Fakta
- 6 stk. 1.830,90
Saint-Véran Entre Ciel et Terre
- 6 stk. 1.830,90
359,-
478,67 pr. l.
6 stk.
1.830,90
305,15 pr stk.
Spar 323,10
Beskrivelse
Efter flere års søgen og mange besøg rundtomkring i de franske vinlandskaber i deres gamle autocamper fandt ægteparret Sophie Gandon og David Devynck i foråret 2019 endelig et sted i grænselandet mellem Bourgogne og Beaujolais, som de havde råd til, og som de troede på med tiden kunne blive deres plet på jorden. Stedet hvor de udlevede deres fælles drøm om at producere appellerende og autentiske vine i bæredygtig pagt med naturen.
Med tanke på alt det arbejde, som vinkede forude, valgte at kalde deres sted for Clos Sauvage, og med hjælp fra venner og nye naboer plukkede de i efteråret 2019 deres første druer fra de delvist forvildede vinstokke på skråningen op mod gården. Det blev til deres første Pétillant Naturel som fik navnet Naïf og blev udsmykket med en akvarel fra veninden Laure de Lépinay. Bare 750 flasker som de i december 2019 kørte rundt og præsenterede for deres netværk i Paris, Reims, Lille og Gaillac.
Siden er det gået stærk. De oprindeligt omkring 4 ha. er blevet til 8 og 1 vin er blevet til 10 samtidig med, at Bourgogne eksperterne Jasper Morris og Bill Nanson er begyndt at lægge vejen forbi for at smage på vinene. Senest er det endda blevet til en fuld profil i den franske vinbibel Le guide des meilleurs vins de France.
Her er det Sophie og Davids første årgang af den på én gang charmerende og dybe Saint-Véran, som de underfundigt og respektfuldt har valgt at kalde ” Entre Ciel et Terre” (mellem himmel og jord) samtidig med, at de har bedt Laure de Lépinay om en label, som kan suge os ind i uendeligheden. Baggrunden er den triste, at frugten kommer fra en vinmark, som tilhørte den talentfulde vinmager Denis Jeandeau, som pludselig blev revet bort i en tragisk ulykke i juli 2023 bare 46 år gammel.
Der er tale om 0,7 ha. på den lille Lieu-Dit Les Cornillaux blot 3 km. fra Clos Sauvage med omkring 40 år gamle vinstokke i ler og kalksten, som Denis Jeandeau passede efter økologiske og biodynamiske principper. Høsten var manuel og frugten blev kørt den korte tur op til vingården i plastkasser. Her blev drueklaserne soigneret, inden alle stilke blev fjernet, hvorefter druerne blev kølet ned for at få tid til at udvikle deres aromatiske kompleksitet forud for gæringen uden fremmede gærstammer. Herefter 12 måneders modning sur Lie for ¾ dels vedkommen i en lille rustfrit ståltank og for ¼ dels vedkommende i et brugt 500 liters fad frem mod aftapningen på flaske med velovervejet lav svovlforsikring i oktober 2024.
En fin hyldest til Denis Jeandeau, som, selvom der er et enkelt demi-muid på spil, viser hvor fokuserede Sophie og David er på vinstokkenes terroir. Ikke uden fylde, mildt blomstrende og trods udpræget mineralitet yndefuld, men først og fremmest ren, præcis og raffineret.
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers, har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4. Her oplever vi
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika
Producent
”Vores unge familie bosatte sig i Leynes i 2019, på grænsen mellem Beaujolais og Bourgogne. Vi overtog 4 hektar glemte vinmarker, omgivet af stengærder, skove og hede land. Vores vinstokke står alle på skråninger. Gamay på granitjord til vores Beaujolais-Leynes og Saint Amour vine, Chardonnay på ler-og kalkrig jord til vores Bourgogne Blanc og Saint-Véran, og overalt dyrker vi vinstokkene efter økologiske principper ligesom økologien og biodynamikken også er i spil, når vi vinificerer vores vine.
Hvorfor Clos Sauvage? Da vi ankom, var de gamle vinstokke omkring vingården forladte og forvildede, og lige fra starten har vi arbejdet hårdt på at tæmme dem på deres 4 hektar, samtidig med at vi lidt efter lidt har genplantet små parceller for bedst muligt at udtrykke vores "klimaers" kendetegn i vores vine. Og vores logo? Der står to platantræer midt på vores gårdsplads, der er naturligt forenet ved at grenene er vokset ind i hinanden. Så vores dybe tilknytning til dette sted, det oprigtige møde mellem landet og dets vinavlere, vores families enhed... Hvilket symbol!
Oprindeligt kommer vi fra Nordfrankrig, og bortset fra at min bedstefar arbejdede i Champagne kommer vi ikke fra vinfamilier. Vi boede flere år i Toulouse, hvor David lærte faget og fik sit ønologi-diplom. Efter et års vandring gennem Frankrigs vinmarker, var vi heldige nok til at finde et sted på grænsen mellem Bourgogne og Beaujolais, der matchede vores forhåbninger. Vi ligger langt væk fra det meste på toppen af en bakke i en højde af 450 meter med en betagende udsigt ned over Saône-dalen, og her på dette fredelige sted midt i naturen, har vi grebet chancen og driver nu et økologisk landbrug.
Den gamle ejendom har været i økologisk i 15 år indtil den blev forladt. Vi har revitaliseret vinmarkerne omkring huset (ved at rive en hel del op), og vi genplanter lidt efter lidt med Gamay og måske en dag også med andre druesorter. Efter adskillige møder lykkedes det at overtage en parcel i Saint-Amour, derefter en parcel til hvid Bourgogne og endelig en lille parcel i Saint-Véran (som skulle genplantes). Og på den måde tilføjer vi nye kapitler til historien om Clos Sauvage. En historie som vi er meget glade for at være en del af.” Sophie Gandon – November 2024
Data & fakta:
- Ejerforhold: Sophie Gandon og David Devynck
- Vinmager: David Devynck
- Etableret: 2019
- Druesorter: Omtrent lige dele Gamay og Chardonnay
- Tilplantet areal: 8 hektar plus druer købt fra vennen Patrick Le Nadan
- Vinmarker: 3 ha. i drift omkring vingården i Beaujolais-Leynes appellationen. 1,5 ha. i Saint-Amour. 1 ha. omkring Crèches-sur-Saône og Clos des Rochettes (Macon og Bourgogne Blanc). 2 ha. omkring Leynes og Chasselas (saint-Veran). 0,5 ha. oppe bag Chaintré (Pouilly-Fuissé)
- Årlig produktion: Op mod 30.000 flasker fordelt på 10 forskellige vine (4 rødvine, 5 hvidvine og 1 Pétillant Naturel)
- Plantebeskyttelse: Ingen pesticider, ukrudtsmidler eller syntetiske produkter. Dækningsvegetation mellem vinstokkene for at fremme og bevare biodiversiteten (rug, ærter, radiser, sennep osv.)
- Praksis: ”Vi låner lidt fra biodynamiken, men frem for alt fra vores nabos sunde bondefornuft...”. Ingen fremmede gærstammer, intet rustfrit stål, ingen nye fade, naturlig klaring og behersket eller ingen anvendelse af svovl
- Manuel høst: Ja
- Medlemskaber: Ecocert France SAS
- Certifikater: Første Beaujolais vine økologiske i 2023-årgangen. Macon vinene under konvertering til økologi.
- Relation: En del af Løgismosefamilien siden august 2025.
Se de aktuelle vine fra Clos Sauvage her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Saint-Véran ligger i den sydligste del af Maconnais i Bourgogne. Appellationen dækker geografisk to separate områder adskilt af Pouilly-Fuissé, og er på 680 ha. Vinmarkerne ligger i 250-450 meters højde, og jordbunden udgøres hovedsageligt at kalk og ler. Der produceres udelukkende hvidvin på Chardonnay, og pga appellationens sydlige beliggenhed er vinene ofte til den fyldige side.Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter