Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 1.371,90
Champagne Moët Impérial Brut - 37,5cl
- 6 stk. 1.371,90
269,-
717,33 pr. l.
6 stk.
1.371,90
228,65 pr stk.
Spar 242,10
Beskrivelse
Det er spændende at smage dette patchwork af en vin, der er fremstillet af frugten fra flere end 200 forskellige parceller rundt omkring i hele Champagne. Dels druerne fra de mere end 600 ha. som Moët & Chandon selv kontrollerer, dels druerne fra hundrede vis af små druedyrkere som man har kontrakt med, dels betydelige mængder "råvin" som man køber hos en række andre Champagneproducenter.
Logistikken omkring denne vin er fascinerende og de midler der bliver investeret i at sikre den fornødne innovative ekspertise, det bedst tænkelige tekniske udstyr og det bedst mulige druemateriale er intet mindre end imponerende. Vinen fremstilles af frugten fra de tre seneste årgange og på grund af det imponerende antal vine, der er i spil i hvert enkelt Lot er det ikke muligt at angive den præcise druesammensætning. Blot ved man at 2 de Pinot druer dominerer og at Chardonnay kun spiller en mindre rolle i vinen og den anførte druesammensætning til højre er derfor omtrentlig.
De mange vine gæres og opbevares i en skov af cementtanke og rustfri ståltanke hvorfra man 4 gange om årets sammenstikker et nyt Lot, som efterfølgende modner 24 måneder på flaske inden degorgement og en dosage på 9g/l og derpå yderlige 6 måneder inden flaskerne får deres udstyr og frigives til salg.
Selvom de store Champagne huse berømmes for kontinuiteten i deres forskellige cuvéer er Imperial Brut under langsom forvandling og det er almindeligt anerkendt at frugten er blevet mere ren og præcis og da man samtidigt over en årrække har sænket sukkerindholdet i den tilsatte likør fra 13 til 9 g/l er vinens profil også blevet en anelse mere tør. Brut Imperial er således i dag en elegant og forfriskende Champagne, der skænkes med flot skum og små fine bobler, og derpå leverer en dejlig aroma af citrus, abrikos og hvide blomster, der får fint modspil fra smørrig brioche, ristede hasselnødder og et lille eksotisk strejf af kanel. Derpå fyldig og cremet i munden hvor en sprød syre til sidst sørger for friskhed og balance.
En imponerende vin ikke mindst når man tænker på at der produceres så mange flasker at det er muligt at lade en prop springe næsten hvert eneste sekund et eller andet sted på kloden.
Server som aperitif eller som en særdeles veloplagt ledsager til næsten alt.
Producent
Moët & Chandon er den helt store Champagne gigant, og en virksomhed der bliver stadig større hvert minut der går. Huset blev etableret tilbage i 1743 af Claude Moët, og huset fik hurtigt mange prominente kunder, her i blandt Kong Louis XV.
Indtil 1987 tegnede de sig med datterselskaberne Mercier og Ruinart for omkring en fjerdedel af regionens champagne salg, og nu efter opkøb af Veuve Clicquot og Pommery er Moët gruppen på vej mod total dominans især på eksportmarkederne.
Moët er naturligvis de største jordbesiddere i Champagne - mere end 1000 ha. er det efterhånden blevet til - men dette areal dækker kun 20% af virksomhedens behov for druer, og derfor er der skrevet hundredvis af kontrakter med druedyrkere, ligesom der købes betydelige mængder "råvin" fra en række andre Champagneproducenter.
Dermed er det blevet muligt, at åbne en flaske fra Moët & Chandon et eller andet sted på kloden næsten hvert sekund, uden at kilden tørrer ud!
For en så stor organisation er den gennemgående kvaliteten hos Moët & Chandon høj, og de midler der bliver investeret i at sikre virksomhederne den fornødne innovative ekspertise, det bedst tænkelige tekniske udstyr og det bedst mulige druemateriale er intet mindre end imponerende.
Moët et Chandon har sit domicil i Epernay på Montagne de Reims, og huset er kendt for en gennemgående reduktiv stil, hvilket også er tydeligt på øverste niveau i Dom Perignon. Under den indledende gæring og lagring af basevinene beskyttes disse markant mod ilt, og fadlagring anvendes ikke. Moëts champagner står derfor i skarp kontrast til f.eks. Bollinger og Krug, som flittigt anvender fadlagring i produktionen.
Siden 2005 er det den talentfulde Benoît Gouez, der har været Chef de Cave hos Moët et Chandon.
Se de aktuelle vine fra Moët et Chandon her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter