Fakta
- Vin
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 1 stk. 1.089,70
Chiroubles 3x2 flasker - Smagekasse
- 1 stk. 1.089,70
1.282,-
1 stk.
1.089,70
Spar 192,30
Beskrivelse
Vinmagerne Arthur og Pierre fra Javernand er forsigtigt ved at omlægge til en bæredygtig produktion der tilgodeser biodiversiteten ud over det, som økologi og biodynamisk certifikation kræver.
I denne smagekasse kan du opleve 3 forskellige udtryk af samme Beaujolais Cru: Chiroubles! Her finder du Chiroubles Les Gatilles, der byder på arketypisk Beaujolais i den lyse og saftige stil med røde bær, Chiroubles Vieilles Vignes fra de ældste og bedst eksponerede vinstokke, samt Chiroubles Indigène der med økologiske vinstokke giver noter som smeltende tanniner og saftige røde frugter.
Du modtager:
Producent
Hvis det du forbinder med god Beaujolais er frugt frem for fad og finesse frem for power, så behøver du ikke lede længere. Château de Javernand leverer på højt niveau og vinene er på én gang arketypiske og legesyge.
Château de Javernand, der ret beset mere ligner en smuk villa frem for et slot, blev erhvervet Auguste Faye tilbage i 1917. Han var vinhandler i Mâcon og kom egentlig for at købe høsten, men blev så fortrykket af idyllen og udsigten, der på klare dage også inkluderede Alperne i horisonten, at han endte med at købe hele ejendommen.
I dag er det så hans oldebarn i skikkelse af Arthur Fourneau, der sammen med vennen Pierre Prost fører ejendommen videre. De fandt sammen på ingeniørskolen i Lyon og da Pierre efterfølgende blev kæreste (og senere gift) med Arthurs kusine Mathilde Pénicaud lå det ligesom i kortene, at Château de Javernand skulle være deres fælles projekt. Ikke mindst fordi Pierre var vokset op i en familie af vinbønder i Mâcon og fik muligheden for at trække knap 4 veleksponerede ha. fra hjemegnen med ind i projektet.
Arthur fik nøglerne til kælderen af sin far i 2011, og siden har han sammen med Pierre ohg Mathilde på begavet vis formået løfte Château de Javernand helt op i toppen af hierarkiet, hvilket blandt andet har ledt frem til, at Bourgogne Aujourd'hui - det måske mest dedikerede Magasin helliget vinene fra Bourgogne - har medtaget Château de Javernand på deres seneste liste over de 50 mest betydningsfulde vingårde i Beaujolais.
For Arthur og Pierre handler det om meget mere end økologi, og da de sagtens kan sælge deres vine, har de ikke haft travlt med at få fingrede i de økologiske certifikater. I stedet har de fundet tid til at blive medstiftere af "Vigneron.ne.s du Vivant en Beaujolais" (VvB), der i løbet af blot et par år har formået at tiltrække flere end 40 vingårde i et fælles projekt, der handler om at gøre jorden levende igen, at dæmpe virkningen af den globale opvarmning, at give vinstokkene et længere liv, at fremme biodiversitet og ikke mindst om at producere sundere druer, der kan forvandles til endnu bedre vine.
I praksis er VvB blevet et forum for vidensdeling omkring agroøkologi og et indkøbsfællesskab, som formår at presse priserne, når f.eks. 10.000 vinstokke skal rives op for at skabe plads til levende hegn og træer i vinmarkerne. Pierre fortæller, at de er på vej væk fra de traditionelle 10.000 vinstokke pr. ha., og at han i samarbejde med Marceau Bourdarias, der er ekspert i vinstokkenes fysiologi, har regnet sig frem til, at det med 5.000 - 6.000 vinstokke pr. ha. vil være muligt at balancere økonomi og bæredygtighed. Færre vinstokke vil betyde mindre arbejde, og ved at lade vinstokkene vokse i højden vil det være muligt at begrænse udbyttetabet samtidig med, at flagermusene og fuglene vender tilbage, og skaderne fra mange års intensive vinavl med generøse mængder herbicider og pesticider langsomt reduceres.
Pierre, Arthur og Mathilde modtager meget gerne besøg, og inden smagningen af vinene på terrassen eller i kælderen er en tur ud blandt vinstokkene, buskene og træerne et must. Eventuelt med et smut forbi Mathildes atelier, hvor hun smeder dristige skulpturer, borde, lamper og vaser. Eller endnu bedre med et smut op på Col de Burbize, hvor Mathilde i 2023 har fået opstillet en mægtig flaske Chiroubles i smedejern formet af en mosaik af vinmarker og omgivet af en vinbønder, der beskærer vinstokke, plukker druer og skåler i Beaujolais.
Château de Javernand blev en del af Løgismose familien i april 2024, men inden da har en særlig cuvée der var "Séléctionné et mis en bouteille par Georges Duboeuf", med mellemrum fornøjet rigtig mange medlemmer af Løgismoses hedengangne vinklub. Samarbejde med Georges Duboeuf ophørte imidlertid kort efter Pierre og Arthur kom til med ambitionen om selv at aftappe og markedsføre hele produktionen.
Oprindelse
Region
Beaujolais ligger i forlængelse af Bourgogne mod syd og hører administrativt til denne region trods den slående nærhed til Rhone dalen. Klimaet er lunt indlandsklima og jordbunden er varieret med tydelige indslag af granit især i nord. Hoveddruen er Gamay, men der er også små beplantninger af Pinot Noir, Chardonnay og Aligoté. Basis niveauet formes af Beaujolais og Beaujolais-Villages, mens topniveauet udgøres af de 10 cru'er, som refererer til selvstændige vinbyer med særligt karakterfulde vine. Beajolais Nouveau er en specialitet, der frigives hvert år i november efterfølgende høst og hurtig gæring af druerne. Beaujolais er gennemgående friske og aromatiske rødvine.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter