Fakta
- 6 stk. 8.256,90
Puligny-Montrachet Le Cailleret 1. Cru BIOI
- 6 stk. 8.256,90
1.619,-
2.158,67 pr. l.
6 stk.
8.256,90
1.376,15 pr stk.
Spar 1.457,10
Beskrivelse
Le Cailleret hører til blandt Pulignys mest forfinede Premier Cru-marker, placeret tæt på Les Pucelles og i den ædle forlængelse af Montrachet. Hos La Pousse d’Or bliver 2024 en hvid Bourgogne med aristokratisk ro: citrus, hvid fersken, pære og hvide blomster ligger tæt over en dybere kerne af mandel, kridt, let røg og fint integreret fad. Smagen er tør, rank og dybt præcis med en spændstig syre, cremet bærmetekstur og en lang, kalket afslutning, hvor vinens energi forbliver samlet og kølig. Fadlagringen giver form og resonans, men det er markens stenede mineralitet og Pulignys særlige nerve, der bærer helheden. En stor, stille vin, der bør drikkes af store glas – og gerne med tid.
Madmatch
Server den til råvarer, hvor finesse og dybde skal mødes: pighvar, søtunge, jomfruhummer, kammuslinger, hummer, lys fjerkræ, kalv i cremet sauce eller faste, milde oste. Vinens kombination af kalket syre, cremet tekstur og diskret fad gør den særligt stærk til retter med smør, citrus, svampe, ristede nødder eller fine urter.
Terroir
Le Cailleret ligger i en af Puligny-Montrachets mest prestigefyldte dele, tæt på Les Pucelles og i geologisk samt stilistisk dialog med Montrachet. Marken er præget af meget stenet, kalkrig jord, som giver Chardonnay et særligt slankt, krystallinsk og langstrakt udtryk. Her handler storheden ikke om bredde, men om spænding: moden frugt, kalket friskhed, diskret salthed og en næsten skulpturel præcision. Hos La Pousse d’Or forstærkes dette gennem nænsom vinifikation, bærmelagring og en fadbrug, der søger dybde uden at overdøve markens naturlige autoritet.
Producent
Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde på hele Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourmand, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogne.
Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue, han havde tjent på at frasælge familiens ortopædiske forretning for at fokusere på kirurgiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's plan at investere i Languedoc-Roussillon, men da Gérard Potel døde i 1997, og hele domænet kom til salg slog han til, hvorefter Patrick Landanger måtte erkende, at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.
Han allierede sig med Hubert Rossignol og i begyndelsen af de nye millennium blev de et af de stærkeste og mest progressive teams i hele Bourgogne. Der kom væsentlige tilføjelser til porteføljen først i Corton og Puligny-Montrachet, senere fulgte større opkøb i Chambolle-Musigny og senest har man også haft musklerne til at købe markante parceller på Les Echezeaux og Charmes Chambertin. Samlet betyder, at Domaine Pousse d'Or i dag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med Premier og Grand Cru status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.
I alt omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 7 Grand Crus, 3 Monopoler og 11 Premier Crus, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste generationer", at det ikke betyder noget, at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejendomsfordeling i Bourgogne.
Patrick Landanger oplevede den glæde, at hans søn Benoit delte sin fars passion for bæredygtigt produceret Bourgogne, og allerede inden Patrick på vandretur i Schweiz med hustruen Maria første gang faldt omkuld var Benoit meget aktiv på domænet i Volnay samtidig med, at han var ved at blive kørt i stilling som bestyrelsesformand i Le Groupe Landanger.
Patrick Landanger faldt for sidste gang 2023, og i dag er Benoit Landanger den 11. ejer af Domaine Pousse d'Or, siden det blev etableret kort efter den franske revolution i 1789.
“My wish remains to continue to make the highest quality of wine possible and have the purest nectar of all the plants in the vineyards. To achieve it, we are working with biodynamism and with each vintage we are thinking of what we can do better. We are always looking for incremental gains, no matter the time and cost – this is really our philosophy.” Benoit Landanger til The Buyer i februar 2022
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Puligny-Montrachet ligger mellem kommunerne Meursault og Chassagne-Montrachet på Cote de Beaune i Bourgogne. Puligny refererer til byen og Montrachet til "det skallede bjerg" eller rettere en af de fineste hvidvinsmarker i hele Bourgogne "Le Montrachet". Appellationen dækker både rødvin på Pinot Noir og hvidvin på Chardonnay, men kun en fraktal af produktionen udgøres af rødvin. Lidt over 200 ha er beplantet og kommunen har 4 Grand Cru marker hvoraf 2 er delt med Chassagne-Montrachet. 17 marker har Premier Cru status. Vinene er indbegrebet af hvid, fadlagret Bourgogne af høj kvalitet. Sammenlignet med de to nabokommuner er Puligny-Montrachet kendt for at være mere mineralsk og fast end de lettere tilgængelige vine fra Chassagne-Montrachet og mere parfumerede end vinene fra Meursault.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter