Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 3.723,-
Toscana Sangiovese Sassontino
- 6 stk. 3.723,-
730,-
973,33 pr. l.
6 stk.
3.723,-
620,50 pr stk.
Spar 657,-
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
91
Monica Larner - Januar 2021
Beskrivelse
Da Rivetti-brødrene tilbage i 2001 købte 65 ha. og en noget faldefærdig vingård i de upåagtede bakker mellem Pisa og Volterra, var der mange der rystede på hovedet. Var det virkelig alt hvad det kunne blive til, når nu den succesombruste familie fra Piemonte skulle til at føre sig frem i Toscana?
Giorgio Rivetti's korte svar var et "ja", og da de første vine ramte markedet stod det klart, at Giorgio Rivetti ikke blot var kommet til Toscana for at vise "the establishment", at de kun behøvede de 2 klassiske druer Sangiovese og Colorino for at brillere. Han ville også vise, at vinstokkene ikke nødvendigvis behøvede at have rødderne plantet i Chianti Classico, Montepulciano og Montalcino for at levere frugt til mindeværdige vine.
Den første vin i det nye sats var Sezzana og så denne Sassontino som i 2003 og 2004 blev modnet på nye fade og frigivet det 3. år efter høsten. Giorgio Rivetti og hans assisterende vinmager og administrator i Toscana Mirko Bessi mente imidlertid ikke, at de havde ramt den "colpiscilo proprio nel sedere" (lige i rumpetten) med nogen af vinene, og derfor besluttede de at justere lidt på fadlagringen først at frigive vinene, når de nærmede sig zenit.
At det kom til at betyde samfulde 8 år ekstra år, havde de ikke planlagt, men sådan blev det, og da 2005-årgangen endelig blev markedsført, var det med en lille ekstra label på fronten med teksten "Ten Year Release of Excellence". Denne 2007’er er således bare den 3. udgave af vinen frigivet i foråret 2019.
Frugten kommer fra 2 ha. lige udenfor vingården, hvor de omkring 30 år gamle vinstokke, der står i sandet jord rig på marine aflejringer, har været kultiveret økologisk og i fuld respekt for naturen og dens rytmer lige siden Rivetti-brødrene tog over. Høsten er manuel med en soignering af klaserne både i vinmarken og inden alle stilke fjernes og druerne forvandles til vin i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke. Den malolaktisk gæring og den efterfølgende 24 måneder lange modning frem mod aftapningen på flaske sker i mellemstore franske fade, og derpå følger så flaskemodningen i mindst 100 måneder.
Stadig med en hel del frugt, især mørke kirsebær, som betyder, at der stadig er meget behagelig friskhed til stede, men naturligvis også mildnet af modningen med tobak, lag af krydrede urter og efterårsstemning i skovens dybe stille ro. Ikke decideret kraftig, men markant og meget vedholdende.
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter