Le Beaujolais Nouveau Est Arrivé!
Traditionen tro fejres den franske høst og den kamp vinbønderne hvert år med oprejst pande tager på sig, for at fransk vin kan nydes verden over, tredje torsdag i november; torsdag 19. november.
Forudbestil Nouveau
Hvad kan du forvente af Nouveau 2026? Vinen står klart purpurrød med en intens og ungdommelig duft af brombær, blomme og sorte kirsebær. Smagen er saftig, rund og smidig med bløde tanniner, frisk kirsebærfrugt og et let strejf af frugtkompot. Det varme 2026 har givet mere moden frugt og fylde end normalt forbindes med den helt lette Nouveau-stil, men vinens energi og umiddelbare drikkeglæde er intakt.
Siden Christian Grønlykke åbnede det lille vinudsalg i havnearbejdernes gamle omklædningsrum på Toldboden, har vi fejret frigivelsen af årets Beaujolais Nouveau. Den tredje torsdag i november er det igen tid til at skåle i årets friskeste vin – en fest for den franske vinhøst, der nu er vel i hus.
Beaujolais Nouveau er årets friske, franske vin, produceret på rekordtid og de sidste mange år frigivet den tredje torsdag i november, så vi alle kan få de første indtryk samtidigt. Den er skabt til at blive nydt ung og frisk, men at den absolut skal være drukket inden årets udgang, er en myte. Beaujolais Nouveau kan sagtens smage dejligt, også når forårssolen begynder at lune.
VIDSTE DU ...
... at en lang række år årets friske Beaujolais-vine hvert år duellerer mod hinanden, lige inden de frigives til salg?
Det er I'Union des ænologues de France, der siden 2001 har arrangeret smagningen, og det, der startede som en mindre event, er efterhånden blevet en større begivenhed, hvor en jury bestående af flere end 100 fagfolk og journalister på én dag skal uddele det fornemme Médailles d'or Grand prix du Trophée eller Médailles d'or, Médailles d'argent eller bare glemsel til op mod 500 forskellige Beaujolais Nouveau-vine.
Les Vins Georges Duboeuf har naturligvis været med fra starten, og er flere gange blevet hædret ved konkurrencen med både guldmedaljer og den særlige Médaille d’Or Grand Prix du Trophée.