Fakta
- 6 stk. 759,90
Vino Rosso Bacca Nera
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Efter års tilløb begavede Mauro og Patricia Bustaggi os med denne vin, som for at komme i øjenhøjde med alle kopisterne kom med et opsigtsvækkende forhold mellem pris og kvalitet. Den lille ny fik navnet Bacca Nera (de sorte bær) og målet var og er stadig at vinen skulle komme så tæt på ægte Ripasso som muligt, selvom den på intet tidspunkt har været i nærheden af bundfaldet fra Corte Figaretto's Amarone.
Druerne kommer fra familiens yngre vinstokke på skråningerne mellem Poiano og Quinto i Valpantena og nogle år har der æret tale om frugt fra hele 10 forskellige druesorter som regel med Cabernet Sauvignon, Croatina, Molinara og Merlot i spidsen.
Høsten er manuel, og efter en soignering af klaserne fjernes alle stilke inden druerne knuses og falder ned i 5.000 liters rustfri ståltanke, hvor gæringen starter spontant. Temperaturen holdes omkring 22°C, og under gæringen foretages daglige omrøringer og overpumpninger, hvorefter en del af vinen modner 6 måneder på brugte fade mens resten forbliver i neutrale tanke. Herefter sammenstikkes den endelige cuvée, og efter en let filtrering tappes den på flaske.
En dejlig rubinrød vin, som dufter af søde krydderier og moden frugt med associationer til kirsebær, brombær og jordbær. Derpå krydret, saftig og frugtig i munden, hvor den milde blide fylde helt sikkert vil tiltale mange af dem, der stadig holder af god Ripasso.
En alsidig ikke helt tør rødvin, som sagtens kan serveres lettere afkølet og gerne vil optræde sammen med gode pastaretter, det røde kød, vildt og faste ikke alt for modne oste.
Producent
Historien om Corte Figaretto begynder med Mauro og Patrizia Bustaggi, som ikke længere ville se familiens druer forsvinde i de store blandinger hos Cantina Sociale di Valpantena. Selvom druerne indgik i et særligt kvalitetsprojekt på kooperativet, voksede ønsket om selv at føre dem hele vejen fra mark til flaske.
Med hjælp fra familie, venner og banken skabte Mauro og Patrizia fundamentet for deres egen vingård. De allierede sig med konsulenten og vennen Paolo Grigolli, der dengang også arbejdede for Bertani, og fra årgang 2003 var Corte Figaretto klar til at stå på egne ben.
Vi mødte Patrizia første gang i foråret 2006 ved en middag på Enoteca della Valpolicella i Fumane. Her forsøgte en række producenter at fange et dusin importørers opmærksomhed med flaskerne i hånden. Patrizia havde kun familiens unge Valpolicella med, men vinen havde netop den insisterende saftighed og ekstra kant, der fik os til at smage den igen hjemme i Danmark.
Sådan blev Løgismose Corte Figarettos første kunde uden for Italien. I årene, hvor efterspørgslen på Ripasso nærmest ingen grænser kendte, aftalte vi med Mauro og Patrizia, at vi højst skulle aftage halvdelen af produktionen. Begge parter vidste, at Corte Figaretto også skulle kunne stå stærkt, når den danske Ripasso-feber en dag lagde sig.
Det, der begyndte med fem hektar vinmarker, er siden vokset til 16 hektar egne marker samt 1,5 hektar lejede marker med Garganega omkring Poiano og Quinto. Markerne ligger i Valpantena nordøst for Verona, hvor varme dage afløses af køligere aftenbriser fra Lessini-bjergene. Temperaturforskellen mellem dag og nat er med til at bevare druernes friskhed og give vinene deres karakteristiske spændstighed.
Blandt markerne finder man Maso Maroni, der ligger 300 meter over havet med sydvestlig eksponering og udsigt over Verona. Det ventilerede, amfiteaterformede voksested er blevet en vigtig del af familiens arbejde og lægger i dag navn til både vine og familiens lille Wine Retreat.
Porteføljen tæller ni vine og spænder fra den saftige Valpolicella Altarol over Ripasso og Valpolicella Superiore til to forskellige Amarone-vine. Hertil kommer blandt andet vine på Merlot og Cabernet Sauvignon samt den hvide Secco di Corte. I vineriet arbejdes der med tyngdekraft, så pumper undgås ved modtagelsen af druerne. Druerne afstilkes uden at blive knust og falder hele ned i gæringstankene, hvor gæringen sættes i gang af druernes naturligt forekommende gærceller. Målet er vine med tydelig Valpantena-identitet, karakter og frem for alt god drikbarhed.
I dag arbejder Mauro og Patrizias datter Sofia, der er uddannet ønolog, side om side med sin far. Dermed er næste generation allerede godt i gang med at føre Corte Figaretto videre.
Oprindelse
Region
Veneto er en stor og betydningsfuld vinregion i det nordøstlige Italien. Regionen er rig på vintyper, og har gennem de seneste årtier nydt voksende anderkendelse. Der produceres en bred vifte af rødvine fra de lette Bardolinoer ved Gardasøen til de kraftige og alkoholrige Amarone vine fra Valpolicella. I nordøst produceres den mousserende Prosecco på Glera druen, og Soave har for længst slået sit navn fast for blomstrende, friske hvidvine på Garganega og Trebbiano. Der dyrkes i stigende grad internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Pinot Noir.Distrikt
Veneto IGP dækker hele regionen Veneto og bruges sædvanligvis af producenter, der enten laver vine af druer dyrket udenfor regionens DOC eller DOCG’er eller som vælger at bruge druesorter eller fremstillingsmetoder, som ikke er inkluderet under reglerne DOC og DOCG’erne. Der kan produceres hvid, rød, rose samt søde vine og reglerne herfor er generelt meget liberale med det overordnede tema, at det, der står på etiketten også er det, der er i flasken.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter