Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 229,50
Prosecco Frizzante Bacaretto 20cl ØKO/VEGAN
- 6 stk. 229,50
45,-
225,- pr. l.
6 stk.
229,50
38,25 pr stk.
Spar 40,50
Beskrivelse
Sprudlende og farlig let drikkelig Prosecco, der med bare 7g. sukker befinder sig i kategorien Brut. Dertil overraskende ren og vellavet når man kigger på formatet og tænker på de uhyggeligheder, der befinder sig i minibarerne på hotellerne eller på wellness centrene rundt omkring. Med denne Bacaretto, der er miniudgaven af deres Bacaro, vil Perlage os det bedre, og så gør det jo ikke noget, at den også er økologisk og nu også dokumenteret Vegansk hvilket vil sige at druerne, mosten og til sidst vinen på intet tidspunkt har været i kontakt med animalske proteiner, der ellers hyppigt anvendes i den konventionelle produktion især i forbindelse med klaring og filtrering af vinen.
Vinen blev introduceret helt tilbage i 1985 og har på hele tiden været en reference vin for mange fordi druematerialet var i orden selvom det ikke kom oppe fra bakkerne mellem Valdobbiadene og Cornegliano og fordi man valgte at holde restsukkeret nede omkring brut hvilket har betyder og stadig betyder at vinens profil er friskere og mere tør end det man almindeligvis oplever i en Prosecco.
En Prosecco med friske, livlige bobler, toner af fresia, grøn melon og røde æbler. Anvendeligheden er stor, og den blide syre giver den et særligt venligt, ja charmerende udtryk, som kalder på smilet hvad enten det er foran minibaren eller efter veloverstået træning i stedet for manipulerede energiboost, ingefærshots eller gulerodssaft.
Producent
Vi tøvede længe, da vi skulle finde den rette samarbejdspartner i det hastigt ekspanderende mekka for italienske bobler mellem Valdobbiadene og Cornegliano oppe i Venedigs smukke frodige bagland. Vinmarkerne skiftede ejere i et tempo, som ikke oplevede andre steder i Italien. Nye vingårde blev ved med at dukke op, og når først vi blev begejstrede falmede vinene hurtigere end en blomstrende buket fra marken, som ikke fik vand.
Først i 2014 kom vi i mål, da vi besøgte Perlage på Vinitaly i Verona. Vi havde besøgt vingården et par år tidligere men kunne ikke få enderne til at mødes, men nu var vi blevet mere fokuserede på økologi og Perlage’s eksportchef Elena Brugnera havde opdaget at hun ikke lige kunne sparke døren ind til det danske marked fordi de fleste danske importører hun havde mødt bekymrede sig mere om prisen end kvaliteten.
Historien om det Perlage, vi kender i dag, tog sin begyndelse i 1980’erne da de 7 Nardi brødre så småt skulle til at finde ud af, hvorledes de skulle føre det deres forældre (Tiziano og Afra Nardi) have skabt videre, og på et eller andet tidspunkt modnede beslutningen om at begive sig ud på en opdagelses- og dannelsesrejse hvis endemål de ikke kendte. De ville være de første der konverterede til økologisk landbrug i Valdobbiadene og de ville være de første, som producerede økologiske Prosecco vine.
Her mange år senere mindes Ivo og Claudio Nardi, at papirarbejdet var det nemmeste, hvorimod vinstokkene ikke helt var med på ideen. I starten opførte de sig som junkier, der var blevet tvunget til at være clean overnight, og oppe på deres del af den berømte Riva Moretta skråning tog det 10 år de begyndte at druer, der var bedre end de konventionelle.
For Nardi familien og deres ansatte er økologien blevet en passion som rækker langt ud arbejdet i vinmarken og de rammer som den økologiske disciplin beskriver. Så ud over fraværet af fremmede gærstammer og reduktion af sulfitter handler det også om solpaneler der opvarmer vandet, CO2 neutrale kontormiljøer, nye lettere flasker og etiketter, der kan lynes af flaskerne inden de afleveres til genbrug.
De økologiske og biodynamiske certifikater fra Codex og Demeter er således i dag suppleret af en stribe andre certifikater, som dels dokumenterer bæredygtigheden ned til den mindste detalje, dels dokumenterer at Pertage påtager sig et socialt ansvar både overfor virksomhedens ansatte og lokalsamfundet.
Det kan lyde frelst, men det gør ikke så meget, når vinene smager som de gør. Vinene vinder hvert år et hav af priser, ligesom de hædres i de italienske guider og de er stadig alene om at producere en helt svovlfri og vegansk Prosecco.
Vinene fra Perlage har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2014. Du ser det aktuelle udvalg her
Oprindelse
Region
Veneto er en stor og betydningsfuld vinregion i det nordøstlige Italien. Regionen er rig på vintyper, og har gennem de seneste årtier nydt voksende anderkendelse. Der produceres en bred vifte af rødvine fra de lette Bardolinoer ved Gardasøen til de kraftige og alkoholrige Amarone vine fra Valpolicella. I nordøst produceres den mousserende Prosecco på Glera druen, og Soave har for længst slået sit navn fast for blomstrende, friske hvidvine på Garganega og Trebbiano. Der dyrkes i stigende grad internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.Distrikt
Treviso er både navnet på en by og et større område i Veneto i det nordøstlige Italien. Treviso er kendt for Prosecco og indenfor området ligger de fashionable DOCG’er Asolo og Conegliano Valdobbiandene, hvor noget af det fineste Prosecco produceres. Treviso er en DOC, der ligeledes producerer Prosecco på Glera druen, og vinene repræsenterer den klassiske Prosecco smag med toner af melon, blomster og pære samt en fint balanceret mousse, der ikke fremstår aggressiv.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter