Fakta
- 6 stk. 504,90
Promenade à Vélo Sauvignon Blanc - ØKO
- 6 stk. 504,90
99,-
132,- pr. l.
6 stk.
504,90
84,15 pr stk.
Spar 89,10
Beskrivelse
Dette er den 3. årgang i Løgismoses økologiske serie af hverdags- og buffetvine, som har fået navnet Promenade à Vélo og er blevet udstyret med en label, hvor en franskmand på vej ud i det blå med cykelkurven fuld af blomster, skaber associationer til picnic i det fri og glade stunder med familien og vennerne.
Vinen kommer i den vidt favnende kategori "Vin de France", der giver producenterne mulighed for at lege med frugt og vine fra alle hjørner af republikken, og den er produceret i samarbejde med "Syndicat des Producteurs de Vins de Pays Côtes de Gascogne", som har sammenstukket en vin på økologisk kultiveret Sauvignon Blanc druer.
Takket være det kontinentalt klima med store temperaturforskelle mellem dag og nat og en forholdsvis lang vækstsæson høstes druerne med et så pænt syreindhold, at det efterfølgende via gæring ved lav temperatur i rustfrit stål og tilsætning af frugtprofileringen gærstammer på en dejlig måde lykkes at trække vinens profil i retning af Touraine i Loire og Entre-Deux-Mers i Bordeaux.
Nærmest uden farve og pirrende i næsen hvor noterne af grønne æbler, stikkelsbær, æblekerner, græs og lime som formildes af en snert af pære og ananas. Kølig, slank, aromatisk og helt tør.
Som aperitif og en loyal følgesvend til fisk, skaldyr og mættende salater, og så selvfølgelig i cykelkurven på vejen til stranden eller ”bare” ud i det blå.
Producent
LGI-Wines er en lidt atypisk vinproducent. Ja, vinproducent er måske endda at tage munden lidt for fuld al den stund, at der ikke er nogen produktions- og lager faciliter, men derimod blot et lille laboratorium, et showroom og så plads til de efterhånden adskillige medarbejdere, der tager sig af kontakten til de overvejende internationale kunder, produktudviklingen og logistikken omkring de 30 mio. årlige liter kundetilpassede flasker, bag-in-boks og fustager, der skal frem til forbrugerne i flere end 40 lande.
LGI-Wines er således en ”producent”, der nærmest glimter ved sit fravær. En virksomhed der har etableret sig på den internationale vinscene under mottoet “vivons heureux, vivons caches” (lad os leve lykkeligt i det skjulte). Et koncept som Alain Grignon funderede sin virksomhed på, da han etablerede den tilbage i 1999 og et koncept, som Xavier Roger og Cédric Duquenoy nu succesfuldt bygger videre på.
Fundamentet er først og fremmest de fremragende druer, som det er muligt at høste i Languedoc og Roussillon, og med de lave indvejningspriser, de efterhånden omkostningsreducerede produktionsprocesser på kooperativerne og så et udbud, der notorisk er større end efterspørgslen, bliver der luft til at skabe en attraktiv forretning samtidigt med, at kunderne i den sidste ende hyppigt vil få den der dejlige fornemmelse af Value for Money.
For LGI-Wines er det derfor fløjtende ligegyldigt om der står Corbières eller Minervois på flaskerne. De sydfranske appellationer er i bedste fald ikke prestigefyldte, og som regel er de ukendte for de forbrugere, som LGI-Wines og deres kunder appellerer til, og derfor handler det om at skabe brands som forbrugerne finder moderne og innovative. Eller som Xavier Roger har formuleret det: ”Vi tilpasser os, vi tager udgangspunkt i det marked vores kunder opererer i. Og så laver vi vine derefter, ikke det modsatte.”
LGI-Wines shopper vine hos en lang række samarbejdspartnere i Sydfrankrig, men deres forretning er især funderet på et nært samarbejde med Union Caves Coopératives De Cébazan i Cébazan og Les Celliers Jean D'alibert i Rieux-Minervois. To af de største og mest velrenommerede kooperativer i hele Sydfrankrig, som er leveringsdygtige i vine funderet på snart sagt alle de populære franske druesorter, som så kan twistes til den profil af friskhed og fylde samt grad af sødme eller tørhed, som der lægges op til i de enkelte projekter.
Oprindelse
Region
Vin de France er Frankrigs bredeste vinkategori og har grundlæggende det krav, at vinene skal være lavet på druer dyrket i Frankrig. Det kan både være simple dagligvine fra marker, der ligger udenfor appellationerne, men inkluderer også ambitiøse vine lavet udenfor de gældende regler i et givent område. Det kan feks være andre druesorter eller fremstillingsteknikker i forhold til appellationreglerne, og producenten kan så vælge at bruge kategorien "Vin de France" og dermed have friere tøjler og færre regler at overholde.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter