Fakta
- 6 stk. 759,90
Penedès Hands Off Oh! Natural Roig BIO
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Oh! Natural er en ny serie af vine skabt i et joint venture mellem Craig Gandolf, idémanden bag brandet "Hands off Wines", og Olivia Junyent fra Castell d'Age i det catalonske Penedès distrikt. Craig har vist sin tæft design og markedsføring og har blandt andet fået tusindvis af vinelskere til at tage vin på dåse seriøst og Olivia har været (og er stadig) en af frontfigurerne i den bevægelse som nu har ført til, at Penedès er blevet det første vindistrikt på planeten, som kræver dokumenteret bæredygtighed og økologi inden producenterne får lov til at skrive Penedès på deres flasker.
Det er Craig og hans team der står bag de unikke etiketter, som gerne skulle fange blikket og skille sig ud, med den lille indlagte finte, at de særprægede fabeldyr også er forsøg på at illustrerede personligheden og dem smagsoplevelse, som Olivia og hendes vinmagerske Olga Betrián formår at tilføre de enkelte vine.
Her seriens røde vin hvor de velkendte blå druer Grenache og Syrah bliver budt op til dans af den grønne aromatiske Malvasia de Sitges. Frugten fra de 3 druesorter forvandles til vin hver for sig i rustfrit stål sammen med Castell d'Ages egne opformerede gærstammer, og i november sammenstikkes den endelige cuvée, som modner 6-8 måneder i neutrale tanke frem mod aftapningen på flaske uden klaring, filtrering eller stabilisering med svovl.
En tør, vital og saftig rødfrugtet rødvin med kant og umiddelbar appeal. En lille smule rustik på en dejlig ”kom nu og slug mig” måde, som mange sikkert vil finde appellerende. Det sagt bestemt bedre sammen med end uden mad. En civiliseret naturvin, som også kan nydes dagen efter flasken er åbnet.
Som det forstås, er vinen fremstillet med såkaldt lav intervention, og helt uden anvendelse af svovl fra druerne presses til most til vinen fyldes i flasken. Derved bliver den en del af naturvinsfamilien, hvor vi hos Løgismose - ligesom mange andre - taler om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4. Her oplever vi
Forvent diskrete naturvinskarakteristika
Producent
Castell d'Age er en velrenommeret Cava-producent, som for snart en del år siden besluttede sig for at blive lidt mere end det, og det har betydet, at op mod halvdelen af vinene efterhånden kommer uden bobler. Ikke mindst takket være samarbejdet med de tre entreprenører Craig Gandolf, Marc Tarrida og Annita Rivera Plástica, som står bag det fremadstormende brand "Hands off Wines".
Et fænomen som i samarbejde med vinproducenter i Tyskland, Frankrig og Spanien oprindeligt handlede om at bevise, at vin på dåse var/er mindst lige så legitimt som øl på dåse er blevet.
Via samarbejdet med Castell d'Age er de nu også begyndt at tilbyde vine i et format som godt nok er klassisk, men hvor allerede flaskernes udstyr signalerer, at man ikke sigter efter den gennemsnitlige forbruger, men derimod efter de vinelskere, der bekymrer sig om bæredygtigheden og fascineres af de mere naturlige vine.
De unikke etiketter med illustrationer af særprægede fabeldyr fanger blikket og skiller sig ud, og når vi lærer, at der også er tale om forsøg på at illustrerede de enkelte vines personlighed, kan de sagtens give anledning til muntre diskussioner, når vinene skænkes.
Data & fakta:
- Ejerforhold: Junyent-familien under ledelse af Olivia Junyent, der er den 3. generation i familien og nu står i spidsen for et team af stærke kvinder
- Vinmager: Olga Betrián
- Etableret: I 1988 da Anne Marie Comtesse besluttede, at frugten fra de vinmarker, som hendes svigerforældre Josep-Maria og Aurèlia Figueras havde været med til at etablere tilbage i 1950’erne ikke længere skulle sælges til Freixenet og Codorníu.
- Druesorter: Overvejende Xarel-lo, Macabeu og Parellada til Cava, derudover Chardonnay og Pinot Noir til både mousserende og stille vine og endelig hvid og rød Grenache samt Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Syrah og Merlot til flere stille vine
- Tilplantet areal: I omegnen af 150 ha.
- Vinmarker: Parceller på Can Aguilera, Can Gener, Can Almirall, Can Vila og Can Pujades, der alle ligger i ly af og med udsigt op imod de imponerende Muntanya de Montserrat
- Årlig produktion: I omegnen af 150.000 flasker fordelt på 5 mousserende og 8 stille vine. Dertil i omegnen af 100.000 flasker i samarbejde med Hands Off Wines
- Plantebeskyttelse: Ingen kemiske herbicider og pesticider i vinmarkerne. I stedet forebyggelse med biodynamiske præparater, gødning kvægkompost og dækafgrøder for at reducere mængderne af ukrudt mellem vinstokkene
- Praksis: Gæring uden fremmede gærstammer og uden tilsætning af syre eller andre former for styling undtaget sukker i forbindelse med anden gæringen af Cava-vinene. Derudover aftapning uden klaring eller filtrering og med kun behersket eller slet ingen svovltilsætning.
- Manuel høst: Både manuel og maskinel høst
- Medlemskaber: Consell Català de la Producció Agrària Ecològica (CCPAE) og Demeter
- Certifikater: Økologisk og biodynamisk
- Relation: En del af Løgismosefamilien siden august 2025
Du finder de aktuelle de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Catalunya ligger i Spaniens nordøstlige hjørne. Klimaet er stærkt influeret af Middelhavet med lune og tørre dage og begrænset nedbør, mens der mod nord for foden af Pyrenæerne er væsentligt køligere. Regionen dækker over 11 DO'er hvoraf den ene dækker hele regionen. Der findes også en enkelt DOCa, Priorat. Der produceres en bred række af vintyper i Catalunya fra mousserende Cava til kraftige rødvine på Tempranillo, Garnacha og Monastrell. Her findes også større beplantninger af internationale sorter som Chardonnay og Cabernet SauvignonDistrikt
DO Penedes er det vigtigste distrikt i regionen Catalunya i det nordøstlige Spanien i forhold til volumen og diversitet i vintyper. DO Penedes dækker tørre søde og mousserende vine i rød, hvid og rosé og langt det meste af Spaniens mest kendte mousserende vin, Cava, produceres i Penedes. Klimaet er typisk for Middelhavsregionen med varme somre og milde vintre. Historisk var Penedes en rødvinsregion med fokus på Garnacha, Carinena, Monastrell og Tempranillo, men internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Syrah har vundet terræn de seneste år. Hvidvine laves på Cava-druerne Macabeu, Parellada og Xarel-lo samt Chardonnay.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter