Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.453,50
Chardonnay Bönnigheimer Sonnenberg 1. Lage
- 6 stk. 1.453,50
285,-
380,- pr. l.
6 stk.
1.453,50
242,25 pr stk.
Spar 256,50
Anbefalinger
Falstaff Magazin
91-93
Ulrich Sautter - Maj 2023
Beskrivelse
De seneste leverancer fra Weingut Dautel skuffer selvfølgelig ikke, og de lander i en tid, hvor vingården skriver historie. Således er Christian Dautel inden for få måneder blevet løftet til tops i 3 af de førende vinmedier i de tysktalende lande, og det er aldrig sket tidligere. Eichelmann lagte ud med at tildele Dautel titlerne “Årets vingård 2023” og “Årets bedste rødvinskollektion 2023”, Vinum fulgte efter og hyldede Christian som “Årets vinmager i Würemberg 2023” og lidt senere kom det frem, at Falstaff fulgte trop og valgte at pege på Christian Dautel som "Årets vinmager 2023".
Christian er naturligvis begejstret og skriver ”At blive vurderet højt nationalt eller internationalt for en eller to vine er ikke særlig usædvanligt for os. Men priser til hele sortimentet fra base til top og priser for hele vores teams arbejde, er noget andet. Og det faktum, at det kommer samtidigt fra så mange sider, på et tidspunkt hvor Riesling og Pinot Noir fra Tyskland er i verdensklasse, er meget rørende for os.” Nok så sympatisk så tilføjer Christian: ”Det er ikke nok kun at brillere med de store topvine. Det er lige så vigtigt at levere det basale, det vil sige gode guts-weine, hvert eneste år.”
Her er det imidlertid hverken Riesling, Pinot Noir eller gutswein for den sags skyld, men dermed den fine Chardonnay fra Sonnenberg, der er et af de historiske navne på vinkortet i Württemberg, der kan føres mere end 1200 år tilbage i tiden. Der er tale om frugt fra op til 40 år gamle vinstokke, som står i Schilfsandstein og Gipskeuper på parceller med status af Erste Lage mellem på den ene side Schlipshälde og Steingrüben og på den anden side Schupen, der alle 3 har fået status af Grosses Lage hos VDP. de tyske Prädikatsweinguter VDP., og med udsigten hen over forlystelsesparken Tripsdrill op mod slotskirken på Michaelsberg bliver stedet omtalt som ”Der Schönste Weinsicht Württemberg”.
Høsten er manuel med en soignering af drueklaserne inden de transporteres de knap 3 km. over til vingården i rustfri åbne stålkar. Her presses klaserne forsigtigt til en druemost der får lov til at sætte sig (bundfælde) inden den fyldes på brugte franske barrique og spontangærer til vin uden fremmede gærstammer og uden temperaturkontrol. Vinen modner i 12 måneder inden den endelige cuvée sammenstikkes i en lille ståltank og først efter yderlige 8 måneder i tanken tappes vinen uden klaring eller filtrering.
En smuk Chardonnay, der befinder sig et godt sted i forhold til Dautels lidt senere høstede og på papiret ”større” Chardonnay -S-. Der er ligesom blevet holdt lidt igen, og med bare 12,5% alkohol accentueres friskheden. Diskret blomstrende med milde modne stenfrugter og en nærmest salt (vi får lyst til at skrive ”lækker”) læskende mineralitet. Som søstervinen -S- en vin som formår at begejstre på sine egne præmisser, selvom forbillederne åbenlyst befinder sig nede i Bougogne, hvorfra Christian Dautels far i øvrigt også hentede vinstokkene tilbage i 1990’erne.
Producent
Hos Weingut Dautel kan de stolt dokumentere at familien har beskæftiget sig med vin avl siden 1510 og at Ernst Dautel og Christian Dautel i henholdsvis tyvende og enogtyvende generation fører traditionerne videre.
Det var dog først i begyndelsen af 1980'erne at Ernst Dautel besluttede at forlade det lokale kooperativ kort efter han var "sluppet ud af" Universitet i Geisenheim. Som så mange andre unge fremadstræbende vinbønder ønskede han at tappe sin egen vin og udfolde potentialet i de vinmarker som havde tjent familien i mere end 500 år. Målet var om muligt producere vine der var lige så gode eller bedre end dem han havde smagt på sine rejser i Italien og Frankrig og inspirationskilde var den store fadlagrede vine fra Bourgogne, Toscana og Piemonte.
Ernst Dautel blev en af pionererne da tyskerne begyndte at genopdage hvad de kunne udrette med Spätburgunder. I 1985 modnede han for første gang frugten fra familiens bedste parceller med Pinot Noir i nye fade fra Bourgogne og samtidigt indledte han en indædt kamp med myndigheder om at få legaliseret Chardonnay i Baden-Württemberg. Han fik sine tilladelser, og i årene frem mod årtusindskiftet blev han kendt som "Der Wilder Barriguewinzer" og et forbillede for en hel generation af vinmagere som satsede på at skabe autentiske Chardonnay, Weissburgunder og Spätburgunder vine, der kunne begå sig når de internationale kritikere kom forbi og vinde priser ved de store konkurrencer.
Ernst Dautel blev medlem af VDP, blev tildelt "Der Deutscher Rotweinpreis", fik opslag i Hugh Johnsons vinguide og senere fulgte fyldige portrætter i Stephan Reinhardts "The Finest Wines of Germany", i Stuart Pigotts monumentale "Wein spricht Deutsch" og topplaceringer i de tyske vinguider "Gault-Millau" og "Eichelmann - Tysklands vine". Weingut Dautel blev med andre ord en del af den tyske elite!
I dag er next generation i skikkelse af den meget sympatiske og passionerede Christian Dautel kommet hjem til gården og i 2013 overtog han i al fredsommelighed ansvaret i kælderen. Også han er dimitteret fra universitet i Geisenheim og har inden han vendte hjem praktiseret i Sydafrika, USA, Australien, studeret biodynamisk vinkultur hos Franz Weninger i Østrig og ikke mindst tilbragt et halvår på Domaine Comtes Lafon i Meursault for at komme i synk med sin fars fascination for fadlagret Chardonnay fra de allerøverste hylder.
Weingut Dautel kultiverer i dag 13 ha. herunder adskillige parceller på de berømte skråninger Wurmberg, Forstberg, Michaelsberg og Sonnenberg hvor vinstokkenes rødder når ned i kalkrige jordlag der er op mod 20 millioner år gamle. I de gode år bliver det til op mod 80.000 flasker fordelt på 22 forskellige vine der kommer i den sædvanlige tyske kvalitetspyramide med de altid fine Gutsweine i bunden fulgt af de stadig mere imponerende Ortsweine, VDP. Erste Lage weine, VDP. Grosses Gewächs og så nogle særlige Selection -S- Weine, som man kan passe ind i hierarkiet alt efter ens personlige præferencer for flot, men også massiv fadlagring.
Så mangler vi lige Hannelore Dautel som tager imod og altid er generøs med smagsprøverne når man kommer på besøg. Hun mødte Ernst tilbage i midten af 1970'erne og da de blev gift fulgte en række af de bedste parceller fra hendes familie med ind i ægteskabet.
Weingut Dautel blev en del af Løgismose familien i sommeren 2018. Du fin der det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Württemberg ligger i den sydvestlige del af Tyskland mellem Baden og Bayern. Vinmarksarealet strækker sig over ca 11.500 ha. Den fleste marker er centraliseret omkring floder, særligt Neckar floden og dens bifloder. Flere af de bedste vinmarker er placeret på skrænter end til floden. På linje med naboregionen Baden udgør rødvinsproduktion en betragtelig del med Trollinger som den mest plantede blå drue. Også Schwarzriesling, Lemberger og Spätburgunder dyrkes i mere udstrakt grad i Württemberg, mens Riesling fører an for de grønne sorter sammen med Müller-Thürgau og Kerner. Württemberg har traditionelt været domineret af korporativer, og de står stadig for mere end 80% af hver høst. Det meste vin sælges lokalt.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter