Fakta
- 6 stk. 606,90
Val de Loire Chardonnay Le Bois Chalard
- 6 stk. 606,90
119,-
158,67 pr. l.
6 stk.
606,90
101,15 pr stk.
Spar 107,10
Beskrivelse
En rund og ligefrem Chardonnay med moden fersken, gul pære og melon i duften, suppleret af hvide blomster og fine strejf af vanilje og ristet brød. Smagen er blød og cremet med saftig gul frugt, mens en frisk afslutning holder udtrykket appetitligt og letdrikkeligt.
Le Bois Chalard viser Chardonnay fra sin venlige og umiddelbare side. Her er hverken tung fedme eller markant fadpræg, men en behagelig balance mellem moden frugt, afrundet tekstur og Loire-dalens køligere friskhed. En alsidig hvidvin, der fungerer både som aperitif og til hverdagens lettere retter.
Server til stegt eller grillet fisk, skaldyr, kylling og kalv i lyse saucer. Den runde frugt og cremede tekstur passer også fint til pasta med flødesauce, milde grøntsagsretter og faste oste.
Chardonnay-druerne forbindes med Nantes-området i den vestlige del af Loire, hvor det tempererede oceaniske klima bidrager med friskhed og en roligere modning. Sauvion angiver ler og skifer som cuvéens jordbund, hvilket understøtter kombinationen af fylde, moden frugt og en frisk afslutning.
Producent
Sauvion i Loire er et af de huse som Løgismoses har samarbejdet med i længst tid. Det var Lene Grønlykke, som først fik kontakt til de to brødre Yves og Jean-Ernest Sauvion, og det hele startede med deres legendariske Muscadet "Château du Cléray".
Med denne vin fik brødrene så stor succes, at andre små vinbønder spurgte, om de ikke også kunne hjælpe dem med at sælge deres vine uden for distriktet - Det betød tilbage i 1970'erne især i Paris. Brødrene sagde ja, og siden har de opbygget en forretning i samarbejde med en lang række lokale vinbønder, og etableret en blomstrende eksportvirksomhed.
Idag er det Yves Sauvion's ældste søn Pierre-Jean Sauvion der tegner Maison Sauvion og kalder sig selv for en "Façonneur de Plaisir", og hans redskab er den dag i dag druen Melon og de mange samarbejdspartnere langs Loire floden.
Dertil kommer, at Maison Sauvion idag er en del af det mægtige Les Grands Chais de France. En virksomhed som blev grundlagt af Joseph Helfrich i 1979 og nu med 2.000 egne ha. og 7 produktionsplatforme er den største private spiller på den franske vinscene.
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig. Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.Distrikt
Val de Loire er en IGP i det nordlige Frankrig, som strækker sig over et område på ca 550 kms længde langs floden Loire. IGP’en dækker 14 departementer, og vin lavet på druer fra et enkelt departement må tilføje navnet på departementet eks Allier, Cher eller Sarthe. Både jordbundsforhold og klima varierer en del områdets størrelse taget i betragtning, men generelt er der tale om køligt klima, som mod vest er mere maritimt og i den østlige del mere kontinentalt præget. Jordbunden er flere steder præget af kalk og flint, men også visse steder granit, grus og kombinationer af flere typer. Den mest plantede druesort er Sauvignon Blanc, som primært bruges til lette, tørre hvidvine og som dækker næsten 50% af vinmarksarealet. Af andre grønne druer kan nævnes Chardonnay og Chenin Blanc som de mest udbredte. Af blå druer kan nævnes Pinot Noir, Cabernet Franc og Grolleau, hvoraf en betragtelig del vinificeres til rosévin. Mange vine indenfor Val de Loire IGP er variatalvine og i tråd med hvad der ses i andre IGP’er i Frankrig, markedsføres de med druesorten nævnt på etiketten.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter