Fakta
- 6 stk. 1.473,90
Saint Nicolas de Bourgueil Les Coutures ØKO
- 6 stk. 1.473,90
289,-
385,33 pr. l.
6 stk.
1.473,90
245,65 pr stk.
Spar 260,10
Beskrivelse
Nathalie Mabileau siger, at dette ”sandsynligvis den mest elegante af vores cuvéer”, og det kan vi kun være enige med hende i. Sammen med sine 2 sønner og med en super seriøs approach har Nathalie formået at holde fanen højt efter hun i 2020 blot en uge inden høsten mistede sin mand, da han styrtede mod jorden i sit lille flyvemaskine.
Der er tale om frugt fra vinstokke, der er sat i en blanding af grus, ler og kalksten tilbage i 1973. Høsten er manuel med en soignering af klaserne mens de klippers fra vinstokkene. Fremme på vingården foretages endnu en sortering på det centrale "table de tri" inden alle stilke fjernes og druerne uden pumper føres frem til de rustfri ståltanke på et transportbånd. Mosten/druerne får lov til at sætte sig i et par døgn forud for gæringen uden fremmede gærstammer. Herefter følger samfulde 24 måneder i op til 10 gange brugte 500 liters demi-muids frem mod sammenstik af den endelige cuvée og aftapningen på flaske uden klaring eller filtrering og med kun lav svovl stabilisering i det sene efterår 2023.
Denne Saint Nicolas de Bourgueil Les Coutures er et rigtig godt sted at begynde, hvis man endnu ikke har opdaget, at de fineste Cabernet Franc vine er gourmetvine på den allerøverste hylde. Simpelthen charmerende og velsmagende, men også en lille smule udfordrende fordi man lige skal forlige sig med den markante tilstedeværelse af surkirsebær og peber. Men efter lidt tid i glasset bliver udtrykket mere rødfrugtet samtidig med at fornemmelsen af chokolade og krydderier vokser. Fyldig, mørk og saftig med mærkbare tanniner, som bidrager fint til den friske finish, og sladrer om at dette også vil være en fin oplevelse både 7, 8, 9 og 10 år efter høsten!
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers, har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4.
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika
Producent
Når man smager vinene fra Frédéric Mabileau forstår man til fulde den markante udmelding fra vinguruerne Jancis Robinson og Hugh Johnson, der i Den store vinbog skriver, at vinene fra Bourgueil og Saint-Nicolas-de-Bourgueil er ”helt absurd undervurderede i forhold til deres kvalitet.”
Sammen med sin kone Nathalie har Frédéric stået bag en af de mest vellykkede omlægninger fra konventionelt landbrug til bæredygtig økologisk produktion langs hele Loire-floden, og nu er de nærmest i mål med biodynamik og så ultralave mængder af svovl, at stribevis af erklærede naturvinsproducenten bliver efterladt på perronen. Og hele projektet er blevet drevet frem af det perlende gode humør, som Frédéric og Nathalie Mabileau og deres to sønner Charly og Rémy har valgt at omfavne verden med. De er bare helt nede på jorden og de skilter ikke med, at de også er superseriøse og hele tiden i arbejdstøjet.
Eller var. For nu er 4 blevet til 3. Lige før høsten i 2020 hvor alt tegnede lyst for familien Mabileau, blev de med et lammende hammerslag ramt af tragedien. Frédéric Mabileau styrtede med sin lille flyvemaskine på flyvepladsen i Saumur og døde af sine kvæstelser inden hjælpen nåede frem, og således nåede Frédéric kun at blive 53 år.
Frédéric var stjernen blandt de mange Mabileau’er i Saint-Nicolas-de-Bourgueil, og Guillaume Lapaque, den tidligere direktør for "Syndicat des vins de Bourgueil", fortæller, at han var underrettet om, at det toneangivende vinmagasin "Revue du vin de France" overvejede at give Frédéric den 3. stjerne og dermed løfte vingården op i Frankrigs absolutte elite. Denne anerkendelse er nu udsat på ubestemt tid.
Høsten i 2020 blev klaret med hjælp fra familie og de andre vinproducenter Saint-Nicolas-de-Bourgueil og i kælderen er det nu Rémy Mabileau, som skal forsøge at løfte arven efter sin far. Vi håber det lykkes således at vi også fremover kan tilbyde dejlige u-forcerede Cabernet Franc vine fra dette Domaine og nyde fornemmelsen af, at der ikke har været noget hastværk med at få vinene gjort klar, og at det bestemt heller ikke haster med at få dem nydt. Det er bare autentisk Cabernet Franc fra Loire på den allerbedste måde.
“Having visited Frédéric during harvest I have seen his dedicated approach to the picking and sorting, and I have witnessed his meticulous attention to detail first-hand. With that in mind, it is not surprising to me that he makes a range of wines of such obvious appeal. Les Rouillères is frequently delicious, bright and breezy, yet also pure and worthy of our drinking time. For more serious occasions, Eclipse offers a more potent vinous experience. Whichever cuvée you choose, however, the wines all offer top quality for their respective appellations, with pleasure aplenty in the glass”. Chris Kissack "The Winedoctor" - Marts 2017
"L'éclat de l'authentique Cabernet Franc de Loire" La Revue du vin de France #647 – Februar 2021
Oprindelse
Region
Loire er opkaldt efter floden Loire i det nordlige Frankrig, som med sine ca 1000 km er landets længste. Vinområderne ligger som perler på en snor fra Muscadet i den vestligste del ved udløbet i Atlanterhavet til Sancerre og Pouilly Fumé dybt inde i det centrale Frankrig. Loire dalen kaldes også Frankrigs have, og anses af mange for at være et decideret frugtparadis. Sauvignon Blanc trives godt i den indre del, hvor der fremstilles tørre hvidvine, men den centrale del er mere præget af Chenin Blanc. Variationen i vintyper er større for denne drue, og der fremstilles både stille og mousserende vine i varierende sødmegrader, samt ædelsøde vine. Rødvine laves hovedsageligt af Cabernet Franc men også Pinot Noir samt en håndfuld lokale sorter.Distrikt
St-Nicolas-de-Bourgeuil er en AOC i den centrale del af Loire dalen i det nordlige Frankrig. Appellationen ligger indeni AOC Bourgeuil, som igen ligger indeni AOC Touraine. Klimaet er som i resten af Bourgeuil mildt. Vinstilen ligger ikke langt fra hvad man finder i Bourgeuil, men jordbunden har i Saint-Nicolas-de-Bourgeuil en smule højere indhold af sand og kalksten, lokalt kendt som ”varennes”. Vinmarksarealet er på knap 1000 ha, og Cabernet Franc er den primære druesort med små mængder Cabernet Sauvignon. Der produceres både rød og rosé, men sidstnævnte udgør blot 2% af produktionen. Vine er kendetegnet ved deres hindbærfrugt og er ofte lette til mellemfyldige med udtalt friskhed og frugtsyre. Visse udgaver har lagringspotentiale og kan udvikle stor finesse.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter