Fakta
- 6 stk. 1.218,90
Rías Baixas Abadia de San Campio Sailors Edition
- 6 stk. 1.218,90
239,-
318,67 pr. l.
6 stk.
1.218,90
203,15 pr stk.
Spar 215,10
Beskrivelse
Oppe i Galicien hvor salte vinde og hyppige byger blæser ind fra Atlanterhavet byder Spanien på nydelige overraskelser til alle, der holder af ranke, friske og herligt aromatiske hvide vine.
I de kystnære bakker er klimaet overraskende barsk og sammen med Spaniens måske mest spændende grønne drue Albariño bliver det i hænderne på de bedste producenter til nogle vine, der kommer med en profil, der har flere lighedspunkter med tør tysk Riesling end snart sagt alle andre spanske hvidvine.
En af dem er denne Abadía de San Campio Botella Conmemorativa, der kommer med en vidunderlig sømand på etiketten skabt af den tyske prisvindende billedkunstner Sebastian Busching i 2010.
Druerne kommer fra Terres Gauda’s parceller bag landsbyen Goián, hvor vi er kommet lidt op i højderne og 5-6 km. borte fra havet. Det betyder mindre fugt, mindre hede og større temperaturspring mellem dag og nat hvilket til sammen begunstiger en langsommere modning, og til sidst gør det muligt at skabe en fristende frisk Albariño med en dejlig aromatisk intensitet.
Druerne er håndhøstede og køres de 4 km. ned til vingården i små plastikkasser for at undgå transportskaber. Alle stilke er fjernet forud for presningen og mosten får lov til at udvikle sine aromaer i op til 3 døgn inden den pumpes bort fra sit bundfald og gæringen sættes i gang i rustfrit stål med gærkulturer opformeret fra egne gærstammer. Herefter modner vinen uden malolaktiske gæring i 4 måneder inden den til sidst filtreres og tappes på flaske.
Resultatet er en vin med intense og friske aromaer af tropiske frugter anført af saftdrivende moden ananas, en enkelt banan og nedenunder pibler de hvide kernefrugter, i form af æble og pære frem. Frisk og overraskende fyldig i munden. Meget aromatisk og i flot balance takket være moden citrus og en herlig læskende salt mineralitet, som også tilføjer fornem længde til vinen.
Ganske enkelt en svært vanedannende ambassadør for Albariño-druen. Oplagt som aperitif, men også et herligt match til østers, muslinger og alskens skaldyr, dertil aromatisk nok til at tage plads i det krydrede asiatisk køkken.
Producent
Terras Gauda er den karismatiske José María Fonsecas livsværk og historien om, hvorledes 37.000 flasker produceret i lånte lokaler er blevet til i omegnen af 2.000.000, som eksporteres til flere end 50 lande. Og samtidig er det også historien om, hvorledes det er lykkedes en lokal entreprenør, via opkøb af først af Bodegas Pittacum i Bierzo i 2002, det kendte Quinta Sardonia i Duero i 2010 og senest Vinos Heraclio Alfaro i Rioja, at blive en respekteret personlighed på den internationale vinscene.
José María Fonseca allierede sig tidligt med den dengang nyuddannede vinmager Emilio Rodríguez Canas, som fik lov til at trække Ana Oliveira med ind i projektet som en slags Wingwoman. Sammen har de vist sig at være en yderst dynamisk trio, som har forstået og formået at udforske og udfordre alle aspekter i vinfremstillingen først for at finde den ultimative formel for en Rías Baixas og dernæst for gradvist at forfine og raffinere vinene.
Terras Gauda har fået patent på den måde, hvorpå de naturlige gærceller opformeres og opbevares. De arbejder med egen forædling af de enkelte druesorter og en særlig form for skindkontakt forud for den alkoholiske gæring. De har med støtte fra det europæiske FOODIE-projekt fået installeret software og satellitovervågning i vinmarkerne for at kunne praktisere det, de kalder ”La Viticultura de Precisión”, og foreløbig er det lykkedes at spare 15% på gødning og 20% på forebyggelses- og bekæmpelsesmidler uden det har påvirket frugtkvalitet og udbytte.
De første vine blev produceret i 1990 i et samarbejde mellem det lille kooperativ var det nærmest Viños do Rosal S.A. og den private vingård Adegas das Eiras S.A og den fik navnet Terras Gauda, og lige fra starten har den ikke lænet sig helt så meget op ad Albariño druen som de fleste andre. Den fik i 1992 selskab af den rene Albariño ”Abadía de San Campio” og i 1993 af den første fadlagrede Rías Baixas, som kom til at hedde Terras Gauda Etiqueta Negra. Hermed havde José María Fonseca skabt et særdeles solidt fundamentet, som et senere ledte frem til at de to oprindelige vingårde fusionerede og flyttede ud af byen til det nyopførte Bodegas Terras Gauda.
Undervejs blev José María Fonseca og hans team stadig mere fascineret af den gamle galiciske druesort Caíño Blanco, der ellers var tæt på udryddelse på grund af dens lange vækstsæson og krævende natur, der ofte kolliderede med det omskiftelige vejrlig og derfor notorisk gav vinbønderne skuffende lave udbytter. De iværksatte et omfattende forædlings- og genplantningsprogram og i 2011 kunne de så lancere den første vin overvejende skabt på Caíño Blanco. Vinen fik navnet "La Mar" og er utvivlsomt kronen på værket for José María Fonseca.
Data & Fakta:
- Ejerforhold: Familien Fonseca. I skikkelse af José María Fonseca og hans 2 børn, Carmen og Antón Fonseca som i dag fører vingården videre. Familien står også bag Pittacum (Bierzo), Quinta Sardonia (Ribera del Duero) og Compañía de Vinos Heraclio Alfaro (Rioja)
- Vinmagere: Rodríguez Canas og Ana Oliveira
- Etableret: I 1990 hvor frugten til de første 37.000 flasker blev plukket
- Druesorter: Overvejende Albariño, men også Loureiro og den sjældne Caíño Blanco som Terras Gauda hyldes for at have genopdaget
- Tilplantet areal: Omkring 150 hektar, heraf 60 i samarbejde med lokale vinbønder
- Vinmarker: Små og større parceller i O Rosal-dalen tæt på Miño-flodens udmunding. Mest berømt er de skiferholdige terrasser As Eiras og Tabagón i 50-150 meters højde
- Årlig produktion: Omkring 1,5 mio. flasker fordelt på 4 forskellige vine (Terras Gauda, Abadía de San Campio, La Mar og den fadlagrede Etiqueta Negra)
- Plantebeskyttelse: Bæredygtigt landbrug med blik for biodiversiteten via anvendelsen af ormekompost og med reduceret anvendelse af kemi via avanceret AI-overvågning af vinmarkerne
- anvendelsen af orme
- Praksis i kælderen: Berømt for deres patenterede naturgær, isoleret fra deres egne vinstokke. Avanceret cryo-maceration (kold udblødning) forud for presningen. Udelukkende rustfrit stål og ingen malolaktisk forgæring, med Etiqueta Negra som undtagelsen
- Manuel høst: Ja og transport i 20 kilos plastkasser
- Medlemskaber: D.O. Rías Baixas, FlexiGroBots (AI i vinmarken) og Better Soil
- Certifikater: ISO 9001 og Better Soil" (kvalitetsstyring og regenerativt landbrug). Økologiske principper, men ingen formelle certifikater
Importeret i samarbejde med Bodegas Terras Gauda danske agent siden 2015. Find de aktuelle vine fra Bodegas Terras Gauda her
Oprindelse
Region
Galicia ligger i Spaniens nordvestlige hjørne nord for Portugal. Klimaet er kraftigt influeret af Atlanterhavet og nedbørsmængden er stor, selvom regionen også nyder godt af mange solskinstimer. Galicia dækker over 5 DO'er og hovedparten udgøres af tør hvidvin på særligt Loureiro, Godello, Torrontes og Treixadura samt ikke mindst Albarinho. Der laves både blends og enkeltsortsvine. Indlands produceres en smule rødvin typisk i en lettere stil af Mencia druen.Distrikt
DO Rias Baixas er flagskibet i den norvestspanske region, Galicien. Populariteten er især drevet af områdets friske, blomstrende hvidvine, som har visse fællestræk med Vinho Verde i Portugal lige syd for. Klimaet er kraftigt påvirket af Atlanterhavet med en del nedbør og tåge. Distriktet er inddelt i 5 underzoner og mange steder er jordbunden rig på granit. Druesammensætningen skal bestå af min 70% Albarino for hvidvine med varierende mængder af Treixadura, Torrontes, Loureiro og Caino Blanco. Der produceres en lille smule rødvin hovedsageligt af Mencia og Sousao, men samlet set udgør rødvin blot ca 5% af produktionen i distriktet.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter