Fakta
- 6 stk. 2.340,90
Riesling Trocken Escherndorf Am Lumpen 1655 GG
- 6 stk. 2.340,90
459,-
612,- pr. l.
6 stk.
2.340,90
390,15 pr stk.
Spar 413,10
Anbefalinger
Falstaff Magazin
93+
Ulrich Sautter - November 2023
Jancis Robinson
16,5
Paula Sidore - September 2023
Eichelmann Deutschlands Weine
92
Eichelmann 2024
AWC Vienna
GOLD
AWC Vienna 2024
Vinum Weinguide Deutschland
GOLD
Vinum Riesling Champion 2024
Beskrivelse
Horst Sauer, der ellers er en ydmyg mand som helst vil passe sig selv og sine vinstokke oppe på den berømte Escherndorfer Lump i Franken, har i de senere år gang på gang måtte binde slipset og hoppe i sit stiveste puds, når de nationale og internationale medier inviterede til endnu en hyldest.
Sammen med datteren Sandra har han formået at skabe en af de smukkeste kollektioner i Franken, og med overlegen stabilitet lykkes det uanset årgangenes bonitet at blive ved med at levere på allerhøjeste niveau. Ja det er måske sådan, at vinene, efter at Sandra langsomt har fået lov til at få det sidste ord i kælderen, har fået et ekstra lag af elegance uden den i forvejen forførende og originale stil pantsættes.
Det er Frankens kongedrue Silvaner, som trækker læsset, men Horst og Sandra Sauer er selvfølgelig også fascinerede af Riesling, og derfor står den nationale favorit plantet side om side med den regionale favorit oppe på familiens parceller på den berømte VDP. Grosse Lage Am Lumpen, der med sin syd- sydøstvendte parabolform og stejle hældning er optimal for en langsom og lun modning. Her er jordbunden samtidig rig på den såkaldte muschelkalk, som tilfører vinene en finurlig signatur af krydret mineralitet, som allerede blev berømmet i 1655.
Horst og Sandra har lidt mere end 1 ha. på den stejleste del af den berømte skråning, hvor den manuelle høst er den eneste mulighed. Der foretages en soignering af drueklaserne såvel oppe på skråningen som neden foran vingården, og efter presningen får mosten lov til at udvikle de aromatiske aspekter i nogle dage. Herefter følger gæringen i små rustfrit ståltanke uden tilføjelse af fremmede gærstammer og 9 måneders modning i tankene frem mod en let filtrering, behersket tilsætning af svovl og aftapningen på flaske.
Resultatet er en fuldstændig fortryllende Riesling med eksotiske perfekt modnede og veldefinerede frugtaromaer. Aromatisk, frodig, insisterende og forunderligt nok samtidig spændstig og elegant, så vi ender der, hvor oplevelsen kun kan karakteriseres som forførende.
En Riesling som nemt løber med opmærksomheden i det salte køkken, men prøv den for eksempel til en Ceviche med let saltede tynde skiver pivfriske kammuslinger der bader i en irgrøn juice funderet på agurk, koriander, citronchili og generøse mængder lime.
Producent
Horst Sauer, der ellers er en ydmyg vinbonde, som helst vil passe sig selv og sine vinstokke oppe på den berømte Escherndorfer Lump i Franken, har i de senere år gang på gang måttet binde slipset og hoppe i sit stiveste puds, når de internationale og nationale medier inviterede ham op på podiet for at fejre ham som ”Winzer des Jahres”, ”Die Besten Winzer”, ”German Wine Producer of the Year”. Bare for at nævne nogle af de seneste. Listen er meget længere!
Sammen med datteren Sandra, har han skabt en af de smukkeste kollektioner i Franken, og med overlegen stabilitet er det år efter år lykkedes at levere på et ualmindeligt højt niveau. Ja, det er måske endda sådan, at vinene de senere år har fået et ekstra lag af elegance uden at den i forvejen forførende og originale stil pantsættes. Og måske sker det fordi Sandra langsomt har fået lov til at få det sidste ord i kælderen.
Det er næsten magisk, og det er svært at forestille sig et mere lykkeligt generationsskifte. Sandra lægger imidlertid ikke skjul på, at de frugtbare diskussioner indimellem har været højlydte. Det hele har ikke bare været "Friede, Freude und Eierkuchen", som hun formulerer det, men ved at enes om en strategi funderet på "Beobachten, Verstehen und Verbessern" (først observere, så prøve at forstå og derefter forsøge at forbedre) er de blevet enige om det allermeste. Og da det i december 2020 kom frem, at den respekterede fagjury bag "Der Berliner LagenCup" havde kåret Sandra til "Winzerin des Jahres 2020", bemærkede en tydelig stolt Horst Sauer med sit sædvanlige glimt i øjet: “Jeg tror ikke længere, jeg tør vise sig i kælderen.”
Ved siden af et usædvanligt talent for at veksle druer til vin, som Sandra lykkeligvis har arvet har Horst Sauer også en følsom poetisk åre som vi ikke vil undlade at dele.
For eksempel har Horst Sauer formuleret sin passion således:
Hvad smager lykken af? Kan en vin rumme minder - ord og billeder fra fortiden - eller forventninger til fremtiden? Vin er et perfekt medie til at formidle historier. Nogle gange bliver det en lille en, andre gange bliver den overvældende, og en sjælden gang bliver historien også melankolsk - alt afhængig af situationen og af hvordan du har det i nuet. Dette har skabt min passion for vin. Dertil kommer kommunikationen med de mennesker, som nyder disse historier, og bruger vores vine til at frigøre deres fantasi i forsøg på at fastholde vinens flygtige øjeblikke.
Og det er også Horst Sauer, der fører pennen når hans og familiens situation smuk ridses op:
Vi bor omgivet af de vinmarker, som vi brænder for. Vores vinstokke er lige så afhængige af os, som vi er af dem. Ordløst, men respektfuldt udveksler vi ideer og hvert år forbløffes vi over vinstokkenes evne til at trække aromaer, dufte og smage op fra dybet og frem i lyset. Arbejdet i vingården er bestemt af naturens harmoniske rytme mellem knopskydning, høst og beskæring.
Vores vingård ligger i hjertet af Escherndorf, hvor det ene hus ligger klinet op ad det næste, og vi bor bogstaveligt talt i naturen midt mellem vand og vin. Nedenfor danner Main-floden en majestætisk sløjfe, og oven over os bliver vi omfavnet af vores vinstokke, som hvert år suger nyt liv fra tertiærtidens kalkholdige kalksten.
Vi har boet i Escherndorf i generationer, og her fortsætter vi vores forsøg på at skabe elegante og karakterfulde vine i et kreativt samspil mellem den ene generation og den næste, funderet på de fantastiske muligheder, som naturen og det unikke Escherndorf-terroir giver os.
Vores vision er at få kalkstenen til at skabe resonans i vores vine, og hvis du finder nydelse, når vore vine rammer dine læber og din gane, så er alt godt.
Fakta:
Samlet areal: 21ha.
Vinmarker:
VDP.Erste Lagen: Escherndorfer Lump, Escherndorfer Fürstenberg
VDP.Große Lage: Escherndorf am Lumpen 1655
Jordbund:
Muschelkalk, Lettenkeuper, Lößlehm
Druesorter:
38% Silvaner, 23% Müller-Thurgau, 15% Riesling. Derudover Bacchus, Scheurebe, Spätburgunder, Domina og Weißburgunder
Produktion:
Ca. 180.000 flasker fordelt på op til 30 forskellige vine.
Medlem af den prestigefyldte tyske producentforening VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter) siden 2001.
Horst Sauer valgte Løgismose som sin primære partner i Danmark i efteråret 2008. Lige siden har vi tilbudt et udvalg af især de tørre vine, og du finder det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Franken ligger i den nordvestlige del af den tyske delstat, Bayern. Floden Main snor sige gennem området, og mange af regionens bedste vinmarker ligger på sydvendte skråninger ned mod floden. Jordbunden er flere steder rig på muslingekalk. Müller-Thürgau er den mest plantede sort stærkt efterfulgt af Silvaner, som er Frankens helt store specialitet. Mange anser Silvaner fra Franken for at være det højeste man kan opnå med den drue. Også Riesling er plantet og grønne druesoter udgør mere end 90% af beplantningerne i Franken. Franken ses nogle gange omtalt som Tysklands Chablis pga regionens mineralske vine.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter