Fakta
- 6 stk. 1.932,90
Ribera del Duero Reserva
- 6 stk. 1.932,90
379,-
505,33 pr. l.
6 stk.
1.932,90
322,15 pr stk.
Spar 341,10
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
94
Luis Gutiérrez - Juni 2025
Beskrivelse
Dette er den 9. Reserva fra Bodegas Montecastro, efter at Bodegas Hacienda Monasterio i foråret 2012 erhvervede aktiemajoriteten og indsatte Carlos de la Fuente som vinmager med beskeden om, at en kursændring var ønsket.
Carlos de la Fuentes erfaring kommer blandt andet fra samarbejdet med Peter Sisseck på Hacienda Monasterio, og Peter har flere gange krediteret Carlos for at være blandt de mest talentfulde vinmagere i hele Ribera del Duero, og det fornemmes, når man smager denne altid elegante, velafstemte, ædelt modne Reserva, som bekræfter, at Carlos de la Fuente opererer i slipstrømme på de allerbedste vinmagere i Ribera del Duero.
Tempranillo dominerer selvfølgelig, men der er også blevet plads til 5% Cabernet Sauvignon alt sammen fra vinstokke plantet i 2002 på 5 små højt beliggende parceller, der alle kultiveres efter økologiske principper og uden kunstvanding.
Druerne plukkes i morgentimerne med en første soignering i vinmarken, og fremme på vingården fjernes hovedparten af stilkene, men en del af de smukkeste drueklaser får lov får lov til at komme med op i cementtankene, hvor druerne/mosten gærer til vin uden tilsætning af fremmede gærstammer.
Herefter følger 18 måneder på hovedsageligt små franske Barrique fra Allier, men en lille del af vinen ser også større 4.000 liters fade, og undervejs dekanteres der adskillige gange for at blødgøre og formilde vinen inden smagninger fra hvert enkelt fad bestemmer hvilke, der skal trækkes ud af ligningen for at modne nogle måneder ekstra for at ende som denne Reserva.
En mildt krydret, smukt poleret vin som stadig har fint fat i den mørke modne frugt, og derfor fremstår saftig og nærmest læskende takket være en underliggende friskhed og en finish, der raffineres af en fin tanninstruktur.
En vin som gerne vil til bords med en god saftig overdimensioneret bøf som for eksempel grillet entrecote eller Rib-eye fra krogmodnede dyr. Det gælder blot om at overgive sig når vinen skænkes i familiens rummeligste glas.
Producent
Bodegas Y Vinedos Montecastro er en af de mange nye vingårde som er skudt i den øvre Duero-dal i takt med at vinene fra den iberiske kontinentalsokkel blev "talk of the Town" i hele vinens verden.
Oprindeligt var det den franske vinmager Bertrand Erhard's projekt. Sammen med nogle passionerede og ikke mindst velhavende venner købte han tilbage i 2002 fem forskellige geologiske interessante og højtbeliggende (880-923 moh.) parceller på til sammen 27 ha. lidt vest for Peñafiel og ikke langt fra Vega Sicilia og Domino De Pingus.
Bortset fra et hjørne med op mod 100 år gamle vinstokke blev der plantet nyt overalt, men i modsætning til mange af de andre "nybyggere" valgte man klassiske og lokale kloner af Tempranillo for at fastholde det autentiske udtryk, som Ribera del Duero's succes var funderet på. Samtidig blev den berømte arkitekt Roberto Valle sat til at tegne og opførte en helt ny vingård med det ypperste udstyr på markedet, og i februar 2007 spadserede projektets allerførste vin ind i kontoret hos The Wine Advocate hvor Robert Parkers mand i Spanien Jay S. Miller kvitterede med 92 point.
Desværre ramte recessionen også Bodegas Montecastro, og i 2012 så man sig nødsaget til at sælge aktiemajoriteten til Bodegas Hacienda Monasterio, og derfor er det i dag Carlos de la Fuente's og Peter Sisseck's team som ikke bare bringer Bodegas Montecastro videre, men også tilfører vinene en elegance som er ganske enestående.
Oprindelse
Region
Castilla Y León ligger nordvest for Madrid og er den største af Spaniens 17 regioner. Klimaet er kontinentalt med store udsving i temperaturen mellem dag og nat. Regionen dækker over 9 DO'er her iblandt nogle af Spaniens højst estimerede. Den langt overvejende del af produktionen er rødvin og Tempranillo regerer i Ribera del Duero og Toro, mens Mencia har sin højborg i Bierzo. Mest kendt for hvidvin er Rueda, hvor der dyrkes både Verdejo, Viura og Sauvignon Blanc.Distrikt
Ribera del Duero ligger i regionen Castilla Y Leon i det nordlige Spanien og anses for at være en af landets bedste vindistrikter. Vinmarkerne spreder sig på hver side af Duero floden på et plateau mellem 500 og 900 moh. Klimaet er ekstremt kontinentalt med varme og tørre somre og råkolde vintre. Stort set hele produktionen udgøres af rødvin med hovedvægt på Tempranillo ledsaget af små mængder Albillo og Garnacha samt Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Garnacha bruges også til at lave små mængder rosévin.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter