Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 2.040,-
Spätburgunder Illusion Blanc de Noir Brut
- 6 stk. 2.040,-
400,-
533,33 pr. l.
6 stk.
2.040,-
340,- pr stk.
Spar 360,-
Anbefalinger
Falstaff Magazin
92
Ulrich Sautter - Maj 2020
Vinum Weinguide Deutschland
Weingut des Jahres
Vinum Weinguide Deutschland 2024
Beskrivelse
Werner Näkel har i snart en menneskealder tryllet med Bourgognes moderdrue og nu på vej mod sit otium glæder han sig over et lykkeligt generationsskifte, hvor hans to døtre Maike og Dörte fortsætter med at høste priser og for længst har vist, at de formår at videreføre livsværket. Også selvom kælderen blev skyllet bort da Ahr-floden gik grassat blot 9 uger før høsten i 2021 og selvom installationer er midlertidige, fordi familien er på udkig efter et sted lidt længere væk fra floden så de ikke en gang til skal miste næsten alt.
I det overvejende Spätburgunder orienterede vulkanske Ahr-distrikt er de vigtigste hvidvine og mousserende vine hos de allerfleste producenter såkaldte Blanc de Noirs funderet på Pinot Noir, og sådan er det også i denne Sekt, selvom det ikke fremgår af flaskerne.
Der er tale om frugt fra den første rundgang på de stejle terrasser langs Ahr-floden, hvor en del af klaserne efter en soignering trækkes op eller ned til den ventende pickup på små skinnevogne i vinmarken. Nede på vingården (eller snarere resterne af den) foretages en hurtig og alligevel nænsom presning af de hele drueklaser resulterende i en most som er næsten fri for farvepigment, hvorved vi bibringes illusion om, at vinen er skabt på grønne druer.
Mosten får lov til at sætte inden den forvandles til vin i Thermo reguleret rustfrit stål hvorefter den modner og gennemgår den malolaktisk gæring indtil den i januar fyldes på flasker, efter der er blevet tilsat lidt rørsukker og opformeret gær. Herefter følger den fornyede gæring og mindst 15 måneders modning inden bundfaldet skydes bort og balancen/sødmen justeres til Brut med en dosage på 6 g/l.
En smukt skummende og efterfølgende fint og vedvarende perlende Sekt, som charmerer og omfavner sine banemænd (m/k) med sine cremede noter af af modne æbler, pærer, abrikoser og citroner. Mild, nærmest fyldig, men heldigvis også med livgivende underliggende syre og mineralitet, som sikrer at vitaliteten er intakt.
Mere appellerende end mange (små) Champagner. Oplagt som aperitif, som ledsager til diverse små snacks og/eller til det helt store udtræk af Sushi.
Producent
Werner Näkel’s og døtrene Maike og Dörte’s vingård, deres livsværk, blev i juli 2021 forvandlet til ruiner efter den største flodbølge nogensinde i den tyske Ahr-dal oversvømmede landsbyerne langs floden. Efter katastrofen har de i ugevis kæmpet for først at finde tilbage til hverdagen og siden for at sikre, at der ville blive høstet druer i 2021, og at deres kælder kom tilbage til en forfatning, hvor den kunne modtage druerne. Det lykkedes med enestående hjælp fra familien og deres mange vinproducerende venner.
Meyer-Näkel søstrene deler skæbne med flere end 65 andre vingårde, som alle ligger i nær Ahr-floden. Da den fredelige til daglig bare ti meter brede flod, efter langvarige, voldsomme regnskyl blev forvandlet til rasende vandmasser, fejede den huse, veje, broer og jernbanespor længere ned i Ahr-dalen, og på sin vej raserede den også den berømte Spätburgunder Weingut Mayer-Näkel ’s smagerum og nyopførte vineri i landsbyen Dernau.
Tidligt på aftenen den 14. juli 2021 forsøgte Maike og Dörte desperat og indtil sidste sekund at redde deres udstyr fra oversvømmelserne, men i løbet af ingen tid steg vandet seks meter og forhindrede dem i at flygte til bygningens tag. De måtte dykke ud gennem et smadret vindue, og omgivet af flydende vinfade, biler og maskiner flød de med strømmen, indtil det lykkedes dem at kravle op i et træ, hvor de, efter timers ængstelig venten, blev spottet og reddet i sikkerhed.
Den følgende morgen bød på et trist syn. Den gamle vinkælder med det skattede Schatzkammer samt salgslokalet og kontoret blev fuldstændig oversvømmet og var begravet under muddermasserne. 300 fyldte barrique, de fleste flasker, tanke og traktorer var forsvundet, og selv den tunge vinpresse var blevet revet ud af kælderen og blev siden fundet et par kilometer væk. Der var hverken vand, elektricitet eller netværk. Veje og broer var ødelagte, og Maike og Dörte måtte sande, at de havde mistet det meste. Faktisk alt undtagen deres vinmarker og livet.
Sammenlagt anslås det, at vine fra 2019 og 2020-årgangen til en værdi af mere end 50 mio. € er tabt, og dertil kommer skader på bygninger og materiel, som anslås at løbe op i et voldsomt trecifret mio. beløb i € forstås. Der vil komme til at gå adskillige år, inden de før så maleriske byer kommer til at ligne sig selv igen. Der er ingen, som ikke havde en relation til en eller flere af de 133 mennesker, som mistede livet, og i sensommeren 2023 er sporene efter katastrofen stadig skræmmende også selvom man bevæger op i gaderne og flere 100 meter væk fra floden. For eksempel er Meyer-Näkels før så hyggelige reception og smagelokale stadig lukket land og støvede murbrokker foran døren vidner om, at genåbningen ikke er nært forstående.
Vi har til højre valgt at medtage et par billeder fra dagene efter katastrofen.
Først det hjerte som Maike Nägel tegnede med sine støvler i mudderet den 2. juli 2021. Det blev publiceret på Facebook og under overskriften LEBENSZEICHEN skrev hun blandt andet: ”I dag sender vi jer livstegn. Vi mangler ord for det som er sket, men vores familie og personale har det godt. Ingen kom til skade. Vi har dramatiske dage bag os og sikkert mange flere foran os.”
Dernæst billedet hvor Maike og Dörte betragter ødelæggelserne den 8. september 2021. Det blev publiceret på Facebook og under overskriften ALLES IST ANDERS skrev Maike blandt andet: ”Alting har ændret sig. Vores liv, landskabet, landsbyerne og også menneskerne. Hver af os her langs Ahr, har fået noget i bagagen, som vi ikke ønskede, alle har deres egne historier fra syndflodens nat, og alle står ved slutningen af deres liv FØR og i begyndelsen af deres liv EFTER denne naturkraft. Selv den måde, vi ser på tingene på, har ændret sig. Vi ved nu, hvad der virkelig er vigtigt.”
Weingut Meyer-Näkel blev en del af Løgismose familien i december 2019. Du finder de aktuelle vine fra de 2 søstre her
Oprindelse
Region
Den vulkanske Ahr-dal er opkaldt efter floden Ahr, som er en af de mange bifloder til Rhinen. Vindyrkningsområdet i dalen strækker sig ca. 24 km fra Altenahr i vest til Ehlingen i øst, og det er et af Tysklands nordligst beliggende, og da det tilplantede areal endnu ikke overstiger 600 ha. er Ahr sammen med Hessische Bergstraße den mindste af de tyske vinregioner. Trods den nordlige beliggenhed betyder de stejle skrænter ned mod floden og de skærmende nærliggende Eifel-bjerge, at der er et helt særligt klima i den smalle dal, og midt imod hvad man skulle forvente, er op mod 85% af arealet tilplantet med blå druer anført af Spät- og früburgunder, som leverer en frugt, der gør de bedste producenter i stand til at producere vine, som rivaliserer vinene fra de gyldne skråninger i Bourgogne.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter