Weingut Dautel
7 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Vis kun varer på tilbud
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
- Medlemsrabat1 stk. 299,00
Riesling Bönnigheimer Steingrüben GG
93 pointFalstaff Magazin
395,-
526,67 pr. l.
Medlemspris 299,-
pr. stk. v/1
- Medlemsrabat1 stk. 145,00
Riesling Trocken Bönnigheimer Gipskeuper
195,-
260,- pr. l.
Medlemspris 145,-
pr. stk. v/1
Weingut Dautel
Hos Weingut Dautel kan de stolt dokumentere at familien har beskæftiget sig med vin avl siden 1510 og at Ernst Dautel og Christian Dautel i henholdsvis tyvende og enogtyvende generation fører traditionerne videre.
Det var dog først i begyndelsen af 1980'erne at Ernst Dautel besluttede at forlade det lokale kooperativ kort efter han var "sluppet ud af" Universitet i Geisenheim. Som så mange andre unge fremadstræbende vinbønder ønskede han at tappe sin egen vin og udfolde potentialet i de vinmarker som havde tjent familien i mere end 500 år. Målet var om muligt producere vine der var lige så gode eller bedre end dem han havde smagt på sine rejser i Italien og Frankrig og inspirationskilde var den store fadlagrede vine fra Bourgogne, Toscana og Piemonte.
Ernst Dautel blev en af pionererne da tyskerne begyndte at genopdage hvad de kunne udrette med Spätburgunder. I 1985 modnede han for første gang frugten fra familiens bedste parceller med Pinot Noir i nye fade fra Bourgogne og samtidigt indledte han en indædt kamp med myndigheder om at få legaliseret Chardonnay i Baden-Württemberg. Han fik sine tilladelser, og i årene frem mod årtusindskiftet blev han kendt som "Der Wilder Barriguewinzer" og et forbillede for en hel generation af vinmagere som satsede på at skabe autentiske Chardonnay, Weissburgunder og Spätburgunder vine, der kunne begå sig når de internationale kritikere kom forbi og vinde priser ved de store konkurrencer.
Ernst Dautel blev medlem af VDP, blev tildelt "Der Deutscher Rotweinpreis", fik opslag i Hugh Johnsons vinguide og senere fulgte fyldige portrætter i Stephan Reinhardts "The Finest Wines of Germany", i Stuart Pigotts monumentale "Wein spricht Deutsch" og topplaceringer i de tyske vinguider "Gault-Millau" og "Eichelmann - Tysklands vine". Weingut Dautel blev med andre ord en del af den tyske elite!
I dag er next generation i skikkelse af den meget sympatiske og passionerede Christian Dautel kommet hjem til gården og i 2013 overtog han i al fredsommelighed ansvaret i kælderen. Også han er dimitteret fra universitet i Geisenheim og har inden han vendte hjem praktiseret i Sydafrika, USA, Australien, studeret biodynamisk vinkultur hos Franz Weninger i Østrig og ikke mindst tilbragt et halvår på Domaine Comtes Lafon i Meursault for at komme i synk med sin fars fascination for fadlagret Chardonnay fra de allerøverste hylder.
Weingut Dautel kultiverer i dag 13 ha. herunder adskillige parceller på de berømte skråninger Wurmberg, Forstberg, Michaelsberg og Sonnenberg hvor vinstokkenes rødder når ned i kalkrige jordlag der er op mod 20 millioner år gamle. I de gode år bliver det til op mod 80.000 flasker fordelt på 22 forskellige vine der kommer i den sædvanlige tyske kvalitetspyramide med de altid fine Gutsweine i bunden fulgt af de stadig mere imponerende Ortsweine, VDP. Erste Lage weine, VDP. Grosses Gewächs og så nogle særlige Selection -S- Weine, som man kan passe ind i hierarkiet alt efter ens personlige præferencer for flot, men også massiv fadlagring.
Så mangler vi lige Hannelore Dautel som tager imod og altid er generøs med smagsprøverne når man kommer på besøg. Hun mødte Ernst tilbage i midten af 1970'erne og da de blev gift fulgte en række af de bedste parceller fra hendes familie med ind i ægteskabet.
Weingut Dautel blev en del af Løgismose familien i sommeren 2018. Du fin der det aktuelle sortiment her