Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineLandFransk vinItaliensk vinSpansk vinTysk vinAmerikansk vinØstrigsk vinPortugisisk vinNew Zealandsk vinGræsk vinDansk vinArgentinsk vinChilensk vinOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 759,90
Copenhagen Sparkling Tea Rød 5% - ØKO
- 6 stk. 759,90
149,-
198,67 pr. l.
6 stk.
759,90
126,65 pr stk.
Spar 134,10
Beskrivelse
Kocembas forskellige nummererede Sparkling havde efterhånden fået mange venner, og derfor var det ærgerligt, da vores tidlige kollega Jacob Kocemba angiveligt efter uro på de indre linjer meddelte, at han måtte trække sig fra det projekt, der bar hans eget navn.
Heldigvis har han fundet sig nogle nye legekammerater og gennem det nyetablerede Copenhagen Sparkling Tea Company satser han nu hele butikken ikke bare på et comeback, men på at løfte sin leg med de stolte 1000-årige te-traditioner til nye højder.
Nu som før handler det om at kombineres mange forskellige typer af eksklusive teer for at ramme en velsmag ingen af dem alene kunne præstere. Lidt lige som når kældermesteren på vingård skaber en cuvée ved at blande frugten fra forskellige druesorter og parceller. Beherskede mængder af hvidvin og sukker tilsættes og endelig balanceres teen med friskpresset citronsaft inden den gennemgår en hemmelig forædlingsproces, der med subtile dybe smagsnuancer og kulsyre på toppen løfter drikken ud af teernes konventionelle univers.
Kocembas røde Copenhagen Sparkling Tea har helt tilsigtet ikke helt fået alle farvepigmenterne med ned flasken og derfor er der retteligt tale om en liflig Sparkling rosé Tea. Den er funderet på en blanding af økologiske grønne, hvide og sorte teer og så forskellige urteteer hvor hibiscusblomsten kommer ind som det hemmelige 5. element både når det handler om aromaerne og det smukke farvespil. Der er fine noter af jordbær og hindbær der forfriskes og parfumeres af schweizermynte. Den kommer med 4% alkohol og bare 30g restsukker og det betyder at bitterheden fra teen får lov til at etablere en behagelig fornemmelse af tørhed samtidigt med at den underliggende sødme ikke fornægter sig.
Det er flot ramt og forøger anvendelsesmuligheder i det salte køkken betragteligt især hvis man er så heldig at være udstyret med et åbent og nysgerrigt sind. Nyd den ved 5 grader i et Champagneglas. Den klarer smukt sødmen i grillede jomfruhummer fra Læsø og den er også en dejligt match til et klassisk og bestemt ikke ny nordisk stykke smørrebrød med økologiske æg, friskpillede rejer, dild og hjemmerørt mayonnaise med citron.
Producent
Copenhagen Sparkling Tea Company er Jacob Kocemba ’s 2. forsøg på at stille sig op på skuldrene af de stolte 1000-årige te-traditioner og trække nydelsen af den ikoniske drik i en ny og spændende og retning.
Jacob Kocemba gik allerede i 2011 ned i sin kælder for at udvikle nye metoder til at trække smagene ud af teen ved forskellige temperaturer, og den første Sparkling Tea blev serveret på den københavnske Michelin-restaurant Nimb-Hermann hvor Jacob arbejde som restaurantchef. Den blev vel modtaget og i de efterfølgende år udviklede Jacob 6 forskellige mousserende teer, som blev til gennem en sirlig og meget hemmelig forædlingsproces på en næsten lige så hemmelig virksomhed i Sønderjylland.
Desværre løb det lille iværksætteri ind i problemer og Jacob måtte trække sig fra det projekt, der bar hans eget navn. Heldigvis blev Jacob gennem fælles venner introduceret for Bo Sten Hansen i forsommeren 2016, og da Bo blev fascineret af Jacobs kærlighed til den ikoniske drik fandt de hurtigt ud af, at de kunne blive et stærkt makkerpar med de samme værdier i livet, og med nogle vidt forskellige, komplementære kompetencer, der måske kunne få deres drømme til at gå i opfyldelse.
Jacob er vokset ind i restaurationsbranchen og har flere Michelin restauranter og et nært forhold til Løgismose Meyer på CV’et. Bo har arbejdet som konsulent og direktør i og for nogle af landets største virksomheder. Efter et halvt år var de klar med en forretningsplan, som helt enkelt gik ud op at skabe en virksomhed, der kunne skænke ny nordisk innovation og gamle asiatiske te traditioner fra smukke Champagne flasker. De sagde begge deres gode job op og gik i gang med at løfte Copenhagen Sparkling Tea Company ud i verden.
I dag er de lidt mere end godt på vej. Produktionen er flyttet til hovedstaden. De har sat et lille hold som er blevet introduceret for den hemmelig forædlingsproces og efter varianter med 5% alkohol som blev navngivet efter den farve, man kunne forvente, fulgte varianter med 0% alkohol som nu følger samme enkle navngivningsfilosofi, når rød blivere til lyserød og grøn til lysegrøn.
Copenhagen Sparkling Tea kan nydes på en række fremtrædende restauranter ligesom de i sortiment i en række førende delikatesse butikker herunder Løgismose som har fulgt med i Jacob Kocemba projekt(er) siden den spæde start. Du finder det aktuelle udvalg her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter