Fakta
- 6 stk. 759,90
Penedès Hands Off Oh! Natural Blanc BIO
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Oh! Natural Blanc er en frisk, aromatisk og let ukonventionel hvidvin fra Penedès, skabt i samarbejdet mellem Hands Off Wines og Castell d’Age. Stilen er naturvinspræget, men ikke ekstrem: frugten står rent, syren er tydelig, og vinen har en lille kant, der gør den mere levende end poleret.
Duften har rødt æble, citrus, æbleblomst, citronverbena og et strejf af urter, fulgt af en let brødagtig tone fra den lave intervention i kælderen. Smagen er tør, frisk og saftig med markant syre, let krop og en ren, mundrensende afslutning. Det er en hvidvin til den friske og naturlige side, hvor man får masser af energi, druernes egen aromatik og Penedès’ lyse middelhavsfrugt uden fad eller overflødig pynt.
Madmatch
Server den godt afkølet til østers, muslinger, ceviche, sushi, grillet fisk, salater, lyst fjerkræ eller grøntsagsretter med citron og urter. Den friske syre og let vilde kant gør den også god til salte snacks, tapas og retter med vinaigrette, olivenolie eller friske krydderurter.
Terroir
Castell d’Age holder til i Penedès i Catalonien, hvor middelhavsklima, kalkholdige jorde og kølige indslag fra højere beliggende marker giver gode betingelser for friske og aromatiske hvidvine. Producenten arbejder økologisk og biodynamisk, og netop i Oh! Natural-serien får den tilgang et mere umiddelbart og lavinterventionistisk udtryk: vinene skal smage levende, frugtige og direkte, men stadig med balance nok til at fungere ved bordet.
Som det forstås, er vinen fremstillet med såkaldt lav intervention, og helt uden anvendelse af svovl fra druerne presses til most til vinen fyldes i flasken. Derved bliver den en del af naturvinsfamilien, hvor vi hos Løgismose - ligesom mange andre - taler om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4. Her oplever vi
![]()
Forvent diskrete naturvinskarakteristika
Producent
Castell d'Age er en velrenommeret Cava-producent, som for snart en del år siden besluttede sig for at blive lidt mere end det, og det har betydet, at op mod halvdelen af vinene efterhånden kommer uden bobler. Ikke mindst takket være samarbejdet med de tre entreprenører Craig Gandolf, Marc Tarrida og Annita Rivera Plástica, som står bag det fremadstormende brand "Hands off Wines".
Et fænomen som i samarbejde med vinproducenter i Tyskland, Frankrig og Spanien oprindeligt handlede om at bevise, at vin på dåse var/er mindst lige så legitimt som øl på dåse er blevet.
Via samarbejdet med Castell d'Age er de nu også begyndt at tilbyde vine i et format som godt nok er klassisk, men hvor allerede flaskernes udstyr signalerer, at man ikke sigter efter den gennemsnitlige forbruger, men derimod efter de vinelskere, der bekymrer sig om bæredygtigheden og fascineres af de mere naturlige vine.
De unikke etiketter med illustrationer af særprægede fabeldyr fanger blikket og skiller sig ud, og når vi lærer, at der også er tale om forsøg på at illustrerede de enkelte vines personlighed, kan de sagtens give anledning til muntre diskussioner, når vinene skænkes.
Data & fakta:
- Ejerforhold: Junyent-familien under ledelse af Olivia Junyent, der er den 3. generation i familien og nu står i spidsen for et team af stærke kvinder
- Vinmager: Olga Betrián
- Etableret: I 1988 da Anne Marie Comtesse besluttede, at frugten fra de vinmarker, som hendes svigerforældre Josep-Maria og Aurèlia Figueras havde været med til at etablere tilbage i 1950’erne ikke længere skulle sælges til Freixenet og Codorníu.
- Druesorter: Overvejende Xarel-lo, Macabeu og Parellada til Cava, derudover Chardonnay og Pinot Noir til både mousserende og stille vine og endelig hvid og rød Grenache samt Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Syrah og Merlot til flere stille vine
- Tilplantet areal: I omegnen af 150 ha.
- Vinmarker: Parceller på Can Aguilera, Can Gener, Can Almirall, Can Vila og Can Pujades, der alle ligger i ly af og med udsigt op imod de imponerende Muntanya de Montserrat
- Årlig produktion: I omegnen af 150.000 flasker fordelt på 5 mousserende og 8 stille vine. Dertil i omegnen af 100.000 flasker i samarbejde med Hands Off Wines
- Plantebeskyttelse: Ingen kemiske herbicider og pesticider i vinmarkerne. I stedet forebyggelse med biodynamiske præparater, gødning kvægkompost og dækafgrøder for at reducere mængderne af ukrudt mellem vinstokkene
- Praksis: Gæring uden fremmede gærstammer og uden tilsætning af syre eller andre former for styling undtaget sukker i forbindelse med anden gæringen af Cava-vinene. Derudover aftapning uden klaring eller filtrering og med kun behersket eller slet ingen svovltilsætning.
- Manuel høst: Både manuel og maskinel høst
- Medlemskaber: Consell Català de la Producció Agrària Ecològica (CCPAE) og Demeter
- Certifikater: Økologisk og biodynamisk
- Relation: En del af Løgismosefamilien siden august 2025
Du finder de aktuelle de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Catalunya ligger i Spaniens nordøstlige hjørne. Klimaet er stærkt influeret af Middelhavet med lune og tørre dage og begrænset nedbør, mens der mod nord for foden af Pyrenæerne er væsentligt køligere. Regionen dækker over 11 DO'er hvoraf den ene dækker hele regionen. Der findes også en enkelt DOCa, Priorat. Der produceres en bred række af vintyper i Catalunya fra mousserende Cava til kraftige rødvine på Tempranillo, Garnacha og Monastrell. Her findes også større beplantninger af internationale sorter som Chardonnay og Cabernet SauvignonDistrikt
DO Penedes er det vigtigste distrikt i regionen Catalunya i det nordøstlige Spanien i forhold til volumen og diversitet i vintyper. DO Penedes dækker tørre søde og mousserende vine i rød, hvid og rosé og langt det meste af Spaniens mest kendte mousserende vin, Cava, produceres i Penedes. Klimaet er typisk for Middelhavsregionen med varme somre og milde vintre. Historisk var Penedes en rødvinsregion med fokus på Garnacha, Carinena, Monastrell og Tempranillo, men internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Syrah har vundet terræn de seneste år. Hvidvine laves på Cava-druerne Macabeu, Parellada og Xarel-lo samt Chardonnay.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter