Fakta
- 6 stk. 759,90
Copenhagen Sparkling Tea Grøn 5% - ØKO
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Kocembas forskellige nummererede Sparkling havde efterhånden fået mange venner, og derfor var det ærgerligt, da vores tidlige kollega Jacob Kocemba angiveligt efter uro på de indre linjer meddelte, at han måtte trække sig fra det projekt, der bar hans eget navn.
Heldigvis har han fundet sig nogle nye legekammerater og gennem det nyetablerede Copenhagen Sparkling Tea Company satser han nu hele butikken ikke bare på et comeback, men på at løfte sin leg med de stolte 1000-årige te-traditioner til nye højder.
Nu som før handler det om at kombineres mange forskellige typer af eksklusive teer for at ramme en velsmag ingen af dem alene kunne præstere. Lidt lige som når kældermesteren på vingård skaber en cuvée ved at blande frugten fra forskellige druesorter og parceller. Beherskede mængder af hvidvin og sukker tilsættes og endelig balanceres teen med friskpresset citronsaft inden den gennemgår en hemmelig forædlingsproces, der med subtile dybe smagsnuancer og kulsyre på toppen løfter drikken ud af teernes konventionelle univers.
Grøn er som navnet ligesom indikerer funderet på forskellige grønne teer og skænkes med signifikante noter af citrus, der dæmpes/balanceres af de hvide teer som Jacob Kocemba også har med i blandingen. Teen kommer med 4% alkohol og godt 40g restsukker, der smukt balanceres af eksotisk citrus, således at helhedsindtrykket bliver friskt og nærmest opløftende.
Servér den i Champagne glas gerne kølet helt nede omkring de 5 grader som en dejlig frisk aperitif, der bestemt ikke kun er forbeholdt dem der skal køre hjem og dem, der bærer den næste generation i maven. Også et spændende match til sushi og thaimad.
Producent
Copenhagen Sparkling Tea Company er Jacob Kocemba ’s 2. forsøg på at stille sig op på skuldrene af de stolte 1000-årige te-traditioner og trække nydelsen af den ikoniske drik i en ny og spændende og retning.
Jacob Kocemba gik allerede i 2011 ned i sin kælder for at udvikle nye metoder til at trække smagene ud af teen ved forskellige temperaturer, og den første Sparkling Tea blev serveret på den københavnske Michelin-restaurant Nimb-Hermann hvor Jacob arbejde som restaurantchef. Den blev vel modtaget og i de efterfølgende år udviklede Jacob 6 forskellige mousserende teer, som blev til gennem en sirlig og meget hemmelig forædlingsproces på en næsten lige så hemmelig virksomhed i Sønderjylland.
Desværre løb det lille iværksætteri ind i problemer og Jacob måtte trække sig fra det projekt, der bar hans eget navn. Heldigvis blev Jacob gennem fælles venner introduceret for Bo Sten Hansen i forsommeren 2016, og da Bo blev fascineret af Jacobs kærlighed til den ikoniske drik fandt de hurtigt ud af, at de kunne blive et stærkt makkerpar med de samme værdier i livet, og med nogle vidt forskellige, komplementære kompetencer, der måske kunne få deres drømme til at gå i opfyldelse.
Jacob er vokset ind i restaurationsbranchen og har flere Michelin restauranter og et nært forhold til Løgismose Meyer på CV’et. Bo har arbejdet som konsulent og direktør i og for nogle af landets største virksomheder. Efter et halvt år var de klar med en forretningsplan, som helt enkelt gik ud op at skabe en virksomhed, der kunne skænke ny nordisk innovation og gamle asiatiske te traditioner fra smukke Champagne flasker. De sagde begge deres gode job op og gik i gang med at løfte Copenhagen Sparkling Tea Company ud i verden.
I dag er de lidt mere end godt på vej. Produktionen er flyttet til hovedstaden. De har sat et lille hold som er blevet introduceret for den hemmelig forædlingsproces og efter varianter med 5% alkohol som blev navngivet efter den farve, man kunne forvente, fulgte varianter med 0% alkohol som nu følger samme enkle navngivningsfilosofi, når rød blivere til lyserød og grøn til lysegrøn.
Copenhagen Sparkling Tea kan nydes på en række fremtrædende restauranter ligesom de i sortiment i en række førende delikatesse butikker herunder Løgismose som har fulgt med i Jacob Kocemba projekt(er) siden den spæde start. Du finder det aktuelle udvalg her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter