Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 33.150,-
Riesling Auslese Scharzhofberger
- 6 stk. 33.150,-
6.500,-
8.666,67 pr. l.
6 stk.
33.150,-
5.525,- pr stk.
Spar 5.850,-
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
99
Stephan Reinhardt - April 2020
Mosel Fine Wines
98+
The wine is stunningly subtle and alluring, as a focused sense of almond cream is beautifully mingling with some ripe acidity and delicately exotic flavors. The wine retains nevertheless a huge sense of freshness and elegance right into the silky yet racy, and, above all, incredibly classy finish. While already hugely impressive as it stands, we would not be surprised if it eventually will flirt with perfection, especially as it develops its aromatic presence. Whoever is partial to finesse and precision will fall madly in love with this gorgeous beauty. Jean Fisch & David Rayer - Juni 2020
Beskrivelse
Dette er den indledende Auslese (altså ikke en af auktionsudgaverne) i kultproducenten Egon Müllers portofølge af imponerende Saar-vine fra Scharzhofberg. Tysklands måske mest berømte plet på vinkortet. Intet andet sted langs Mosel, Saar eller Ruver er indholdet af rød og grå skiffer i jordbunden så markant (op til 70%), og da de 23 syd, sydsydvest vendte ha. rejser sig fra 216 til 300 med en stigningsprocent på op til 60% fanges vinden som i et storsejl med mindre fugt og større temperatursvingninger til følge.
Et ekstremt terroir som endnu engang i 2019, som allerede nu kaldes for episk, har leveret exceptionel frugt til Egon Müllers og hans debuttrende kældermester Heiner Bolligs som med deres superseriøse og konservative tilgang til vinfremstillingen endnu engang begaver os med den dirrende friske syre, som er Egon Müllers særlige gave til alverdens vinelskere.
En Auslese skabt på frugt fra plukkernes ture op og ned gennem vinrækkerne når det vart opholdsvejr i perioden 6. til 18.oktober, hvor de havde fået besked på at koncentrere sig om de lommer hvor druerne fik ekstra botrytis som følge af regnen Presning af hele drueklaser og lang langsom gæring i gamle fade uden temperaturkontrol ned til omkring 120 g. restsukker.
En strålende Auslese som skænkes med en dirrende friskhed, som ikke burde være mulig med så meget restsukker. Men den lave pH-værdi kommer susende og manipuleler hele smagsapparatet på vidunderlig og finesserig vis. Masser af moden næsten tropisk varm frugt, men også masser af friskhed og kølig krydret mineralitet. Trods botrytis helt ren med oceaner af mango, kvæde, kiwi og så en hel plantage af citrustræer i blomst. Hvis man vil forstå hvorfor Egon Müllers vine er kult, så kan man passende starte her.
Egon Müllers vine udvikler en enorm kompleksitet med tiden. 15 år er ingen alder her, og efter 20 ja 30 år vil vinen forsat besidde en fortryllende friskhed. Herfra kan man så vælge at ældes med stil sammen med vinen! Og glem så lige maden. Dette er den vidunderligste vin til fordybelse!
Egon Müller er "Riesling-kongen over dem alle" noterer Feinschmeckeren Rasmus Palsgård i oktober 2020 efter at have været blandt de heldige, der i september blev inviteret i audiens for at smage den netop frigivne 2019-årgang. Og han fortsætter: "I forbindelse med besøget smagte vi 2019-årgangen, som i er en rigtig god årgang i Mosel med én enkelt undtagelse – frost i løbet af foråret betød, at blomstringen blev ødelagt, hvorfor eksempevis Weingut Egon Müller kan har kunnet producere 40 procent af den mængde, de producere i 2018. Det er synd, for det er en årgang i flot balance med masser af syre, ekspressiv og elegant frugt, som især kommer flot til udtryk i vinene med restsødme. Samtlige udgaver af Egon Müllers 2019’ere smager fantastisk, og der er ingen tvivl om, at de om 5-10-15-20 år for alvor vil vise storhed. Endnu en gang kan jeg kun på det varmeste anbefale, at du giver tysk Riesling med restsødme en chance – du vil ikke fortryde det."
Vor tids to måske største Mosel eksperter Jean Fisch og David Rayer overgiver sig da også fuldstændig i juni 2020 efter at de har smagt 2019 kollektionen: Egon Müller has many good reasons to be proud of his 2019 collection. Simply put, every wine is of auction quality. The finesse and elegance achieved is staggering. The regular Kabinett is easily one of the best ever at this Estate (and one of the finest ever in the Mosel), the Spätlese are stunningly refined and the Auslese are models of subdued and subtle exotic finesse. The 2018 TBA is a modern-day legend in the making, one of the finest TBA we have ever tasted. We realize that Egon Müller wines are not cheap, far from it, and possibly beyond the reach or spending wishes of many readers. However, if you contemplate to acquire a few bottles (and have the according means), 2019 is one of these extraordinary vintages to indulge in doing so: You will not regret it. What an amazing collection!
Producent
Der er vinproducenter, hvis vine er så spektakulær, at de kan tage pusten fra selv de største og allermest forkælede vinkendere. Vinene fra Egon Müller befinder sig i denne ypperste liga, og hans ædelt søde Riesling vine er da også nogle af de mest efterspurgte i verden. Sjældne, dyre, og først og fremmest utroligt gode.
Husets vine bortauktioneret regelmæssigt for fantastiske summer, der efterfølgende definerer det prisskilt, som de få heldige vinhandlere og importører, sætter på vinene. Det er dyrt, og alligevel er det en af de sikreste investeringer i vinens verden fordi udviklingspotentialet er utroligt og mængderne er små.
Det er 8,5 ha. på det berømte Scharzhofberg, der ligger et par 100 meter fra Saar-floden og 12 km. fra det sted hvor floden løber ud i Mosel, der er juvelen hos Weingut Egon Müller. Vingården blev etableret tilbage i 1797, da Jean-Jacques Koch frikøbte stedet af den franske republik. Hans datter blev senere gift med Felix Müller, og siden har ejendommen båret familienavnet Müller - de sidste 4 generationer endda Egon Müller, fordi den ældste søn for nemheds skyld har fået sin fars navn. Siden 1991 har det således været Egon Müller den IV, der har holdt legenden vitalt i live.
Det er Stefan Fobian, der er ansvarlig for vinfremstilling, og i kælderen leder man forgæves efter moderne teknologi. Alt er meget traditionelt og funderet på mange overvejelser om de forskellige høsttidspunkter, omhyggelig udvælgelse af de druer som stadig er sunde og så den største omhu når frugten skal veksles til vin. Her er ingen fremmede gærkulturer og det er efteråret der sørger for den rette temperatur i kælderen hvor det stadig er store gamle fade som regerer. Fade, der oftere repareres end erstattes, fordi smagen af eg ikke er velkommen hos Egon Müller.
I en tid hvor pendulet ellers svinger mod en mere Trocken stil i de tyske vine, holder Egon Müller uden at ryste på hånden fast i den restsüßße, som har ledt frem til verdensberømmelsen. Udviklingspotentialet i vinene er legendarisk, og selv Kabinett-vinen kan, når den er 20 år eller mere, skænkes med en elektrificerende dybde, som ikke kan beskrives med almindelige adjektiver.
Oprindelse
Region
Mosel er en af Tysklands nordligste vinregioner. Den centrerer sig om floderne Mosel, Saar og Ruwer og er landets tredje største vinregion ift volumen af vin produceret. Det kølige kontinentale klima gør det svært at modne druer, og de bedste marker er placeret på skråninger ned mod floderne. Jordbunden er her endvidere rig på skiffer, som oplagrer varme om dagen og afgiver det om dagen. Hoveddruen er ubetinget Riesling, men der er også store beplantninger af Müller-Thürgau. Producenterne i Mosel har i mange år været flittige til at anvende prädikatssystemet i den tyske vinlov, og stort set alle vinene har historisk været balanceret af restsødme. I dag ses i stigende grad tørre vine, hvilket sædvanligvis er angivet med ordet "trocken" på etiketten.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter