Fakta
- 6 stk. 4.584,90
Volnay Les Caillerets 1. Cru Amphore BIO
- 6 stk. 4.584,90
899,-
1.198,67 pr. l.
6 stk.
4.584,90
764,15 pr stk.
Spar 809,10
Anbefalinger
Allen Meadows - Burghound
91-93 Sweet spot Outstanding
Allen Meadows - April 2020
Jasper Morris Inside Burgundy
92-94
The first sample, served blind in the pairing of En Cailleret. Fresher brighter colour. Some elegant fresh fruit, with a light dustiness on top. Racy scintillating stuff, very pure, quite floral, a tannin or two, acidity just present enough. No feeling of barrel tannins. Jasper Morris - December 2019
Beskrivelse
Dette er den 4. udgave af Domaine de la Pousse d'Or der, som der står bag på flaskerne er "Vinifié et Élevé en Amphore". Altså både forvandlet til vin og modnet i amfora. Det hele startede som et eksperiment i 2015 hvor Benoît Landanger og hans team på forsøgsbasis eksperimenterede med en enkelt lerkrukke, og da resultatet var opmuntrende blev det allerede i 2016 besluttet at udvide portofølgen med 3 forskellige amfora vine alle produceret på uchaptaliseret frugt. Og da de 3 oprindelige stålgærede og fadmodnede vine stadig produceres er der her, for dem som gerne vil nørde en smule, en enestående muligheder for at opleve hvor meget de forskellige greb i kælderen influerer på resultatet.
Der er tale om frugt fra forskellige små parceller med vinstokke sat i 1954, 1956 og igen mellem 1882 og 1991 på Premier Cru marken Les Caillerets, der ligger knap en kilometer syd for landsbyen Volnay og bare 100-300 meter før scenen skifter fra Pinot Noir til Chardonnay, eller om man vil fra Volnay til Meursault.
Vinstokkenes passes efter biodynamiske principper. Altså ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken, der pløjes regelmæssigt med heste forspand for på den måde at lufte og berige jorden. Der skete en soignering af drueklaserne allerede i vinmarken og efter alle stilke var fjernet hjemme på domainet fulgte en tur gennem den optiske sorteringsmaskine, som blev hjemkøbt i 2013. Frugten og mosten blev derpå kølet ned for udblødning i en lille uge inden den blev hældt på amfora og gæringen blev sat i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. Der blev kun arbejdet med få "punch Downs" inden vine efter knap 5 uger blev befriet for gæringsresterne og modnede i amforaen i 14 måneder. Herefter aftapning på flaske i det helt tidlige forår 2020 uden klaring og filtrering og næsten uden svovltilsætning.
Benoît Landanger funderede over det at være biodynamiker i solrige og generøse årgange; da Allen Meadow var forbi i april 2020 for at smage vinene fra 2018-årgangen, og Benoît fik blandt andet sagt:
”Man skulle tro, det var enkelt i en varm og tør årgang som 2018, men faktisk var det af forskellige grunde overraskende kompliceret. Det sværeste var beslutningen om det optimale øjeblik for at starte høsten. På trods af en hurtig og jævn blomstring var modningen ujævn på mange af vores parceller, så den rækkefølge vi høstede de forskellige parceller var ikke den samme, som normalt. Vi valgte til sidst at begynde allerede den 27. august, og vi plukkede meget sund og moden frugt med et godt potentielt alkoholindhold i gavmilde mængder. Faktisk de samme som dem, vi oplevede i 2017. Jeg valgte også at vinificere meget blødt af frygt for at udtrække for meget tannin og dermed ende med vine ude af balance. Jeg tror, vi fik truffet flest rigtige beslutninger, men jeg indrømmer at der var en masse små detaljer, som stressede mig under vejs."
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers, har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4.
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika
Producent
Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde på hele Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourmand, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogne.
Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue, han havde tjent på at frasælge familiens ortopædiske forretning for at fokusere på kirurgiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's plan at investere i Languedoc-Roussillon, men da Gérard Potel døde i 1997, og hele domænet kom til salg slog han til, hvorefter Patrick Landanger måtte erkende, at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.
Han allierede sig med Hubert Rossignol og i begyndelsen af de nye millennium blev de et af de stærkeste og mest progressive teams i hele Bourgogne. Der kom væsentlige tilføjelser til porteføljen først i Corton og Puligny-Montrachet, senere fulgte større opkøb i Chambolle-Musigny og senest har man også haft musklerne til at købe markante parceller på Les Echezeaux og Charmes Chambertin. Samlet betyder, at Domaine Pousse d'Or i dag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med Premier og Grand Cru status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.
I alt omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 7 Grand Crus, 3 Monopoler og 11 Premier Crus, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste generationer", at det ikke betyder noget, at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejendomsfordeling i Bourgogne.
Patrick Landanger oplevede den glæde, at hans søn Benoit delte sin fars passion for bæredygtigt produceret Bourgogne, og allerede inden Patrick på vandretur i Schweiz med hustruen Maria første gang faldt omkuld var Benoit meget aktiv på domænet i Volnay samtidig med, at han var ved at blive kørt i stilling som bestyrelsesformand i Le Groupe Landanger.
Patrick Landanger faldt for sidste gang 2023, og i dag er Benoit Landanger den 11. ejer af Domaine Pousse d'Or, siden det blev etableret kort efter den franske revolution i 1789.
“My wish remains to continue to make the highest quality of wine possible and have the purest nectar of all the plants in the vineyards. To achieve it, we are working with biodynamism and with each vintage we are thinking of what we can do better. We are always looking for incremental gains, no matter the time and cost – this is really our philosophy.” Benoit Landanger til The Buyer i februar 2022
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Volnay ligger mellem Pommard og Meursault på Cote de Beaune i Bourgogne. Appellationen har lidt over 200 ha beplantet med vinstokke, hvoraf ca 130 ha fordelt på 30 navngivne marker er klassificeret som Premier Cru. Jordbunden er særligt rig på veldrænet kalksten i Premier Cru markerne, som endvidere er placeret i et bredt bånd midt på skråningen med den bedste soleksponering til følge. Kun rødvin på Pinot Noir kan produceres indenfor appellations reglerne. Volnay er sammen med Pommard og de røde vine fra Grand Cru marken Le Corton blandt de mest eftertragtede rødvine fra Cote de Beaune, men trods nærheden til Pommard, er vinene afgjort forskelligartede. Volnay er kendt for lette, aromatiske og generelt blødere udgaver af Pinot Noir end de maskuline og kraftfulde vine fra Pommard.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter