Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 3.564,90
Spumante Special Cuvée Extra Brut
- 6 stk. 3.564,90
699,-
932,- pr. l.
6 stk.
3.564,90
594,15 pr stk.
Spar 629,10
Anbefalinger
Duamilavini (Bibenda)
Cinque Grappoli (95-100 point)
Duamilavini 2022
Vinous by Antonio Galloni
94
A rich and inviting bouquet that mixes custards, hazelnut and field grasses with baked apples and chamomile emanates from the 2012 Extra Brut Metodo Classico Special Cuvee. This impresses with its textural weight and mix of pleasant inner sweetness, all perfectly balanced, as well as contrasted by a core of saline-infused acidity. The result is one of total harmony, where the whole is truly greater than the sum of its parts. The 2012 tapers off slow and suave, with hints of orchard fruits and gingery spice that linger. Wow. Eric Guido - December 2021
James Suckling
94
A complex nose of dried lemons, raspberries, quince, figs, sourdough, praline and honeycomb. It’s full-bodied with bright acidity and silky bubbles. Rich and flavorful with salty and toasty undertones and a deliciously umami finish. James Suckling - Oktober 2021
Beskrivelse
Denne historiske vingård i Canelli blev overtaget af La Spinetta i 2011, og siden har Giorgio Rivetti og hans team bare haft et for øjet. De ville have, at Contratto blev anerkendt som værende den bedste producent af mousserende vine i Italien og ikke nok med det. De ville producere mousserende vine uden sminke, dvs. uden brug af reservevin og dosage, så de kunne nå frem til sjældent sete grader af renhed og transparens. Et enigt anmelderkorps står op og klapper, og der er bred enighed, om at Rivetti-brødrene er kommet i mål. Enighed om at de har løftet Contratto helt op i den italienske superliga.
Her er der tale om den blot 3. udgave af ”Cuvée Special”, der er funderet på en tidlig høst fra en række parceller i Cassinasco, Canelli, loazzolo og Costigliole d'Asti, og der er udelukkende tale om håndhøstede druer. Frugten fra de forskellige parceller blive holdt adskilte i vineriet, hvor de bliver kølet ned forud for presningen, og kun den fritløbende most finder vej til det rustfri stål, hvor der gæres uden fremmede gærstammer. Pinot Noir vinene modner herefter i stål og Chardonnay i små franske fade frem til maj måned, hvor den endelige cuvée sammenstikkes og fyldes på flasker sammen med opformeret naturlig gær og lidt rørsukker. Herefter følger den fornyede gæring og samfulde 72 måneder i flaskerne inden de by hand drejes og rejses til lodret inden bundfaldet skydes bort og der efterfyldes med vin fra andre flasker inden Champagneproppen skydes på plads.
Cremet, elegant og vedholdende. Måske Contratto’s mest subtile mousserende vin, som bare skal opleves. Når man smager den, bliver det gådefuldt, at Champagne formår at fastholde sin altdominerende position!
Producent
Contratto er et af Italiens historiske vinhuse, som nu er på vej tilbage mod fordums styrke og betydning. Det var det første vinhus i Italien, som producerede mousserende vine ved hjælp af det som italienerne i dag kalder Metodo Classico. Det vil sige en fornyet gæring i flasken fulgt af års modning og en afsluttende justering af sødmen i forbindelse med det afsluttende degorgement. Huset er da også oprindeligt indrettet som en kopi af et Champagnehus med dybe kældre og hvad dertil hører. Det er ufatteligt smukt, og Contratto er i dag kommet med på UNESCOs verdensarvsliste.
I begyndelsen af forrige århundrede oplevede Contratto en florissant periode med en stor eksport til især Storbritannien, hvilket den dag i dag reflekteres i flere af vinenes navne, men under og mellem de to verdenskrige begyndte der at brede sig et mildt forfald i det imposante hus. De vine, der stadig blev produceret, begyndte at hobe sig op i de kilometer lange gange under Canelli’s gader. Det var både gnisten, kunderne og til sidst også kvaliteten, som manglede, og i 1993 efter 126 års business kastede familien handsken i ringen og solgte hele herligheden til byens berømte grappadestillatør Carlo Bocchino.
Carlo Bocchino påbegyndte den istandsættelse, som har gjort huset til den smukke oplevelse, det er i dag, men da de omfattende restaureringsarbejder var afsluttet mistede han interessen for projektet og de mousserende vine. Carlo Bocchino måtte indrømme, at hans store passion fortsat var familiens grappaproduktion, og at han og hans organisation ikke havde kræfterne til at skænke produktionen af de mousserende vine og det efterfølgende salgsarbejde den nødvendige opmærksomhed. Carlo Bocchino var imidlertid ikke interesseret i at Contratto skulle ende i bagkataloget hos en af de store internationale spillere og det historiske vinhus var derfor ikke til salg for enhver pris.
Her kom Giorgio Rivetti, den berømteste af brødrene fra La Spinetta (vinhuset med de berømte næshornsvine) ind i billede. Han havde med sin Moscato d'Asti og siden med sine Barbera- Barbaresco og Barolo-vine og den kontroversielle Le PIN for længst etableret sig som en af de største stjerner i Piemonte, og da han altid havde haft en stor kærlighed til mousserende vine (det har de fleste italienske vinmagere), var han klar til at begive sig i kast med endnu et eventyr. Og da Giorgio Rivetti været en tur eller tre igennem kældrene, var han ikke i tvivl. Dette var en chance, han og hans familie kun ville få denne ene gang, og i efteråret 2011 blev det legendariske Contratto brand indrulleret i den succesombruste Rivetti-familie.
"Vi er meget glade for at have erhvervet denne vigtige facilitet" sagde Giorgio Rivetti i forbindelse med overtagelsen og fortsatte: "Det har længe været en drøm for os at komme ind på markedet for mousserende vine og der er fantastisk at kunne gøre det med et prestigefyldt brand. Fra nu af kommer vi til at arbejde for at gøre Contratto kendt i hele verden via den anseelse vi allerede nyder i udlandet. Vinene nyder endnu ikke den anerkendelse, de fortjener på den internationale scene, men nu kan vi åbne dørene for dem med vores Barbaresco, Barolo og Moscato. Vi har det ambitiøse mål, at Contratto skal anerkendes som værende den bedste producent af mousserende vine i Italien, og jeg vil fortage alle nødvendige investeringer for at nå dette mål."
Nu mere end 10 år senere kan Giorgio Rivetti og hans team vel nærmest skrive "mission completed" på deres cv., og trods stor respekt for alle de andre projekter, som Rivetti-brødrene har kastet sig ud i, er dette måske det mest imponerende. Den købte frugt fra Oltrepo Pavese er fortid. Drømmen om at skabe en hel portofølge Spumanti uden brug af dulmende dosage er gået opfyldelse. Og nok så vigtigt: Da vinstokkene på de nye parceller, der alle ligger i Alta Langha, Piemontes nye denomination dedikeret til mousserende Alta Langha, endnu er unge, så er der endnu større oplevelser i vente.
Som en af vores erhvervskunder lidt pudsigt fik det formuleret, da vi havde inviteret hende med ned til Piemonte: ”Det er så godt, at det næsten er for godt til at være sandt”.
Contratto kom ind i Løgismose familien i foråret 2013, så vi har været heldige at få lov til at følge med på sidelinjen næsten lige siden Rivetti-brødrene officielt fik nøglerne til den imponerende kælder i Canelli. Du det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter