Fakta
- 6 stk. 2.034,90
Sauvignon Blanc Picol Friuli Isonzo
- 6 stk. 2.034,90
399,-
532,- pr. l.
6 stk.
2.034,90
339,15 pr stk.
Spar 359,10
Anbefalinger
Falstaff Magazin
92
Othmar Kiem, Simon Staffler -Oktober 2024
Gambero Rosso
Tre Bicchieri
Gambero Rosso 2025
Vinous by Antonio Galloni
90
Eric Guido - December 2024
Beskrivelse
Provinsen Friuli er et af de fineste hvidvinsområder i Italien, og her producerer Lis Neris (alias "de sorte damer" nogle vine, som i hele det nye millennium regelmæssigt er strøget til tops såvel i de italienske vinguider som hos de internationale meningsdannere. Det er Alvaro Pecorari, der står bag, og nede i San Lorenzo Isontino på grænsen til Slovenien kalder de ham kærligt for ”vinmagikeren”, og det smukke er, at han, hustruen Lorena og datteren Federica bevarer en befriende beskeden attitude trods al deres succes.
De producerer en meget overbevisende serie af basisvine, som de har valgt at kalde deres Tradizionali, og på toppen af dem kommer så Il Selezioni, som i dag består af 4 enkeltmarks vine, som ganske enkelt er det smukkeste hvide firkløver fra nogen enkelt vingård i den italienske vinindustri. Store ord javist, men vinene har de sidste 30 år skiftedes til at deltage i den såkaldte 3-glas finale i den italienske vinbibel Gambero Rosso, og da de andre italienske vinguider heller ikke har holdt sig tilbage, er det evident, at vinene skal tælles med blandt Italiens fornemste ambassadører for deres respektive druer.
En af de 4 er denne Sauvignon Blanc, som kommer fra perfekt eksponerede parceller med omkring 35 år gamle vinstokke på Insonzo-flodens højre bred, hvor årtusinders aflejringer af småsten, de såkaldte ”claps”, absorberer solens stråler om dagen og holder på varmen om natten, og hvor Middelhavnsvinden ”La Bora”, skaber den såkaldte ”Balkan-ventillation” og dermed de helt rigtige udsving i temperaturen mellem dag og nat, som afstikker ”La via Friulana al Sauvignon Blanc” (den friulanske vej til Sauvignon Blanc).
Høsten er manuel med en soignering af klaserne både ude i vinmarken og inden de ryger direkte ned i den pneumatiske presse. Herfra får den frit løbende most lov til at sætte sig i op til 48 timer inden den forvandles til vin i Thermo reguleret rustfrit stål hvor også de malolaktiske gæring får frit løb. Herefter modner op mod halvdelen af vinen i franske 500-liters fade, men resten forbliver i de neutrale i de 11 måneder som modningen varer. Herefter sammenstikkes den endelige cuvée, som tappes på flaske og gemmes væk i mindst 12 måneder inden den frigives til salg.
Ligesom sine 3 søskende er det en vin, som på forunderlig vis formår at imponere hvert eneste år uanset hvilke udfordringer årgangene disker op med, og det er vel lige her Alvaro Pecorari viser sin tæft for det omhyggelige markarbejde, det mange gange nærmest magiske valg af høsttidspunkt og sidst men ikke mindst det lydhøre umanipulerende arbejde i kælderen.
Picol er således nok engang en fyldig, eksotisk og frugtmættet vin med lag på lag af fersken, ananas og syltet citrus, som omfavnes af på én gang pikante og mættende krydderier fra fadene. En flot vin og angiveligt en af de fineste fadlagrede italiensk Sauvignon Blanc vine markedet, som vil klæde alt godt fra havet, og som også har pondus nok til at nedlægge en glad poularde.
Producent
Provinsen Friuli i det nordøstlige Italien er kendt som et af de fineste hvidvinsområder i Italien, og her producerer "de sorte damer" - som er det Lis Neris betyder på den lokale dialekt - hvert eneste år nogle vine som stryger til tops såvel i de italienske guider som hos de internationale meningsdannere.
Således sammenstillede det italienske vin, mad og livstilsmagasin "Civiltà del Bere" i foråret 2014 bedømmelserne fra Italiens 6 førende vinguider. Her viste det sig, at kun 7 vingårde strøg helt til tops med mindst en af deres vine i alle guider. Lis Neris fordelte helt suverænt sine topplaceringer på 7 forskellige vine fra sortimentet, og blev dermed Italiens bedst bedømte vingård foran Vie di Romans ligeledes fra Friuli, Ca del Bosco fra Lombardia, Pojer e Sandri fra Trentino, Tenuta San Guido og Ornellaia fra Toscana og Primitivo mesteren Gianfranco Fino fra Puglia.
Det er Alvaro Pecorari, der er manden bag Lis Neris forvandling, og trods den betydelige succes bevarer han sammen med sin kone Lorena og datteren Federica en befriende beskeden attitude og lader vinene tale for sig selv.
Lis Neris holder til i landsbyen San Lorenzo som ligger nogle få hundrede meter fra grænsen til Slovenien. Her ejer familien efterhånden 48 hektar på den bedste og højest beliggende del af det kalkrige Alluvional plateau på højre bredden af Izonso floden. Dertil kommer 7 hektar udenfor Corona 4 km. fra kælderen, yderlige 15 hektar på flodbrinken nedenfor Romans 8 km. fra kælderen og senest 4 ha. inde i Slovenien.
I alt mere end 70 ha., som betyder, at Lis Neris ikke blot er en af de bedste, men også en af de større spillere, når det kommer til kvalitetsvine i Friuli.
Overalt arbejdes der med respekt for naturen og de kommende generationer. Alvaro Pecorari er af den overbevisning at maskinerne kun er en slags 1. hjælp i vinmarkerne. Bagefter følger det manuelle arbejde hvor ikke bare hver druesort, men hver enkelt vinstok kræver omsorg fra kyndige hænder før de kan levere den frugt som er forudsætningen for fremragende vine. Lid Neris er for længst gået over til økologiske behandlinger mod skadedyr, brugen af kemiske ukrudtsdæmpere er også fortid, og når først druerne er høstet er alle processer fra most til flaske underlagt en protokol om bæredygtighed som bland andet handler om solpaneler og markante reduktioner CO2 trykket.
Lis Neris har været en del af Løgismose familien siden august 2008.
Se vores aktuelle sortiment fra Lis Neris
Oprindelse
Region
Friuli Venezia Giulia (ofte blot omtalt som Friuli) ligger i det nordøstlige hjørne af Italien grænsende op til Østrig og Slovenien. Den sydlige del har Middelhavsklima, mens den nordlige er mere kontinentalt og præget af indflydelse fra bjerge. Regionen er unik i italiensk forstand, idet de fleste druer er internationale, og kun få, som feks Picolit, er lokale. Hovedvægten ligger på hvidvin af feks Chardonnay, Pinot Grigio, Pinot Bianco, Riesling og Chardonnay samt regionens signatur drue, Friulano. Mod nord og øst er markerne orienteret i højderne, og resultatet er friske, kølige vine med en vis elegance trods den sydlige beliggenhed.Distrikt
Friuli Isonzo er en lille DOC i regionen Friulis sydøstlige del. Vinmarker ligger på det flade land omkring floden Isonzo. De to bredder har forskellig jordbund. Venstre bred er præget af ler og rødt grus, mens højre bred har mere kalk og hvidt grus. Klimaet er påvirket af Adriaterhavet med mere regn end mange andre distrikter i regionen. Særligt internationale sorter har bragt opmærksomhed omkring Friuli Isonzo, primært Sauvignon Blanc og Chardonnay samt rødvine på Merlot. Af klassiske sorter kan nævnes Malvasia Istriana og Friulano og hele 17 sorter kan laves som varietal vine i distriktet. Der laves også adskillige blandinger i både rød, rosé og hvid.
Næringsdeklaration
.