Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 1.504,50
Gigondas Réserve Mont-Redon
- 6 stk. 1.504,50
295,-
393,33 pr. l.
6 stk.
1.504,50
250,75 pr stk.
Spar 265,50
Beskrivelse
Efter at de 2 familier Fabre og Abeille, der ellers hold sammen på hinanden og på Château Mont-Redon i 4 generationer, er gået hver til sit, er der begyndt at blæse nye vinde, og ankomme nye vine. Heriblandt denne Gigondas Réserve Mont-Redon, som nu er blevet tappet for 5. gang.
Der er tale om frugt fra nogle parceller på de 2 kalkrige lieux-dits "Pallière et Pied-Gu" og "Notre-Dame-des-Pallières", der begge ligger i den nordligste del af appellationen oppe bag den lille bæk Trignon, som markerer grænsen mellem Sablet og Gigondas. De fleste vinstokke er mellem 40 og 65 år gamle, og deres rødder har et veludviklet greb om den underliggende mineralitet og den garrigue, som gerne må booste enhver god Gigondas. Pierre Fabre har således haft alle forudsætninger for at komme seriøst i gang, ikke mindst fordi de 2 lieux-dits samtidigt ligger relativt højt og derfor begaver ham med lidt mere nerve i frugten, end man ellers ser i appellationen.
Høsten er manuel med en soignering af drueklaserne ude blandt vinstokkene for ikke få alt for mange brodne kar med op i plastikkasserne, når frugten skal transporteres de 25 km. over til vingården. Her fjernes alle stilke fra de druer, der kommer fra ”Notre-Dame-des-Pallières" hvorefter de får turen gennem Mont Redon’s berømmede optiske sorterings maskineri, mens klaserne fra "Pallière et Pied-Gu" blot soigneres endnu engang. Herefter gæres og modner henholdsvis druerne og de hele klaser fra de 2 lieux-dits på samme måde, men hver for sig. Den malolaktiske gæring afsluttes inden 60% af vinen fyldes på brugte Bourgogne fade, mens resten forbliver i tankene. Den endelige cuvée sammenstikkes efter 12-14 måneder og får lov til at samle sig i nogle måneder frem mod aftapningen på flaske.
Vinen fik allerede flotte anmeldelser hos de internationale anmeldere i debutårgangen, og da denne 5’er igen er charmerende, skal det nok fortsætte. Simpelthen en meget fint afbalancerede Gigondas. Ikke blandt de mørkeste og voldsomste i appellationen, men i stedet med en dybde og længde, som mange af kollegaerne ikke kommer i nærheden af. Der er dejlige associationer til brombær, kirsebær og lidt senere også skovjordbær, lavendel og viol, som finder sammen med det potpourri af urter, som vi har lært at kalde garrigue.
Producent
Det var i 1978 at Lene Grønlykke i en anden tid svingende ind på gårdspladsen foran Château Mont-Redon, knyttede den første kontakt og siden sikrede sig eneforhandlingen i Danmark af slottets særlige label Vignoble Fabre, som ellers var forbeholdt Frankrigs fineste og førende restauranter.
Lige siden har vi i Løgismose fulgt udviklingen på dette domaine, og gang på gang er vi blevet overraskede og begejstrede over den næsten feminine elegance i vinene, som fætrene Didier Fabre og Jean Abeille i 3. generation stædigt fastholdt som stedets signatur på trods af tidens knæfald for potens og maskulin power. I efteråret 2016 kom det imidlertid til et brud, da deres børn ikke længere kunne forenes om projektet, og i dag er Pierre Fabre ene om at repræsentere den 4. generation.
På Château Mont-Redon spottede de som de første mulighederne på den store flade slette oppe bag byen Châteauneuf-du-Pape, og i løbet af et par generationer vekslede familien udstrakte arealer med lavendel og småskov til vinmarker. De oprindelige 2,5 ha. fra 1923 er i dag blevet til små 200 ha. alene i Châteauneuf-du-Pape (hvoraf mere end 100 ha. er i produktion), og dertil kommer betydelige besiddelser i Lirac og Côtes du Rhône, som betyder, at Château Mont-Redon alene på den baggrund er gået hen og blevet den største spiller i det sydlige Rhône, når det handler om produktion af kvalitetsvine.
Og det stopper ikke her: Samarbejder med en lang række betroede vinbønder betyder at der siden årtusindeskiftet også er skabt en serie af såkaldte "Réserve Mont-Redon" vine fra Rhône samt en Saint Max rosé fra Provence, og endelig har Pierre Fabre i 2020 og 2021 erhvervet de 2 biodynamiske og økologiske vingårde Domaine de l’Oratoire Saint-Martin i Cairanne og Domaine du Joncier i Lirac.
Det dejlige er, at vi bliver mere og mere overbeviste om, at Château Mont-Redon i disse år leverer på et niveau, som kommer til at gå over i historien. Det er store ord, men vi er ikke alene med vores begejstring.
Selv Robert Parker - der ellers om nogen har været med til at iscenesætte de dunkle og muskuløse vine - måtte overgive sig til sidst og indrømmede i 2011, at "This estate has produced some of the greatest Châteauneuf -du-Papes I have ever tasted, including their 1949 (one of the top-25 wines of my lifetime), 1955 and 1961”. (Wine Advocate nr. 197 i oktober 2011).
Og lidt mere for nylig – i februar 2024 – var Matt Walls, Decanter Magazines seneste mand i Rhône, inviteret forbi for at opleve Mont-Redons berømte samling af ældre årgange, der for tiden strækker sig tilbage til 1961.
Matt Walls smagte 18 forskellige årgange, og kun én af vinene nåede ikke op forbi de 90-point. F.eks. noterede han om 1961-årgangen samtidig med at han kvitterede med 96-point: ”Deep foxy brown colour. Taking on some soy sauce and aromas that remind me of old Madeira – slightly balsamic, a touch of VA and intense umami. Full, mouth filling and still so generous. Intense, long and powerful – extraordinary for a wine of this age. Still has a touch of grippy tannin on the long finish, along with mushroom, veal stock and soy sauce flavours. Such life force. By no means dead yet!”
Vi bestræber os på altid at have adskillige årgange af de pavelige vine i sortiment. Se det aktuelle udvalg her.
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Gigondas ligger i den sydlige Rhonedal nordøst for Chateuneuf-du-Pape. Appellationens vinmarker dækker ca 1200 ha og ligger på de nedre dele af den lille bjergkæde Dentelles Montmirails, hvor jordbunden er rig på kalksten. Både rød og rosévin fremstilles, og Grenache er hoveddruen, dog aldrig alene idet den max må udgøre 80% af blandingen. Sædvanligvis udgøres resten af Syrah og Mouvedre, men andre Rhone sorter kan også anvendes. Vinene er generelt fyldige, modne og alkoholrige med god struktur, og de konkurrerer med kvaliteten i Chateauneuf-du-Pape, der dog stadig nyder større prestige og anerkendelse.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter