Fakta
- 6 stk. 912,90
Touraine Sauvignon Blanc L'Arpent des Vaudons
- 6 stk. 912,90
179,-
238,67 pr. l.
6 stk.
912,90
152,15 pr stk.
Spar 161,10
Beskrivelse
L’Arpent des Vaudons 2024 er frisk, aromatisk og meget anvendelig Sauvignon Blanc fra Touraine. Duften har citrus, grønne æbler, stikkelsbær, hvide blomster, friske urter og en let grøn tone, men uden at blive skarp eller aggressivt aromatisk. Smagen er tør, ren og livlig med frisk syre, saftig hvid frugt og en fin rundhed, der giver vinen mere fylde og balance end mange helt lette Sauvignon Blanc-vine.
Det er Loire-Sauvignon i en klassisk, ukompliceret og madvenlig stil: frisk nok til aperitif og skaldyr, men med nok tekstur til fisk, gedeost og grønne serveringer. En oplagt vin til dem, der holder af Sancerre og Pouilly-Fumé, men gerne vil have et mere umiddelbart og prisvenligt udtryk.
Madmatch
Server den til østers, rejer, skaldyr, grillet fisk, ceviche, fisketerrine, grøntsagsretter, salater, asparges og tør gedeost. Den friske syre og urteprægede Sauvignon Blanc-aromatik gør den særligt god til retter med citron, friske urter, grønne grøntsager og salt mineralitet.
Terroir
Vinen kommer fra syd- og sydøstvendte parceller på ler-kalkjord i Touraine. Kombinationen af kalkholdig jord, Sauvignon Blanc og gæring uden fremmede gærstammer giver et udtryk med både friskhed, aromatisk præcision og en blødere, mere afrundet mundfølelse. De 10–60 år gamle stokke bidrager til vinens balance mellem sprød frugt, diskret grøn aromatik og fin tekstur.
Producent
Siden 1886 og gennem fire generationer har familien drevet Domaine Mérieau, som også har været kendt som Vignoble des Bois Vaudons før familien fik mulighed for at forfølge de lidt større drømme og rykkede ind i den berømte Cave de la Boule Blanche i Montrichard. En rejse på bare 3 km., men samtidig en rejse fra nedslidte faciliteter til en moderne vinkælder gravet ind i den kalkholdige tufa på Cher-flodens brink.
I dag er det Jean-François, der står ved roret på Domaine Mérieau, og det har han gjort siden 2000, og så godt at han uomtvisteligt er en ristingsstar i Touraine. Forberedelsen var udover studier i Ambroise og Bordeaux ophold på vingårde som Patrick Ducournau i Madiran, Alphonse Mellot i Sancerre og Château la Gardine i Châteauneuf-du-Pape.
Domainet har efterhånden sneget sig op på 35 ha., som udmønter sig i en produktion af hele 15 forskellige vine. Der er introduceret en bæredygtig praksis både i kælderen og ude i vinmarkerne, som alle nu er under konvertering til økologisk produktion således, at de første formelle certifikater kan komme i hus i forbindelse med høsten i 2024.
Bemærk i øvrigt at flaskerne med deres særlige facon og appellerende udstyr skiller sig ud fra mængden. Etiketterne er skabt af den svenske designer og billedkunstner Madlen Herrström, der er uddannet i Frankrig og nu deler sin tid mellem Paris og noget så hjemligt som Vejbystrand nord for Helsingborg
“Jean-Francois Merieau is clearly a major Touraine talent, and the fact that his numerous wines bear some of the most striking and delightful new labels I have encountered in a long time should help draw wine lovers’ attention." – David Schildknecht
Domaine Mérieau har været en del af Løgismose familien siden maj 2022. Se de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig. Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.Distrikt
Touraine er en AOC i Loiredalen i det nordlige Frankrig. Appellationen dækker ca 5000 ha og inkluderer hvid, rosé rød og mousserende vine. Hovedvægten er på hvidvin på primært Sauvignon Blanc, men der produceres også lidt Chenin Blanc og Chardonnay. For de røde er det primært Gamay, Cabernet Franc, Malbec, Cabernet Sauvignon og lidt Pinot Noir. Til rosé, som generelt er tørre, bruges især Grolleau Noir og Pineau d’Aunis.
Touraine følger Loire floden ca 100 km, og af samme årsag er der variationer i både jordbund og klima. Den vestlige del er vådest og mest præget af nærheden til Atlanterhavet, mens den østlige del er tørrere og med kolde vintre. I de bedre vinmarker er der indslag af Loire dalens berømte jordbund ”tuffeau”, som er rig på kalk.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter