californiske vine som langsomt kryber ind under huden. Den har helt tydeligt ingen ambitioner om at mænge sig blandt de mere frembrusende og kompakte vine fra Napa Valley, men kommer i stedet listende med en subtil elegance som man lige skal fange og dernæst nemt kommer til at knuselske. Den er dejlig aromatisk med blåbær, brombær og solbær, der bliver serveret på et fint leje af salvie, timian og rosenblade, der efter lidt tid i glasset får selskab af friskskåret tobak og seriøs chokolade. Rig, men ikke voldsom, dejlig aromatisk og med en frisk kerne der sammen med finkornede tanniner skaber fascinerende energi.
Producent
Quintessa er den chilensk fødte Valeria Huneeus hjertebarn. Hun købte de godt 100 ha. tilbage i 1989 med ønsket at komme tættere på sin mand Agustin Huneeus, der, efter at have stemplet Concha y Toro ind på det internationale vinkort, var rykket til USA som partner i Franciscan Estates på grund af den politiske situation i Chile. Og Quintessa viste sig at blive en lille eventyrlig historie om kærligheden til et lille stykke land som endte med at trække Agustin Huneeus væk fra big business og masseproduktion og etableringen af Huneeus Wines, som ud over Quintessa i dag også omfavner vinene fra Flowers, Faust, Benton-Lane og Leviathan.
Quintessa var tilbage i 1989 ikke en vingård, men nogle fredelige af uransagelige årsager jomfruelige skråninger omkring en lille sø midt i den centrale del af Rutherford Hill. Efter omfattende jordbundstudier blev der ryddet skov og plantet vinstokke på det, der endte med at blive til 20 navngivne parceller. Målet har fra starten ikke blot at producere vin og tjene penge. Det gjorte Agustin Huneeus allerede bedre end de fleste. I stedet handlede det, som Valeria Huneeus så smukt har formuleret det, om at forvandle en plet i det californiske vinlandskab hvor økologi og biodynamik får lov til at tage hinanden i hånden til et sted hvor biodiversiteten blomster så smukt, at projektet med tiden vil blive beundret af kommende generationer. Forbilledet er helt tydeligt det franske Château med den lille forskel at der her, i modsætning til i Bordeaux. ikke spekuleres i 2. og 3. vine. Der er kun en Quintessa, og al den frugt, som ikke klarer cuttet, bliver solgt fra til producenter med andre ambitioner.
Oprindelse
Region
Californien ligger i den sydvestlige del af USA. Der har været produceret vin i Californien i mere end 200 år, og regionens variation (bl.a. 1370 km kystlinje fra nord til syd) gør vinproduktionen både bred og varieret. 90% af alt amerikansk vin produceres i Californien og 60% af alt vin drukket i USA kommer fra Californien. Der dyrkes et væld af sorter, hovedsageligt velkendte internationale som Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Pinot Noir, Merlot og Syrah. Zinfandel er også udbredt og særligt dyrket indlands i de mere varme distrikter.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter