Fakta
- 6 stk. 2.289,90
Champagne Moët Impérial Brut Pharrell Williams gift box
- 6 stk. 2.289,90
449,-
598,67 pr. l.
6 stk.
2.289,90
381,65 pr stk.
Spar 404,10
Beskrivelse
Moët & Chandon har i mange år pakket deres Imperiale Brut ind i forskellige fine gaveæsker og med årene er valget af designere og kulturpersonligheder og de efterfølgende pompøse lanceringer blevet en væsentlig brik i det ikoniske Champagnehus forsøg på at forblive relevant for ungdommen og relateret til moderne kreative miljøer.
Den foreløbige kulmination kom den 1. marts 2025 i forbindelse med af lanceringen af Pharrell Williams Limited Edition, som afslørede at der ikke bare var tale om endnu en ny gaveæske, men en helt ny kollektion, som sætter fødselsdagsfesten og glæden ved af fejre og blive fejret i centrum.
Samtidig med at en video skudt i Paris med en glad Pharrell Williams på vej til fødselsdagsfest blev lagt live kom kollektionen til salg op mod 3.000 webshops, specialforretninger, restauranter og hoteller rundt omkring i verden.
Med 22 millioner fødselsdage om dagen og mere end 1 million lyttere, som hver dag gerne vil ”Get Luchy” og være ”Happy” sammen med Pharrell Williams alene på Spotify, er målgruppen til at få øje på!
Pakker vi gaven op lader Champagneproppen springe er der 1:1 tale om den velkendte Champagne Imperiale Brut. Men Moët & Chandons designere har været en tur i arkiverne og her opdagede de, at flaskernes velkendte slipsemotiv engang var en sløjfe. Og med det som udgangspunkt har Pharrell Williams i nært samarbejde med den kreative direktør for herretøj hos Louis Vuitton kreeret en gaveæske hvor slipset er blevet til en sløjfe og hvor både æsken og flasken kommer med Pharrell Williams signatur og et monogram med hans initialer formet af perlelignende prikker.
Gaveæskerne og flaskerne med Impérial Brut Pharrell Williams Limited Edition kommer i nuancerne gylden, blå og rød, så den glade giver kan tilpasse gaven til fødselarernes farvepræferencer. Køber du 6 flasker vil du modtage 2 flasker i hver nuance. Køber du 1 flaske vil farvenuancen være en overraskelse.
Producent
Moët & Chandon er den helt store Champagne gigant, og en virksomhed der bliver stadig større hvert minut der går. Huset blev etableret tilbage i 1743 af Claude Moët, og huset fik hurtigt mange prominente kunder, her i blandt Kong Louis XV.
Indtil 1987 tegnede de sig med datterselskaberne Mercier og Ruinart for omkring en fjerdedel af regionens champagne salg, og nu efter opkøb af Veuve Clicquot og Pommery er Moët gruppen på vej mod total dominans især på eksportmarkederne.
Moët er naturligvis de største jordbesiddere i Champagne - mere end 1000 ha. er det efterhånden blevet til - men dette areal dækker kun 20% af virksomhedens behov for druer, og derfor er der skrevet hundredvis af kontrakter med druedyrkere, ligesom der købes betydelige mængder "råvin" fra en række andre Champagneproducenter.
Dermed er det blevet muligt, at åbne en flaske fra Moët & Chandon et eller andet sted på kloden næsten hvert sekund, uden at kilden tørrer ud!
For en så stor organisation er den gennemgående kvaliteten hos Moët & Chandon høj, og de midler der bliver investeret i at sikre virksomhederne den fornødne innovative ekspertise, det bedst tænkelige tekniske udstyr og det bedst mulige druemateriale er intet mindre end imponerende.
Moët et Chandon har sit domicil i Epernay på Montagne de Reims, og huset er kendt for en gennemgående reduktiv stil, hvilket også er tydeligt på øverste niveau i Dom Perignon. Under den indledende gæring og lagring af basevinene beskyttes disse markant mod ilt, og fadlagring anvendes ikke. Moëts champagner står derfor i skarp kontrast til f.eks. Bollinger og Krug, som flittigt anvender fadlagring i produktionen.
Siden 2005 er det den talentfulde Benoît Gouez, der har været Chef de Cave hos Moët et Chandon.
Se de aktuelle vine fra Moët et Chandon her
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter