Fakta
- 6 stk. 2.901,90
Riesling Schlossberg Grand Cru - BIO
- 6 stk. 2.901,90
569,-
758,67 pr. l.
6 stk.
2.901,90
483,65 pr stk.
Spar 512,10
Beskrivelse
Fra Schlossbergs stejle granitskråninger kommer en Riesling med sjælden præcision, stenet dybde og den krystallinske syre, som gør netop dette Grand Cru til et af Alsaces historiske referencepunkter for druen. 2022-årgangen samler moden citrus, lime, grøn pære og hvid fersken med fine noter af blomster, citronskal, urter og våd sten. Smagen er tør, rank og intens med koncentreret frugt, fast syrestruktur og en lang, saltet afslutning, hvor granitterroiret træder tydeligt frem. Det er ikke en Riesling, der spiller på umiddelbar aromatisk sødme, men på spænding, længde og præcision. Giv den gerne luft i glasset – eller nogle år i kælderen – så vinens dybere lag får tid til at folde sig ud.
Madmatch
En vin til retter, hvor friskhed og struktur gerne må have autoritet. Server den til østers, skaldyr, grillet hummer, hvid fisk, pighvar, sushi, sashimi eller ceviche. Den fungerer også flot til lyst fjerkræ, gris med urter, faste oste og retter med citrus, ingefær eller mild asiatisk krydring, hvor syre og mineralitet giver både løft og præcision.
Terroir
Schlossberg ligger ved Kientzheim og Kaysersberg i Alsace og var den første mark, der blev klassificeret som Alsace Grand Cru. Skråningen ligger omkring 200–300 meter over havet og er præget af granitisk sand fra nedbrudt granit og migmatit. Den syd- til sydvestvendte eksponering og hældninger på op til 30–45% giver Riesling en kombination af moden frugt og markant syre, mens den mineralske, veldrænede jord bidrager til vinens ranke, krystallinske og langstrakte udtryk.
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter