Fakta
- 6 stk. 1.524,90
Riesling Ried Vordernberg 1. Lage ÖTW
- 6 stk. 1.524,90
299,-
398,67 pr. l.
6 stk.
1.524,90
254,15 pr stk.
Spar 269,10
Anbefalinger
A La Carte Magazin
96
A la Carte 3/2025 - Grüner Veltliner 2024 und älter
Falstaff Magazin
95
Peter Moser - Oktober 2022
Vinaria
*****
Vinaria Weinguide 2023/24
Beskrivelse
Denne Riesling fra Silke Mayr og hendes betroede kældermester Michael Nastl er en af de ypperste i Østrig, og en Riesling som i alle årgange kommer med den herlige egenskab, at den smager fortryllende allerede ved frigivelsen og samtidig byder sig til med herlige oplevelser til dem, der kan holde fingrende fra den både 10 og 15 år efter høsten.
Vordernberg blev forfremmet til ÖTW Ersten Lagen ved myndighedernes seneste revision af den østrigske vinlovgivning, og der er tale østligste del af den imponerende slette og højderyg, der strækker sig fra Krems an der Donau og op imod Langenlois. Vordernberg er den yderste Erste Lage i Kremstal, forstået på den måde, at den østligste del af de 14 ha. rækker ind i nabodistriktet Kamptal. Vinstokkene står lige nedenfor det berømte Aussichtswarte am Gobelsberg og stedet var tidligere nærmest berygtet, fordi det var svært af få vinstokkene til at tage fat fordi det meste næringsrige Loss var skyllet væk. Vinbønderne kaldte derfor skråningen for "Ungut" (som betyder "dårlig" eller "uheldig”) fordi vinstokkene først skulle bruge alle kræfter og op mod et årti på at trænge ned gennem det metertykke næringsfattige konglomerat. Men tiderne skifter og Silke Mayr fortæller, at vinbønderne i dag finder ”jordforholdene alt andet end dårlige, for jo mere kompleks jorden er, desto mere interessante bliver vinene”.
Der er tale om en manuel høst fra omkring 25 år gamle bæredygtigt kultiverede vinstokke, som aldrig har snuset til pesticider eller herbicider. Drueklaserne bliver soigneret allerede oppe i vinmarken inden de i plastkasser køres de 15 kilometer frem til vingården i Dross, hvor der foretages endnu en sortering inden der praktiseres et forsigtigt helklasepres, så tannin- og fenolindholdet forbliver lavt. Derpå gæring ved 19-20°C i rustfrit stål nogle gange med tilsætning af opformerede gærstammer hen mod afslutningen, for at sikre det tørre udtryk, som er en del af Bucheggers signatur, og til sidst 10 måneders modning sur Lie i tanken frem mod om nødvendigt en let filtrering og aftapningen på flaske.
En stålsat, sprød og levende Riesling med noter af fersken, abrikos, mandarin og kvæde til næsen. Derpå med en dejlig, saftig og delikat frugtfylde i munden i et udtryk, som løftes frem mod elegance af en underliggende strøm at citronverbena, moden grape og lime.
Silke Mayrs mantra er, at ”Denn Buchegger-Weine sollen nicht nur bei Verkostungen punkten, sondern auch viel Trinkspaß bereiten.” (Buchegger-vinene skal ikke kun score point ved smagninger, de skal også være sjove at drikke).
Producent
"Vin er sammen med Silke det væsentligste i mit liv, og det at udforske de små forskelle mellem de forskellige parceller, siden raffinere dem, og til sidst få lov til at prøve at udtrykke Kremstal's virkelige potentiale glæder mig hver dag året rundt. Så det at være vinbonde er mit livs lykke, men også en stor udfordring. Jeg prøver at forvalte den natur, som generationer før mig har påvirket, og var det ikke for mine forældre og deres forældre før dem, var vin sikkert ikke blevet min levevej."
Sådan præsenterede Walter Buchegger sig selv i Vinovative, der er en forening, eller måske snarere en legeplads, for de bedste producenter i Kremstal, og det var på én gang en befriende ydmyg og herligt ambitiøs tilgang til jobbet som, nej ikke vinmager, ikke vinproducent, men som han selv formulerede det ”vinbonde”.
Og ja, vi formulerer os i datid, for i sommeren 2018 kunne Walter Buchegger ikke længere modstå den sygdom, som i et par år havde holdt ham fuldt beskæftiget med at sikre vingårdens og familiens fremtid.
Det var i 2006, vi lige så stille valgte at køre Walter Bucheggers vine i stilling på Falsled Kro og i Kong Hans Kælder for at mærke efter om de, som vi, syntes, at vi her havde fået fat i nogle vine, som kunne matche de krav, der stilles, når køkkenet forsøger at bringe det aller ypperste frem på tallerknerne.
Resultatet var en fornøjelse: Masser af glade gæster, mange herlige tilbagemeldinger omkring vinenes rene frugt og sprøde mineralitet, og ikke mindst et personale som elskede at overraske og fornøje gæsterne med vinene fra Walter Buchegger.
Vi er i hjertet af Grüner Veltliner land. Et område langs Donau vest for Wien, hvor Walter Buchegger sammen med en række andre super seriøse producenter målrettet har arbejdet og er lykkedes med at bringe Østrigs nationaldrue tilbage på verdenskortet, og ind på vinkortet på førende restauranter i Europa og endnu længere væk.
Walter Buchegger, som var en årgang 1968, boede i Dross lidt uden for Krems hvor han i 2009 blev færdig med at opføre et nyt vineri sammen med sin kæreste og senere hustru Silke Mayr.
Walter startede med 9 ha. og en gammel kælder i Gedersdorf som faderen Leopold udleverede nøglerne til i 1994. Vinmarkerne, som siden voksede til 23 ha., ligger alle på Ried Holzgasse, Moosburgerin, Pfarrweingarten samt Tiefenthal, som traditionelt er blevet talt med blandt de bedste marker i Kremstal og nu rangeres som Erste Lagen i følge den “Lagenklassifizierung” som “Die Österreichischen Traditionsweingüter” offentliggjorde i 2010 og siden fik lovfæstet.
Walter Buchegger troede på, at vinene blev skabt i marken, og at det efterfølgende arbejde blot handlede om at formidle høsten uden at forvolde alt for megen skade. Og derfor foregik det meste på rustfrit stål hos Walter, som så det som sin fornemste kunst at begrænse pumpning, filtrering og naturligvis svovling til et minimum.
Sådan er det stadigvæk. Walter nåede at få et par år sammen med Michael Nastl, som nu, i et nært samarbejde med Silke Mayr, fører Kremstal’s ukronede konges livsværk videre med uforandret succes.
Som en hyldest til de stadig flere aktive kvinder i den østrigste vinindustri har det østrigske vin og livstilsmagasin Vinaria Magazin de senere år kåret "Die besten Winzerinnen Österreichs" på kvindernes internationale kampdag, og i marts 2023 kunne Silke Mayr glæde sig over at hun for 3. år i streg befandt sig i kategorien "TOP OF THE TOPS": "Silke Mayr har i flere år stået i spidsen for to topvingårde i landsbyen Dross nær Krems: Vorspannhof-Mayr med parceller i blandt andet Krems og Stratzing og Buchegger med parceller omkring Gedersdorf. To vingårde som konstant vinder præmier og podiepladser, inklusive Vinaria-trofæer."
Se vores aktuelle vine fra weingut Buchegger her
Oprindelse
Region
Niederösterreich ligger i den nordøstlige del af Østrig, og regionen står for ca halvdelen af landets vinproduktion. 8 af Østrigs 6 officielle vindistrikter ligger i Niederösterreich og hovedvægten af vinene laves på Grüner Veltliner og Riesling samt Chardonnay, Zweigelt, Pinot Noir og Saint Laurent. Området er påvirket af varme vinde fra Pannonien i Ungarn, og flere steder i Niederösterreich er vinmarkerne placeret tæt ved floder. Af kendte vindistrikter i Niederösterreich kan nævnes Wachau Kremstal og Kamptal.
Distrikt
Kremstal er et lille, vigtigt vindistrikt i regionen Niederösterreich i det nordøstlige hjørne af Østrig. Distriktet ligger ved Donaufloden med de fleste marker på skråninger på nordbredden af Donau. Byen Krems-an-der-Donau har givet navn til distriktet. Både varm luft fra Pannonien mod øst og kølig alpeluft påvirker Kremstal, men ellers nyder Kremstal det typiske indlandsklima med varme somre, kolde vintre og store udsving mellem nat- og dagtemperaturer. Kremstal har DAC status for Grüner Veltliner og Riesling, men også Zweigelt, Chardonnay og Pinot Noir er plantet i distriktet.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter