Quintas de Melgaço
2 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Vis kun varer på tilbud
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
- 6 stk. 399,00
2024 - Quintas de Melgaço - 0,75lVinho Verde Escolha Torre de Menagem
66,50
pr. stk. v/6
Normalpris 129,-
172,- pr. l.
Quintas de Melgaço
Quintas de Melgaço, der ligger helt oppe i det nordøstligste hjørne af Portugal mindre end 1 km. fra Minho-floden og dermed den spanske grænse, har nået en størrelse, som har betydet, at de har formået at sparke døren ind til den internationale vinscene.
Især deres forskellige vine på Alvarinho druen er blevet referencepunkter for de mange vinelskere rundt omkring på planeten. Men også deres Escolhas, vinene skabt på flere forskellige druer, er blevet populære, og da de i 1999 lancerede deres første Espumante Reserva kom de til at stå i spidsen for en lille hær af vinproducenter som ønskede at udforske mulighederne for at produceres mousserende vine med international appeal i Minho provinsen.
Quintas de Melgaço er et forunderligt miks mellem en privat vingård og et kooperativ søsat i 1990 af Amadeu Abílio Lopes, der efter at have tjent en del penge på bageri i Brasilien vendte hjem til sine fødeegn og begyndte at udstede en slags folkeaktier til de lokale vinbønder, hvis de ville levere deres druer til Quintas de Melgaço.
Vinbønderne skulle ikke til lommerne og de skulle ikke længere sælge deres druer til en fikseret kilopris. Derimod blev de en slags medejere af virksomheden og deres indtægt afhang i den sidste ende af hvad salget af de vine, som deres druer blev forvandlet til, indbragte.
Amadeu Abílio Lopes var godt nok blevet gift i Brasilien, men han og Ulysseia Pires, som fruen hed, fik aldrig nogen børn, og derfor endte han i 1996 med at donere præcis 68,8% af aktiekapitalen til kommunen, hvilket leder frem til at flertallet af efterhånden flere end 500 vinbønder, der er blevet en del af fællesskabet, er involveret i et dobbelt ejerskab af Quintas de Melgaço. Amadeu Abílio Lopes døde i 1913 mæt af dage 100 år gammel, men hans livsværk lever videre, og vi har ikke kendskab til nogen lignende konstruktion nogen steder.
Quintas de Melgaço kunne i 2021 fejre sit 25-års jubilæum, og i forbindelse med festlighederne blev der gjort status på de forskellige vines meritter. Her var det interessant at kunne følge, hvorledes de enkelte vine helt systematisk i etableringsfasen var blevet sendt ud i verden for at høste medaljer ved International Wine Challenge, International Wine & Spirit Competition, Mundus Vini etc., hvorefter de med regelmæssige mellemrum begyndte at dukke både hos de førende nationale og internationale kritikere.
Således befinder vinene fra Quintas de Melgaço sig nu om ikke i de allerøverste, så de øvre luftlag hos de 2 førende portugisiske meningsdannere Revista de Vinhos og Vinho Grandes Escolhas, som begge anfører at Quintas de Melgaço år efter år leverer skoleeksempler på, hvorledes moderne, tør Vinho Verde med karakter frem for "Fizz" skal skrues sammen.
Quintas de Melgaço blev en del af Løgismose familien i februar 2021. Du finder de aktuelle vine her